Hver tredje dansker frygter forskere

Danskere og øvrige europæere har grundlæggende tiltro til videnskab og teknologi, men mener, at forskere er farlige, i lommen på industrien, snævertsynede og moralsk fordærvede.

Det viser den nye Eurobarometer-undersøgelse 'Science and technology', hvor 26.000 indbyggere i EU, blandt andre 1000 Gallup-adspurgte danskere, er blevet spurgt om deres holdninger til videnskab.

Undersøgelsen viser, at interessen for videnskab er meget stor, men at mange føler sig dårligt informeret, og at det især er forskere, der svigter deres formidlingsopgave.

Rektor på Aalborg Universitet Finn Kjærsdam er dog ikke tilbøjelig til at tage kritikken på sin kappe.

»Vi sender dagligt pressemeddelelser ud om ny forskning. Men filteret er hos medierne, og hvis de synes, noget er en gabende kedsommelig show-stopper, så skriver de ikke om det,« mener Finn Kjærsdam.

I lommen på industrien

Uanset årsagen til den manglende information kan den være grunden til den udprægede skepsis og frygt for forskning, som undersøgelsen afslører.

Over halvdelen af europæere og danskere mener, at vi ikke længere kan stole på, at forskere fortæller sandheden om kontroversielle videnskabelige og teknologiske emner, fordi forskerne er mere og mere afhængige af penge fra industrien.

Halvdelen mener, at den private finansiering forhindrer en nuanceret forståelse af forskningsområderne, og at forskeres snævertsynede fokusering forhindrer dem i en perspektiveret indsigt.

»Jeg tror efterhånden, at professorer er de eneste, man stadig har en lille smule tillid til i samfundet. Alle andre er jo pakket ind i spin og budskab.«

»Det er klart, at de professorer, der arbejder for industrien, ikke har den troværdighed længere, og i kraft af, at industrien rykker ind på universiteterne og mere eller mindre tvinger universitetsprofessorer til samarbejde, falder deres troværdighed også,« siger Finn Kjærsdam.

Farlige og moralsk fordærvede

Danskere er til gengæld mindre bange for forskere end de øvrige europæere.

Over halvdelen af den europæiske befolkning mener, at forskere har en viden, der gør dem farlige. Når man ser bort fra dem, der svarer 'ved ikke' til udsagnet, så er det kun hver fjerde europæer, der mener, at forskere ikke er farlige.

I Danmark er forskere frygtet af lidt mere end hver tredje, mens to ud af tre danskere mener, at forskning kan udvande forskerens moralske sans. Måske er det grunden til, at flere danskere end europæere mener, at forskning skal kontrolleres med restriktioner.

Langt færre danskere (28 procent) end europæere (51 procent) tror, at nye opdagelser altid vil eliminere faren ved andre opdagelser.

Borgerne skal have besked om forskning

To procent af danskerne mener, at udvikling og forskning i teknologi, der besidder endnu ukendte risici, skal stoppes øjeblikkeligt, på trods af de fordele, forskerne mener, teknologien rummer. Dog mener 72 procent af os danskere, at det vil hindre udviklingen af ny teknologi, hvis vi fokuserer for meget på de ukendte risici.

De fleste europæiske befolkninger mener, at forskere, ingeniører og politikere i fællesskab skal træffe beslutninger om videnskab og informere borgerne. I Danmark mener flertallet dog, at beslutningerne skal træffes på baggrund af holdningen i befolkningen.

Grundforskning skal støttes

Danske forskere kan i øvrigt glæde sig over, at et overvældende flertal af den danske befolkning mener, at regeringen skal støtte forskning, der bringer ny viden, selv om der ikke er en direkte økonomisk gevinst.

Generelt mener både danskere og europæere, at unge mennesker har godt af at interessere sig for videnskab, og at det videnskabelige niveau ville være højere, hvis der var flere kvinder i ledende forskningsstillinger.

Vi er også enige med resten af Europa i, at helbred, klima og miljø er de forskningsområder, der i skal støttes mest, og at videnskab og teknologi gør livet sundere, mere komfortabelt og giver flere muligheder.