Hvorfor overlever så mange at blive ramt af lyn?

Færre end én person dør af lynnedslag i Danmark om året , men flere rammes uden at dø.

Det præcise antal kendes ikke ifølge DMI, men det er svært at forstå, at man overhovedet kan overleve at komme i kontakt med lyn.

Især når man tænker på, at lynet har en indre temperatur, der bliver op til fem gange så høj som Solens overflade (30.000 grader Celsius mod Solens overfladetemperatur på 6.000 grader Celcius), og en strømstyrke på op til 200.000 ampere, svarende til flere end 3.000 bilbatterier.

Til sammenligning er man allerede i fare for at få hjertestop, hvis man rammes med langt mindre end én ampere, svarende til mindre end halvdelen af den strømstyrke du trækker igennem din mobiloplader.

Så hvordan kan det være, at så mange overlever lynnedslag? Det er noget, vores læser Thomas Reenberg Hansen har undret sig over.

»Et lyn indeholder enorme kræfter, og det burde derfor tage livet af enhver, der er så uheldig at blive ramt af det. Alligevel overlever mange mennesker at blive ramt af lynet. Hvordan går det egentlig til?,« spørger Thomas Reenberg Hansen.

Kort om lynnedslag

Før vi besvarer Thomas' spørgsmål, gennemgår vi lige - hehe - lynhurtigt, hvad et lynnedslag egentlig er.

Det har vi fået hjælp til fra John Cappelen, seniorklimatolog hos DMI. Han fortæller, at lyn er statisk elektricitet på meget stor skala.

Du har sikkert oplevet statisk elektricitet på egen krop. Eksempelvis hvis du gnider dig op mod et gulvtæppe og efterfølgende rører et metalhåndtag på for eksempel bildøren, så får du et rap over fingrene. Det sker, fordi du opbygger elektriske ladninger i kroppen.

Når du rører ved bildøren, overføres der elektroner, så du udligner spændingsforskellen og ikke længere er elektrisk ladet.

Det samme kan ske i bygeskyer, hvor partikler og iskrystaller gnider sig mod hinanden og danner elektriske ladninger i skyen. Når skyen aflades, producerer det et lyn.

Strømmen i lynet er så stærk, at temperaturen kan blive ekstremt høj ekstremt hurtigt. Faktisk så hurtigt og så voldsomt at luften udvider sig eksplosivt.

Eksplosionen danner en chokbølge, der bryder lydmuren, hvilket medfører et højlydt brag (torden).

Lynnedslag: Afgørende hvor lynet rammer

For at finde ud af, hvordan man kan overleve at blive ramt af lyn, har vi talt med Rikke Holmgaard, der er brandsårsansvarlig overlæge på Rigshospitalet.

Hun fortæller, at strømstyrken faktisk slet ikke er så afgørende, som man skulle tro, når vi taler om at overleve et lynnedslag. Det er nemlig de færreste, der bliver ramt af hele lynet.

Ifølge Rikke Holmgaard er der to afgørende faktorer for din overlevelse:

1. Hvor strømmen rammer dig.
2. Hvor du er, når lynet rammer.

»Hvis noget strøm rører dit hjerte, kan du få hjertestop. Det er, uanset om det er fra et lyn eller en stikkontakt,« fortæller Rikke Holmgaard.

Og hvis du står et uheldigt sted, når lynet rammer, såsom på en klippeskrænt eller i en båd, kan du falde eller drukne, selvom du ellers ville have overlevet selve lynet.

Lad os se på nogle konkrete eksempler fra i sommer:

I august var der et voldsomt tordenvejr i Tatrabjergene i Østeuropa, hvor fem døde og flere end 100 blev kvæstet. En af de døde omkom, fordi han faldt ned i en kløft efter at være blevet ramt af lynet. Det kunne ellers tænkes, at han ville have overlevet, hvis han ikke var faldet.

Til sammenligning blev en mand ramt af lynet i Københavns Lufthavn, men han overlevede, da han hurtigt blev transporteret til et hospital.

Lynet kan ramme dig på tre måder

Alle tre måder at blive ramt kan være livsfarlige, men man kan også overleve dem alle.

1. Lynet kan ramme dig indvendigt

Hvis du eksempelvis står lige der, hvor lynet har sin bane, kører lynet igennem din krop. Det er her, det har betydning, hvor lynet rammer.

Når lynet skal igennem din krop, vil det søge igennem, hvor der er mindst modstand. Det er typisk muskel- og nervevævet, som bliver forbrændt af den voldsomme varme, lynet påfører. Derfor er der stor fare for livsfarlige skader, hvis lynet rammer hjernen, som består af nervevæv, eller hjertet, som er muskelvæv.

Det var denne type skade, som fodboldspilleren Jonathan Richter fik, da han blev ramt af lynet i 2009. Derfor måtte han have bortamputeret sit venstre underben. Men han overlevede.

Det kan tænkes, at det var, fordi Richter var i god form at han kunne overleve det. Chancen for at overleve et traume, uanset om det er fra et lyn eller en sygdom, er større, hvis man er ung og rask, forklarer Rikke Holmgaard.

Hun siger dog også, at der nok ikke ville være den store forskel mellem eksempelvis en cykelrytter på 20 og en almindelig rask person på 20, hvis lynet rammer.

Artiklen fortsætter efter afstemningsboksen

»Der sker typisk kun indre skader, når man bliver ramt på den her måde. Det er farligt, fordi man kan ikke se, hvor tilskadekommen man er,« fortæller Rikke Holmgaard.

Derfor er det vigtigt, at man søger lægehjælp, hvis man tror, at man er blevet ramt af lynet, selvom man ikke har nogen synlige skader.

2. Lynet kan slå ned ved siden af dig

Hvis du eksempelvis har søgt ly under et træ, og træet bliver ramt af lynet, kan det også udgøre en fare for dig.

Når lynet rammer ved siden af dig, enten i jorden eller i en genstand som et træ, kan der ske en kortslutning fra der, hvor det rammer, og til dig.

Altså, selvom lynet ikke rammer dig, er der så stor en spændingsforskel mellem dig og lynet, at du bliver ramt af en del af det.

Det kan skyde dig baglæns, hvilket kan være livsfarligt, hvis du eksempelvis er i en båd eller på en klippeskrænt.

3. Lynet kan ramme dig udvendigt

Lynet kan desuden ramme, så elektriciteten kører på overfladen af din krop. I det tilfælde vil den største fare være de brandsår, man får på huden på grund af den ekstreme varme, der opstår.

John Cappelen fortæller, at det er muligt, at dit tøj bliver revet i stykker, fordi lynet forårsager en meget pludselig varme, der får din sved til at fordampe så hurtigt, at tøjet ikke kan holde det inde. Dit sved eksploderer derfor igennem tøjet.

Det er straks værre, hvis der går ild i dit tøj. Rikke Holmgård fortæller, at når der går ild i dit tøj, forårsager det ofte dybe brandskader. Det er fordi din hud er i kontakt med varmen over længere tid, end hvis det havde været en stikflamme. Det kan også have betydning, hvilket tøj du har på. Hvis du har nylontøj på, er der nemlig risiko for, at det smelter ned i din hud.

»Du kan tro, jeg ikke lader mine børn gå i nylontøj til jul, når der er brandfare,« fortæller Rikke Holmgaard. Nylontøj og ild er altså ikke nogen god kombination.

Det skal du gøre, hvis du er bange for, at lynet rammer dig

»Er der noget særligt, man kan gøre, hvis man er ude i det fri, og der er langt til bilen eller andet ly, og et tordenvejr opstår?,« spørger vores læser Thomas Reenberg Hansen i forlængelse af sit første spørgsmål.

John Cappelen fortæller, at man ikke kan forudsige, hvor lynet rammer.

Dog ved man, at det tit rammer de ting, der rager højest op i luften, så hold dig væk fra træer, og læg paraplyen væk. Sådan kan man mindske risikoen for at blive ramt.

Med det sagt kan man stadig være så uheldig, at man bliver ramt af lynet.

Derfor har vi samlet nogle tips til, hvad du kan gøre for at mindske risikoen for de livsfarlige skader, som lynet kan påføre dig.

Send os dit spørgsmål

Vi takker Thomas for hans hårrejsende spørgsmål. Som tak sender vi dig en Videnskab.dk-T-shirt - i bomuld!

Hvis du brænder inde med et spørgsmål af den ene eller den anden slags, så tøv ikke med at tippe os hos Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.