Hej aliens. Velkommen til Jorden.
Det er et dejligt sted, hvor vi har geniale opfindelser som internettet, smartphones, YouTube og - i Danmark i al fald - en fri presse, der producerer nyheder.
Jeg er journalist, og i dag vil jeg fortælle jer lidt om det sidste – altså, nyheder skrevet af den frie presse.
\ Nyhedstjekket
Artiklen her er blevet til i forbindelse med Nyhedstjekket.
Nyhedstjekket er en undersøgelse af unges syn på nyheder, der gennemføres hos folkeskoler, gymnasier/HF, erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser (fra 7. klasse til 3.g) i hele landet.
Artiklerne her skal klæde eleverne på til at forstå, hvad en nyhed er, hvordan en journalistisk proces typisk fungerer, og hvorfor den adskiller sig fra bloggeres og kommunikatørers.
Formålet at gøre eleverne til bedre nyhedslæsere.
Den frie presse består af uafhængige medier – det vil sige medier, der ikke har økonomiske og politiske interesser og derfor ikke ’holder med nogen’.
Eksempelvis videnskabsmediet Videnskab.dk, der har en del journalister - som mig - og redaktører - som min chef - ansat.
Journalistens arbejde er blandt andet at skrive journalistiske nyheder i artikler, der skal udkomme på mediet. Ligesom når jeg skriver denne artikel, der er udkommet på Videnskab.dk.
Redaktørens arbejde er blandt andet at redigere og vælge de journalistiske nyheder, der skal udkomme på mediet (det er for eksempel min redaktør, der har sat mig i gang med denne opgave).
En nyhed er en særlig genre i journalistikken, og nyheder kan være meget forskellige, men i denne artikel, vil vi forsøge at give dig en meget basal forklaring på:
- Hvad en nyhed er
- Hvordan den opstår
- Hvad man skal være kritisk overfor, når man læser én
Hvad er en nyhed?
Nogen har fået en ny kat. En lærer er blevet syg. Internettet lukkes i hele Danmark i morgen.
Det er i princippet alt sammen nyheder. Men det er ikke sikkert, at alle disse nyheder er spændende eller vigtige nok til at blive til journalistiske nyheder.
Så hvordan opstår en journalistisk nyhed egentlig?
\ Genrer i journalistikken
Journalister arbejder med forskellige journalistiske genrer.
Det kan være en nyhedshistorie, et referat, en reportage, en baggrund, en feature eller et interview.
For at finde ud af det har vi ringet til Martin Vestergaard, som er lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Han underviser nemlig en del af landets kommende journalister i, hvad nyheder er, hvordan de laves, og hvordan journalister typisk arbejder.
»Et af de første led i en journalists arbejde er at vælge, hvilken ny information, man tror, kan blive til en journalistisk nyhed,« påpeger Martin Vestergaard.
Journalister er oplært i at udvælge nyheder
De vigtigste regler for, hvilken information der kan blive en journalistisk nyhed, er mediets læsere, som man også kalder modtagerne eller målgruppen.
»Journalister er professionelt oplært i at tænke på, hvad modtageren ved i forvejen, og hvad modtageren vil finde interessant,« forklarer Martin Vestergaard.
Lige nu er du for eksempel min modtager, og du er en alien, der gerne vil vide, hvordan tingene fungerer her på Jorden.
For at udvælge de nyheder, der er interessante og læsværdige for ens modtagere, bruger journalister ofte - men ikke altid - de fem nyhedskriterier (se faktaboksen).
\ De fem nyhedskriterier: AVIS-K
Væsentlighed er det eneste kriterium, der SKAL være i en nyhed.
- Aktualitet: En nyhed kan være aktuel; den skal være oppe i tiden og ikke handler om noget, der skete for laaang tid siden - med mindre, det stadig er vigtigt.
- Væsentlighed: En nyhed skal være væsentlig; den skal handle om noget, der er vigtigt for læserne.
- Identifikation: En nyhed kan skabe identifikation; læserne skal gerne kunne se sig selv i nyheden og kunne tænke noget i retning af ‘det kunne have været mig’, ‘godt det ikke er mig’ eller ‘bare det var mig’.
- Sensation: En nyhed kan være sensationel; den skal helst overraske læserne, bringe noget nyt til bordet og få dem til at tænke ‘whaaat, det havde jeg ikke regnet med’.
- Konflikt: En nyhed kan rumme konflikt, men det behøver den ikke. Mange nyheder kommer dog af, at nogle er uenige om noget, og derfor rummer de ofte konflikt.
Tilsammen kan de fem kriterier forkortes til AVIS-K - så er de også nemmere at huske.
Hvis en skoleklasse var et lille medie, ville det for eksempel nok være interessant at vide, at læreren er blevet syg, og timen derfor er aflyst, eller at én fra klassen lige har fået en ny kat.
Men det ville ikke være interessant for et stort dansk medie som DR, der skriver til hele den danske befolkning. Til gengæld ville det nok være interessant for hele befolkningen, hvis internettet blev lukket i morgen.
Nyheder opstår på to måder
Medier følger det, man kalder for et nyhedsflow.
Der sker jo hele tiden nye ting i verden, og der kommer hele tiden nye nyheder. Som sagt vælger medierne, hvilke nyheder, de tror, deres læsere vil finde interessante.
Når man ser på et mediets nyheder, kan man som regel dele nyhederne op i to grupper, der siger noget om, hvordan nyhederne er opstået, forklarer lektor Martin Vestergaard.
Først og fremmest kan de opstå, ved at journalisten selv opdager en ny historie eller graver information frem, der ikke tidligere er skrevet om.
Det sker som regel, ved at journalisten undersøger noget - det man også kalder at researche - eller får et tip fra en kilde.
Det kan være, at journalisten opdager - eller bliver tippet om - at internettet lukker i morgen, og at YouSee (en af de store internetudbydere) har forsøgt at holde det hemmeligt.
En anden måde, som en journalistisk nyhed kan opstå på, er ved, at nyheden knytter sig til en større historie.
»Det kan eksempelvis være, at der i går var en historie om, at internettet lukker i dag. Så kan man ringe til en leder fra YouSee og undersøge, hvorfor internettet lukker ned, og sådan skaber man en ny nyhed,« forklarer Martin Vestergaard og tilføjer:
»Eller man kan besøge en borger, der skal aflevere en meget vigtig opgave og derfor er virkelig frustreret over, at internettet lukker. Det er også en ny nyhed.«
På den måde skaber man - som led i en cykelkæde - flere nyheder over den samme store historie - at internettet lukker - der kan køre over længere tid.
Research: Kan det være rigtigt?
Når en journalist har sporet sig ind på en historie, der kunne være interessant for mediets læsere, går journalisten ikke bare i gang med at skrive.
Først går journalisten i gang med at undersøge - eller researche. Det handler først og fremmest om at tjekke om alle de oplysninger, man har fået eller selv har gravet frem, er sande. Det er meget vigtigt, at det, journalisten skriver om, er sandt.
»De fleste journalister ringer rundt hver dag for at tjekke oplysninger. Der er en pligt overfor læserne til, at man skal tjekke information - og hvis noget lyder for overdrevent - tjekker man det det ekstra grundigt,« forklarer Martin Vestergaard.
Hvis man har hørt, at internettet lukker i morgen. Så ringer man eksempelvis til YouSee for at undersøge, om det kan være rigtigt.
Hvis en skoleklasse har hørt, at deres lærer er syg, kunne de går op til deres rektor for at finde ud af, om deres lærer nu også har meldt sig syg, og hvad læreren fejler.
\ Artikler om nyheder
Artiklen her er en del af en serie, der skal gøre dig til en bedre nyhedslæser.
Læs også artiklerne:
Kildekritik: Hvad er interessen?
Research kan gøres på mange måder. En af de vigtigste regler, når man researcher, er, at man er kildekritisk.
Det vil sige, at man forholder sig kritisk til den kilde, man har fået sin information fra. Du kan læse meget mere om kildekritik, og hvad man især skal være opmærksom på, i denne artikel: Hvad er kildekritik? Og hvorfor er det vigtigt?
Hvis det eksempelvis er et rivaliserende internetudbyder - det kunnevære Fullrate - der ringer til journalisten og fortæller, at YouSee lukker internettet i morgen, bør man være lidt mistænksom.
Fullrate har nemlig en interesse i at skade YouSees omdømme og forretning, og derfor er de en partskilde i sagen - man bruger oftest tre kildetyper i en journalistisk artikel (se faktaboksen).
\ Tre typer kilder
- Partskilder: Kilder, som har en interesse i sagen; de vil igennem med et budskab eller en sag eller prøver at nedtone en kritik.
- Ekspertkilder: Kilder, der forholder sig neutralt, og som har viden om det, historien handler om.
- Erfaringskilder (case): Kilder, som har oplevet historien på egen krop; de bruges ofte, så læseren kan spejle sig selv i historien.
Journalisten tænker meget over sine kilder, og hvilke interesser de kan have, når de siger noget, men journalisten holder ikke med nogen i en sag.
Det er journalistens rolle at prøve at være så objektiv som muligt. Derfor skal journalisten fremlægge fakta uden værdiladede ord eller følelser.
Vinklen og den omvendte nyhedstrekant
Når journalisten har researchet sin historie, fået bekræftet oplysningerne, talt med alle sine kilder og fået indsamlet al sin information, går han eller hun i gang med at skrive nyheden.
Historien skriver journalisten ofte ud fra modellen 'Den omvendte nyhedstrekant'.
I en nyhed kan der være mange forskellige informationer, der stikker i mange forskellige retninger. Som journalist vil man gerne starte med at fortælle det allervigtigste, altså hovedbudskabet eller hovedpointen.
Derfor er det også den information, der bruges i rubrikken og skrives først i artiklen. Den information, der kommer længere nede i artiklen, vil så være mindre og mindre vigtig.
»Man regner som journalist med, at folk vil have den vigtigste information først. Hvis der er ildebrand et sted, er det vigtigste at vide, at der er ildebrand, og hvor det brænder. Derfra vil man gerne have detaljer om, hvordan ildebranden er startet, hvordan slukningsarbejdet går, hvem der har skylden, og hvem det går ud over,« forklarer lektor Martin Vestergaard.
Hiver vi fat i eksemplet med internettet igen, er hovedbudskabet ganske enkelt, at internettet lukker i morgen.
Derfor vil denne information stå i rubrikken (overskriften) og bringes øverst i artiklen.
Herefter vil der typisk komme noget mere information, som også er vigtigt for læseren, men altså er mindre vigtigt end hovedbudskabet.
Dette kunne være, at YouSee for nogle måneder siden har fyret en masse medarbejdere, og det måske er derfor, at internettet lukker.
Det kunne også være, at YouSee bliver kritiseret af nogle borgere, politikere eller foreninger, der mener, at det for dårligt, at internettet lukker.
Det er vigtig information, men ikke den vigtigste.
Det skal du være opmærksom på, når du læser en nyhed
Nu, kære aliens, er vi nået til vejs ende, og vi håber på, at du nu ved alt om, hvad en journalistisk nyhed er, hvordan den bliver til, og hvordan den skrives.
Her til sidst vil vi sammen med Martin Vestergaard give jer fire råd til, hvad man skal være opmærksom på, når man læser en nyhed.
1. Har journalisten stirret sig blind?
En journalistisk nyhed er kun en del af en større historie.
Måske er forklaringen på, at internettet lukker, ikke kun, at YouSee har fyret medarbejdere.
Det kan også være, at elektriciteten er blevet dyrere, eller ledelsen i YouSee har brugt alle pengene til internettet på store bonusser til sig selv.
Tænk over, om der kan være andre udlægninger af historien?
2. Nyheder er ikke et 1:1 billede af verden
En journalistisk nyheder handler typisk om ting, der afviger fra det almindelige, og det der sker i hverdagen hos langt de fleste mennesker.
Nyheder handler altså oftest om det usædvanlige i verden.
En ildebrand eller et terrorangreb er ikke normalt, men det er vigtig viden. Det samme gælder, når internettet lukker.
Vær opmærksom på, at nyhedsmedier ikke afspejler virkeligheden 1:1. De skriver om det ekstraordinære.
3. Husk kildekritikken
Journalister bruger kildekritik, når interviewer, researcher og skriver.
Men journalister vil typisk ikke skrive direkte i artiklen, at lederen af YouSee er en partskilde, der har interesse i at nedtone problemet i, at internettet lukker.
Det skal man selv tænke sig til, og derfor er det også vigtigt, at man selv bruger kildekritik, når man læser.
Du kan læse mere om kildekritik i artiklen her: Hvad er kildekritik? Og hvorfor er det vigtigt?
4. Hvem har skrevet nyheden?
Både bloggere og kommunikationsfolk skriver i dag indhold, der ligner journalistiske nyheder.
Nu, hvor meget af vores liv leves på internettet, er der god grund til at være endnu mere på vagt. De fleste kan i dag lave indhold, der ligner nyheder.
Husk altid at se, hvem der er afsenderen på nyheden.
Er det et russisk statsmedie? Er det en virksomhed? Er det et politisk parti? Er nyheden betalt af nogen?
Eller er det et anerkendt, pålideligt og uafhængigt medie?
Alt dette skal du have i baghovedet, når du læser en nyhed for at kunne bedømme, hvor meget du kan stole på, hvad der står.
Du kan læse mere om, hvad forskellen er på den frie presse, kommunikationsfolk og bloggere er i artiklen her: Den frie presse, influencers og kommunikationsfolk - hvad er forskellen?
Artikler til opgaver og undervisningen
Vi håber, du er blevet klogere på nyheder nu!
Støder du på nyheder om forskning, har Videnskab.dk skrevet en guide med 5 gode råd til, hvad du skal være særligt kritisk omkring. Læs mere i artiklen her: Videnskab.dk udgiver manifest.
Vores arkiv bugner også af en masse andre gode artikler om nyheder, kildekritik og fake news, som kan bruges i undervisningen, eller når der skal skrives opgaver:
- Spot fup på Facebook med enkelte greb
- Sådan undgår du at blive snydt, når du ser dokumentarfilm
- Stjerneforsker: Derfor hopper vi på Gwyneth Paltrows sundhedsshow
- Sådan finder du troværdig information på nettet
- Hvad er digital dannelse?
- Guide: 8 spørgsmål du bør stille til statistik
- Lær at spotte russiske trolde på nettet med disse simple kneb
- Fake news er en del af valgkampen – sådan undgår du at blive snydt
- Guide: Bliv en kritisk læser af nyheder om forskning
