Når først sommervarmen er på retur, kan mange danskere se frem til iskolde fingre og træk på nakkemusklerne, når de tager på arbejde. Og det er ikke et tilfælde, at det særligt er kvinderne, der må finde den uldne sweater frem og pakke sig godt ind, siger hollandske forskere i et nyt studie ifølge news.sciencemag.org.
Anbefalingerne for, hvornår mennesker finder indetemperaturen behagelig, er nemlig baseret på den danske forsker Povl Ole Fangers arbejde fra 1960’erne, hvor man gik ud fra, at den gennemsnitlige kontorarbejder var en 70 kg tung mand på omtrent 40 år, der bar både skjorte, vest og jakke.
Siden har moden ændret sig, og kvinderne har desuden gjort deres indtog på arbejdsmarkedet. Da kvindernes metabolisme (stofskifte) er lavere end mænds, bør anbefalingerne til den gennemsnitlige indetemperatur hæves fra 21 til 24 graders celcius, mener forskerne.
»Jeg har snakket med et par professionelle på området, og deres reaktioner er meget positive,« siger Boris Kingma, der er humanbiolog ved Maastricht Universitet og studiets ene forfatter til LiveScience.
Studiet er publiceret i tidsskriftet Nature Climate Change.
Dansk forsker: Kvinderne er medregnet
Boris Kingma kan dog næppe have talt med danske professor Bjarne W. Olesen, der er leder af DTU’s Internationale Center for Indeklima og Energi, som Povl Ole Fanger i 1998 var med til at grundlægge. Han har samtidigt siddet med i den internationale komité, der har udformet de nuværende anbefalinger for indetemperaturer, og som har været international standard siden 1982.
Bjarne W. Olesen kalder forskernes konklusion for »Helt forkert« og påpeger, at nutidens anbefalinger for indetemperatur allerede er baseret på forskning, der medregner både kvinder og mænd.
\ Fakta
Den europæiske standard for termisk indeklima (ISO 7730) anbefaler en indendørs sommertemperatur på mellem 23-26 graders celcius. Det forudsætter en let sommerbeklædning med korte ærmer og lette sommerbukser eller kjole. Om vinteren anbefaler standarden en indendørs temperatur på 20-24 grader. Det er tilpasset en varmere beklædning med for eksempel en trøje og undertrøje, eller skjorte og jakkesæt. Kilde: Bjarne W. Olesen
»Det er baseret på en masse undersøgelser, og den grundlæggende undersøgelse indeholdt mere end 1.300 personer. Der var halvdelen kvinder og halvdelen mænd, og her var der ingen forskel på den temperatur, som kvinder og mænd ønskede, når de lavede samme aktivitet og bar samme beklædning,« fortæller Bjarne W. Olesen.
I de tilfælde, hvor forskerne kunne se små forskelle i mænds og kvinders varmetab, havde de til gengæld en tendens til at udligne hinanden, sådan at de i sidste ende gav samme resultat.
»Vi så for eksempel, at kvinder har en lavere varmeafgivelse ved fordampning fra huden,« tilføjer Bjarne W. Olesen.
Konklusionen forkert
I det hollandske studie undersøgte forskerne 16 kvinder med let påklædning, imens de udførte let kontorarbejde i et klimaovervåget kammer. Samtidig overvågede forskerne kvindernes stofskifte ved at måle deres iltforbrug og CO2-produktion. De holdt også øje med kvindernes hudtemperatur, samt luftens temperatur og fugtighed i kammeret.
Resultatet viste, at kvindernes stofskifte lå betydeligt lavere end standardværdierne for 40-årige mænd. Forklaringen skal findes ved, at kvinder generelt er mindre end mænd og har en højere andel af fedtceller, der producerer mindre varme end muskelceller, mener forskerne.
Men sådan kan man slet ikke konkludere ud fra undersøgelsen, fortæller Bjarne W. Olesen.
»Den undersøgelse de laver, den viser ikke, at kvinderne vil have en lavere temperatur,« siger Bjarne W. Olesen.
»De laver grundlæggende et godt arbejde, men de har lavet en undersøgelse med kun 16 kvinder. Så måler de deres varmeudvikling ved metabolisme, og så sammenligner de værdierne, som de finder, med mænds metabolisme. De burde have lavet den samme undersøgelse med mænd ved det samme arbejde, og så sammenligne med det,« fortæller Bjarne W. Olesen.
Kvinder klæder sig lettere
Forklaringen på de frysende kvinder skal snarere findes ved, at kvinderne generelt er bedre til at klæde sig efter sommervejret, fortæller den danske professor. Omvendt går mændene på nogle arbejdspladser med både jakkesæt og slips hele året rundt. Den lettere beklædning er en fordel for kvinderne om sommeren, men kan også ende med at blive en ulempe om vinteren.
»Vi har set, at der er lokaler, hvor kvinderne synes, det er for koldt, men det er som regel et spørgsmål om, at kvinder er lettere klædt på,« siger Bjarne W. Olesen.
Nogle steder er der også tekniske årsager til, at folk fryser mere på arbejdspladsen. I USA bruger nogle arbejdspladser nedkøling som en metode til at affugte, og derfor kan man finde på at holde lokalerne koldere end nødvendigt.
Grundlæggende viser forskningen dog ikke, at kvinderne fryser mere end mænd, hvis de bærer samme påklædning og udfører det samme arbejde.
»Der er meget større forskel fra en person til en anden, end der er mellem grupper. Der er større forskel mellem to mænd, end der er mellem grupper af kvinder og grupper af mænd. Imellem individer kan der være forskelle på op til 4-6 grader i hvilken temperatur, de foretrækker, men når man kigger på en gruppe i gennemsnit, er der ikke den store forskel,« fastslår Bjarne W. Olesen.
