Albert Gjedde har i årtier været et anerkendt navn inden for neurovidenskaben.
Og han gjorde sig allerede fra han var ganske ung bemærket – både herhjemme og i udlandet.
For da Gjedde tog sine første, spæde skridt på vejen mod at blive en af neurovidenskabens helt store kanoner, førte det ham ikke kun på en rundtur i den akademiske verden.
Den unge Gjedde drog nemlig på flere (ud)dannelsesrejser, som tilfældigvis førte ham pladask ned i nogle af tredserne og halvfjersernes store politiske begivenheder.
Videnskab.dk’s hjernepodcast, Brainstorm, dykker i en miniserie i to afsnit ned i fortællinger fra Albert Gjeddes unge år – fortalt med hans egne ord.
I første afsnit tog vi med Albert til USA og et møde med studenteroprøret.
Og i andet og sidste afsnit kan du høre om, hvordan Gjedde ved et tilfælde og med kvindelig indflydelse landede lige midt i Sydafrikas apartheid.
Du kan høre hele historien ved at finde Brainstorm i din foretrukne podcastapp, eller du kan høre episoden i afspilleren lige her:
Fra studenteroprør til Sydafrikas apartheid
Da Albert Gjedde som del af medicinstudiet skulle have anatomiundervisning, er der ikke flere lig på lager på Københavns Universitet, og de mange studerende måtte søge udenlands.
\ Om Albert Gjedde
Albert Gjedde er professor i translationel neurobiologi på Syddansk Universitet og professor emeritus på Københavns Universitet.
Gjedde er adjungeret professor ved John Hopkins University i USA og professor i neurologi og neorokirugi ved McGill’s University i Canada.
Albert Gjedde har blandt andet vundet Erhoff-prisen for sine forskningsbidrag indenfor basal neurobiologi og Forskningskommunikationsprisen for sin evne til enkelt og engageret at formidle utroligt svære emner inden for hjerneforskning.
Gjedde har gennem tiden bidraget til hundredvis af publikationer indenfor sit fagområde.
Kilder: Gjedde.nu, Københavns Universitet
Men mens langt de fleste tog til Manchester, havde den unge Albert andre planer.
For han havde mødt en pige fra Sydafrika.
Så Gjedde satte kurs mod Cape Town hjem til pigens familie, som var hvide sydafrikanere og i øvrigt meget religiøse.
Og mens de to unge måtte opgive deres kærlighed, var der hurtigt noget andet, der optog Albert.
Han var nemlig endt i et Sydafrika, som stod lige midt i apartheid og var et land med store politiske uenigheder.
Og den debat om raceadskillelse, som rasede, kunne den unge Gjedde selvfølgelig ikke lade være med at blande sig i.
Hvordan det løb stablen, kan du høre Albert Gjedde fortælle i podcasten, hvor han også reflekterer over, hvordan hans opvækst med en enlig mor drev ham til at få høje karakterer i gymnasiet.
Lyt med!