Hindenburg-katastrofen: Hvor var passagererne?

I 1930’erne troede man, at fremtidens transportmidler var de enorme zeppelinere, der kunne krydse Atlanten mellem Europa og USA på under seks dage.

Men fremtidsscenariet brast, da luftskibet LZ 129 Hindenburg brød i brand under en landing ved Lakehurst, New Jersey, USA, den 6. maj 1937.

Skibet bestod af en enorm ballon, der blev holdt flyvende af gas. Normalt var zeppeliner-balloner fyldt med den ikke-brandbare heliumgas.

Men USA havde lavet et handelsboykot mod Nazityskland, som derfor blev nødt til at bruge brint, der er stærkt brandbart. Konsekvensen var katastrofal, da skibet gik op i flammer.

Men hvor befandt passagererne sig egentlig under den voldsomme begivenhed? Inde i selve zeppelineren? Eller i den lille gondol under den?

»Jeg kan ikke få nogen til at tro på, at passagererne befandt sig inde i selve luftskibet og ikke i gondolen, da Hindenburg forulykkede,« skriver vores læser Inge Møller.

»Gondolen blev vel kun brugt som cockpit? Er jeg helt forkert på den?,« spørger hun Spørg Videnskaben.

Passagererne var i selve skibet

På Zeppelin- og Garnisonsmuseet i Tønder arbejder Manfred Petersen, og han tøver ikke med at give et svar:

»Det er rigtigt, at passagererne var i selve skibet. Gondolen, der hang under skibet, blev brugt til at styre fra, fordi der var godt udsyn.«

»Det var dér, der blandt andet var radioudstyr,« fortæller Manfred Petersen.

Transporterede privatfly og luksus over Atlanten

Zeppelineren Hindenburg skulle nemlig rumme utrolige, luksuriøse faciliteter for de passagerer, der fløj mellem USA og Europa.

»Passagererne boede i et enormt hotel i skibet, hvor der var rygerum og restaurant. Og på hver side af skibet var der store panoramavinduer, så man kunne se ud,« fortæller Manfred Petersen.

Luftskibet var så stort, at det, udover mennesker, også blev brugt til at transportere post og meget andet mellem kontinenterne.

»Luftskibet var 245 meter langt, så der var plads nok til et stort fragtrum. De amerikanske passagerer brugte rummet, når de fragtede deres private biler og fly med til Europa,« fortæller Manfred Petersen.

Andre steder i det store luftskib boede mandskabet i køjerum. Hindenburg kunne rumme 133 personer, hvoraf de 61 var mandskab.

Der skulle både være personale i restauranten, hotellet og til at klare det tekniske arbejde.

»På zeppelinerens sider sad motorerne, og der skulle også mandskab til at betjene dem,« fortæller Manfred Petersen.

Var det anti-nazistisk sabotage?

Man ved ikke, hvorfor Hindenburg brød i brand. Nogle har spekuleret på, om der var tale om anti-nazisitisk sabotage – luftskibene blev i datiden betragtet som symboler på Nazitysklands fremskridt.

Men en mindre spektakulær forklaring er, at branden opstod på grund af statisk elektricitet.

Kort før skibet ankom til New Jersey, passerede det et tordenvejr. Det kan være, at det i den forbindelse blev ladet med statisk elektricitet.

Ladningen i skibet udløse så en gnist, da zeppelineren fik jordforbindelse via fortøjningen under landingen. Gnisten antændte den brint, der holdt konstruktionen flyvende.

Flammer spredte sig med lynets hast

I løbet af 37 sekunder blev det enorme, ellipseformede luftskib overtændt. Flammerne spredte sig med lynets hast i den brint-fyldte zeppeliner. Der opstod panik ombord.

»De mennesker, der reddede sig ud, da zeppelineren gik i brand, kom ud igennem panoramavinduerne,« fortæller Manfred Petersen.

I alt var der 97 personer om bord, hvoraf 35 døde. 13 var passagerer og 22 tilhørte mandskabet.

En af de mænd, der skulle fortøje fartøjet på jorden, omkom også. Så det endelige antal døde løb op på 36.

Indgang til fascinerende historie

Spørg Videnskaben takker Inge Møller for det interessante spørgsmål, der blev indgangen til en fascinerende historie. Vi kvitterer med en videnskab.dk’s officielle t-shirt.

Samtidig takker vi Manfred Petersen for, at han ville hjælpe med at svare på spørgsmålet.

Har du selv spørgsmål om alt mellem himmel og jord, så tøv ikke med at sende dem til sv@videnskab.dk.