En af de teorier, der har været om de små firkantede figurer, der findes i skandinaviske helleristninger fra bronzealderen, foreslår, at de skulle forestille tøj.
En ny teori taler nu for, at de kan være afbildninger af kobberplader til brug ved international handel, og at disse kobberplader kan have været helt fra Cypern. Cypern var storproducent af kobber i bronzealderen, og kobber var ekstremt efterspurgt på dette tidspunkt.
Det blev blandet med tin for at blive omdannet til bronze. Bronzen blev brugt til at støbe værktøj, våben og kunst.
Meget få skriftlige kilder fra perioden
Bronzealderen fandt sted i lidt forskellige tidsperioder i forskellige dele af verden, men den eurasiske bronzealderen varede fra groft sagt for 5.000 til knap 3.000 år siden.
I denne periode formåede menneskene at skabe internationale netværk, som var gode nok til at udveksle viden og udvikle teknik og kunstnerisk kreativitet.
Men der findes ingen skriftlige kilder fra denne tid i Norden, og det har været svært at sige med sikkerhed, om der var kontakt mellem områderne i nord og middelhavsbeboerne så langt tilbage.
Ideen er ukendt - men ikke ny
Ideen om, at de firkantede figurer i helleristningerne kunne forestille kobberplader, er ikke helt ny. Den svenske arkæolog Lasse Bengtson havde allerede i 1990'erne stillet sig selv det spørgsmål, men han publicerede aldrig noget forskning om det.
»Han fortalte mig dette senere, men da kendte jeg endnu ikke til disse former,« siger Johan Ling, en af arkæologerne, som har publiceret artiklen i tidsskriftet Antiquity.
Han og kollegaerne fortsatte da med at analysere bronzegenstande fundet i Sverige med det formål at finde ud af, hvor kobberet i blandingerne stammede fra. Ling tog derfor et kig på helleristningerne med de mystiske firkantede figurer.
Middelhavsforskere besøgte helleristningerne
I forbindelse med en konference i Sverige var forskere fra middelhavsområdet med ude på et af helleristningsområderne for at tilkendegive deres mening om figurerne.
»De begyndte næsten at skrige,« siger Ling.
Fire forskere mente uafhængigt af hinanden, at figurerne måtte forestille sådanne kobberplader.
Sammen begyndte de at flette de informationer sammen, som de havde. Hvornår havde sådanne kobberplader været i brug? Hvor gamle var helleristningerne? Hvor var sammenhængen?
En teori, der har været svær at bevise
»De fortalte mig, at vi kan datere kobberpladerne til et sted fra år 1600 til 1400 før Kristus. Da sagde jeg, at de firkantede figurer ligger ved siden af skibstegninger, som vi kan datere til samme tid,« siger Ling til forskning.no.
I efteråret publicerede Ling og kollegaerne isotopanalyser af svenske bronzegenstande, som tyder på, at flere af dem var lavet med kobber fra det vestlige middelhavsområde i Alperne.
Disse to fund udgør tilsammen den hidtil stærkeste indikation på, at folk i Nordeuropa var i kontakt med middelhavslandene for hele 2500 år siden. Det er en teori, som forskere har haft i 100 år, men som har været svær at bevise.
Johan Ling understreger over for forskning.no, at det endnu er svært at sige om nordboerne rejste helt til disse lande selv, eller om de handlede længere nordpå i Europa.
Kunstnere må have set barrerne selv
Figurerne i helleristningerne alene havde ikke været nok til at konkludere, at folk rejste fra Nord- til Sydeuropa i bronzealderen, mener Kalle Sognnes. Han er professor emeritus i arkæologi fra NTNU og kommenterer på det nye studie af Ling og Zofia Stos-Gale i Antiquity:
»Disse helleristninger er et nordisk fænomen, og de blev efter al sandsynlighed lavet af lokale kunstnere. Vi må antage, at de forestillede noget, som risterne selv havde set. Hvis dette er billeder af barrerne, må det enten betyde, at de har rejst og set sådanne barrer ved Middelhavet, eller at barrerne blev fragtet nordpå og afbilledet på steder, hvor de blev vist frem eller smeltet ned. Størstedelen af de bronzegenstande, som er fundet i Norden, er støbt her,« siger Sognnes.
Bronzegenstande, som kan spores til Centraleuropa, er fundet i Norge. For eksempel blev sværd, som antages at være lavet i Centraleuropa, fundet helt oppe i Lofoten i Steigen kommune. Og i sommer fandt arkæologer rav fra Baltikum på en stenalderboplads i Troms.
»Det overrasker mig ikke, at der kan være kommet bronze helt fra Sydeuropa op til Skandinavien. Vi ved, at rav blev fragtet den modsatte vej, fra Danmark til Baltikum,« siger Sognnes.
En lang rejse, der kræver udstyr, mandskab og styrke
Han har i sin kommentar til studiet reflekteret over, hvordan en handelsrejse fra nord til syd eller fra syd til nord kunne være mulig på denne tid. Han tror, at der må have været et system, som tilrettelagde dette i større grad, end vi hidtil har tænkt.
»Som jeg ser det, må der have været et rigtig godt system. Man kunne have rejst rundt i kontinentet via Biscayabugten, men det ville have taget utrolig lang tid. Hvis man har rejst langs med elvene fra Østersøen og ned i Adriaterhavet eller Sortehavet, skulle man både rejse til lands og til vands. Flere omlastninger var nødvendige. Det betyder, at der kan været mulighed for at låne eller leje en båd på vejen.
Ud fra fund i grave, der tyder på, at det kun er visse mennesker i samfundet, der blev æret med en rig grav, kan vi tolke, at bronzealdersamfundet var et hierarkisk samfund. Europas befolkning var spredt, og der var ikke tale om egentlige byer på denne tid.
Der kan dog alligevel have været mennesker langs vejen, som krævede dele af dit gods for at lade dig komme videre på rejsen, forestiller Sognes sig.
»Skal man prøve at tvinge sig frem gennem Europa, må man være mange og være forberedt på og udrustet til at måtte kæmpe sig vej frem. Mellemeuropæerne var højst sandsynlig bedre rustet til det end nordboerne. Det må have været nødvendigt at rejse i grupper på turen, som kan have taget flere måneder,« mener han.
Hvis du drager ud på sådan en ekspedition, gør du det ikke alene. Du bør have godt udstyr, du skal have folk med dig, og måske en styrke. Du bør have adgang til både for at fragte folk og varer, samt at du må have folk til at passe på bådene, når du forlader dem for at drage videre til næste elv eller hav.
© forskning.no Oversat af Anna Bestle
