Hunden regnes for at være vores ældste husdyr, og hund og menneske har levet sammen i mindst 14.000 år. Alligevel er forholdet langt fra konfliktfrit.

»Almindelige mennesker, som får deres første hund, møder et hav af informationer om, hvad der vil være bedst for hunden, ganske enkelt fordi der er så mange tilbud derude, sammenlignet med for 20 år siden,« siger ph.d.-stipendiat Ane Møller Gabrielsen fra NTNU (Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet). Hun har fulgt med i diskussioner på netfora og interviewet et udvalg af hundeejere og hundefaglige eksperter.

I Norge lever der cirka en halv million hunde, et tal der er støt stigende. Stigende er også antallet af hundeskoler. I dag findes der omtrent 200 norske hundeskoler, som alle underviser i forskellige træningsmetoder til hundene.

Hed debat mellem to metoder

Med det stigende antal hunde og hundeskoler stiger også konflikterne inden for hundemiljøet og mellem hunde, ejere og samfundet. De største konflikttemaer er kravet om at føre hunden i snor, raceforbud og grundlæggende principper for træning og opfostring.

»Hundetræning er en af de største debatter blandt hundeejere i dag, og skænderierne er højlydte blandt hundeejere og trænere fra de forskellige miljøer,« siger Ane Møller Gabrielsen.

Nogle af hendes fund viser konflikterne mellem de forskellige skoler for træning og mellem hund og menneske.

Kernen i disse konflikter kan koges ned til de samme spørgsmål: Hvorfor gør hundene, som de gør? Hvordan kan vi få dem til at opføre sig anderledes? Og hvad er egentlig en hund?

»Man får mange forskellige svar, alt efter hvilket miljø man spørger i,« forklarer Ane Møller Gabrielsen og fortæller om, hvordan nogle hundetrænere ikke ville snakke med hende, fordi de mente, at hun havde valgt side i debatten.

»De ville ikke snakke med mig, fordi jeg selv er hundeejer og tidligere aktiv i debatterne. Men det, jeg gør i mit arbejde, er ikke at slå fast, hvilken metode der er bedst, så det, mener jeg, siger lidt om, hvor hed denne debat faktisk er,« siger hun.

Forskellige opfattelser: Hvad er en hund?

Hun har set et skel mellem to af de største retninger inden for hundetræning: De omtales gerne som 'traditionel hundetræning' og 'positiv træning' – to træningspraksisser med forskellige måder at tolke, hvad en hund er, og hvordan den opfører sig.

Debatten er heftig om, hvilken metode der er bedst, når vi skal træne vores hund. (Foto: Colourbox)

»Inden for disse retninger finder man yderpunkter, hvor ulveflokprincippet med brutale metoder og løft i nakkeskindet ligger helt i den ene ende af skalaen.«

»Helt i den anden ende finder man en form for positiv træning, hvor man mener, at man ikke bør påføre hunden nogen form for ubehag. Ikke engang ubehagelig stemmebrug eller ordet 'nej' må man bruge,« siger hun.

Ane Møller Gabrielsen understreger, at selvom der findes to hovedretninger, som de forskellige metoder baserer sig på, er det ikke alle, der følger dem helt efter bogen.

Uafhængigt af hvilken træningsmetode, de tog udgangspunkt i, nævnte alle medvirkende i Ane Møller Gabrielsens undersøgelse dog vigtigheden af at belønne korrekt adfærd. Der var samtidig ingen af dem, der ønskede at skade hundene.

Stor ændring i synet på menneskets bedste ven

De stærke uenigheder miljøerne imellem skyldes de forskellige metoder, som de hver især benytter. Ane Møller Gabrielsen kan fortælle om en stor ændring, der har fundet sted, i det syn vi har på menneskets bedste ven.

En ændring som er sket relativt hurtigt i løbet af de seneste 20 år.

»Denne ændring ser ud til at være begyndt i 1990'erne, da man gik fra at bruge metoder, hvor man påførte hunden ubehag for at få den til at gøre det, man ville have, den skulle gøre, til at man begyndte at tage metoder i brug, der var baseret på positiv forstærkning.«

»Norske hundeejere begynder så småt at gå væk fra at straffe uønsket adfærd til at præmiere den adfærd, man gerne vil have – man gik altså fra traditionel træning, til det som ofte bliver kaldt positiv træning,« forklarer hun.

Kritikere: Positiv træning mangler evidens

Flere traditionelle trænere bruger en teori om flokprincippet og tror på, at hvis hunden ikke ser dig som en god leder, vil den heller ikke lystre dine kommandoer.

Denne teori baserer sig på, at en hund er en 'ulv i hundeklæder', som skal lære, at den er i bunden af et hierarki, hvor far, mor og børn er i toppen. Den er nederst på rangstigen og skal bare finde sig i det.

Den traditionelle træningsmetode ser hunden som en ulv, og dermed ejeren som leder af en ulveflok. Dette indebærer ret håndfaste metoder. (Foto: Colourbox)

»Metoderne til at etablere dette system var da at få et godt lederskab på plads med metoder, som for nogle kan virke nok så brutale.«

»I nogle bøger anbefales det eksempelvis at komme med ledermarkeringer, hvor hundeejeren uden forvarsel skal løfte hunden op i nakkeskindet og ryste den lidt for at vise den, hvem der er chefen,« siger hun.

Flere hundetrænere af den gamle skole er gået hårdt ud mod det, de kalder 'de nye akademikere', og mener, at teorierne og teoretikerne bag positiv træning mangler både basisviden og erfaring.

Klikkertrænere mener, straf er helt unødvendigt

Den måske mest ekstreme variant af positiv træning, klikkertræning, prøver derimod at undgå al brug af ubehag i hundetræningen. Klikkermiljøet er helt på den anden side af konflikten, og de mener, at mange af de traditionelle metoder ganske enkelt er skadelige for hundene.

De henviser til forskning, som fortæller, at klikkeren er en meget hensigtsmæssig måde at træne en hund på.

Klikkermetoden er udviklet fra træning af marine dyr i akvarier, baseret på eksperimenter og undersøgelser fra den radikale adfærdspsykolog B. F. Skinner.

Den går ud på, at ejeren bruger et apparat, som laver en klikkelyd, og når hunden hører den, ved den, at den har gjort noget rigtigt og snart vil få en belønning.

»Positive trænere, som klikkertrænere, mener, at magt og smertepåføring er helt unødvendigt, og at brug af straf hindrer individets evne til at lære. Klikkertrænere hævder, at floklederskab og dominans ikke er relevant i hundetræning, og at flokledere har misforstået så at sige alt,« fortæller Ane Møller Gabrielsen.

Er hunden en ulv i fåreklæder?

Ane Møller Gabrielsen har set på, hvordan traditionelle hundetrænere gerne henviser til, at videnskab ikke er relevant ved hundetræning. Men alligevel baserer også den traditionelle træningsmetode sig på videnskab.

»Den største forskel i disse træneres syn er, at man inden for traditionel hundetræning bruger en biologisk model og ser på hunden som en 'ulv i hundeklæder', som er drevet af instinkter.«

Den nye, positive metode ser hunden som en organisme, der fungerer bedst med positiv forstærkning, dvs. belønning, når den gør noget korrekt, og hvor den værste straf vil være at blive ignoreret og ikke få en belønning. (Foto: Colourbox)

»Klikkertrænere henviser til adfærdspsykologi og mener, at hunden er en organisme, som lystrer universelle love for læring baseret på belønning og straf. De mener, at man skal tilskynde hunden til den ønskede adfærd,« siger hun.

Disse fund kan fortælle os, at vi har mindst to meget forskellige forståelser af hunde i Norge, ifølge Ane Møller Gabrielsen:

En ulv i hundeklæder drevet af instinkter, og en hundeformet organisme som kun er ude efter en præmie eller at undgå straf.

Hvis hunden er en ulv, er du også

I et af forummerne, Ane Møller Gabrielsen har set nærmere på, er det traditionelle hundetrænere, der diskuterer metoderne. Heriblandt var der en hundeejer, som klagede sin nød over sin hund.

Han havde været ude at gå tur med sin hund, som nægtede at adlyde, og han blev så nødt til at bide hunden for at vise den, hvem der var chef. Alligevel løb hunden sin vej. I forummet fik personen besked på at arbejde mere med lederskabet.

»Denne episode fortæller os om, hvordan vi selv bliver påvirket af den træningsmetode, vi vælger. Ved at hunden bliver forstået som en mini-ulv, må man også selv være en ulv og placere sig øverst i hierarkiet,« siger hun.

Hund og menneske skaber hinanden

Ane Møller Gabrielsen henviser til, at flere studier viser, at brug af fysisk straf i træning resulterede i mindre lydige og mere aggressive hunde med adfærdsproblemer. Dette gjaldt ikke kun for hundene.

I et af interviewene, som Ane Møller Gabrielsen har foretaget af en tidligere træner i den traditionelle metode, kom det frem, at også trænere fik fysiske reaktioner af at bruge denne træningsmetode.

»Det interessante spørgsmål i denne sammenhæng var så ikke, hvad en hund er, men hvad en hund og et menneske bliver gennem interaktionen mellem dem.«

»Vi skaber og former hinanden gennem praksis. Forskellige træningsmetoder vil dermed give forskellige hunde – og mennesker,« afslutter Ane Møller Gabrielsen.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson