I en grotte på Borneo i Indonesien har forskere fundet massevis af afbildninger af menneskeskikkelser, okser og håndaftryk.
Nogle af malerierne forestiller dyr, og et af dem er mindst 40.000 år gammelt - muligvis helt op til 50.000 år, skriver forskere i et nyt studie i tidsskriftet Nature.
Maleriet er dermed det ældste, såkaldte figurative maleri i verden. Et begreb man bruger om billedkunst, som ikke er abstrakt.
»Det er en rigtig fed opdagelse, for det er meget tidligt, og der er endda malerier fra mange forskellige tidspunkter. Dyrebillederne er de ældste hulemalerier, hidtil fundet, som ikke er abstrakte,« siger Felix Riede til Videnskab.dk.
Han er professor på Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier ved Aarhus Universitet og var ikke en del af det nye studie.
\ Sådan har forskerne gjort
40-50.000 år er lige på kanten af, hvad man kan datere ved hjælp af den udbredte kulstof-14 metode.
Men rindende vand har med tiden skabt små mineralforekomster uden på malerierne i grotten.
Derfor har forskerne kunnet datere de små skorper af calciumcarbonat - også kaldet kalk, da kalk indeholder små forekomster af uran-isotoper, som med tiden bliver til thorium-isotoper.
Da skorperne er formet uden på malerierne, kan forskerne med sikkerhed regne med, at malerierne som minimum er ældre end mineralerne udenpå, skriver de i studiet.
De mange forskellige malerier kan bruges som målestok
Kalkstensgruberne ved Borneos østkyst indeholder tusindvis af hulemalerier.
Ifølge forskerne kan de inddeles i tre kategorier:
- De ældste: Rød-orange malerier af dyr - oftest okselignende med store kroppe og små ben - og røde håndaftryk.
- De næstældste: Mørke aftryk af hænder og menneskeskikkelser.
- De yngste: Tegninger af mennesker, skibe og geometriske mønstre i sort pigment.
Dyremalerierne er mellem 40.000-50.000 år gamle, mens de røde håndaftryk findes i et større spænd fra 24.000-50.000 år gamle.
De mørkelilla håndaftryk er yngre og er et sted mellem 20.000-21.000 år gamle.
Sidst men ikke mindst optræder der sorte aftegninger af geometriske figurer og koncepter såsom både - de er højt 4.000 år gamle og muligvis yngre.
»Det er jo et ret fantastisk fund med så mange forskellige stilarter og tidspunkter. Det giver rigtig gode muligheder for, at malerierne her kan bruges som målestok til at vurdere andre malerier i området i fremtiden,« siger Felix Riede.
I Europa var der istid, men i Asien var der jungle
Den tidlige datering tyder på, at der har boet mennesker i det sydøstlige Asien et godt stykke tid før, der var mennesker her i Skandinavien.
»Det er meget tidligt. For 50.000 år siden var der istid, og der var ikke nogen, der boede i Skandinavien. Der er gjort endnu tidligere fund i Afrika, men aldrig fra Asien så tidligt. «
Det fortæller Mikkel Sørensen, der er lektor på Saxo-Instituttet ved Københavns universitet og forsker i Nordeuropas ældre stenalder.
Men modsat det kolde nord, har der været tropisk jungle i det sydøstlige Asien, siger han.
»Der har også været betydeligt lavere vandstand end i dag. 100-150 meters lavere vandspejl, og det har måske gjort det mere tilgængeligt at komme til Borneo,« siger han.
Grotterne har ligget godt, og er sydvendte, hvilket giver varme. Det kan være derfor, mennesker er vendt tilbage dertil flere gange, som malerierne tyder på, fortæller Felix Riede.
Samme mønstre som vi finder i Europa
Noget andet yderst interessant ved det nye fund i Borneo er, at motiverne af dyr, mennesker og håndaftryk går igen i de hulemalerier, vi finder i Europa og andre steder i verden, fortæller forskerne.
»Nogle af figurerne ser vi også i Europa. Håndaftrykkene er lavet ved, at de tager malingen i munden eller i et rør og så puster man rundt om hånden,« siger Mikkel Sørensen, der er lektor på Saxo-Instituttet ved Københavns universitet.
»Jagtdyrene går også igen og de røde farver er også meget udbredte i de europæiske hulemalerier og virker som noget, vi har været meget optagede af,« siger han.
Forsker: Motiverne er sandsynligvis opstået uafhængigt
Når man forskellige steder i verden gør flere forskellige fund af de samme motiver, er det nærliggende at lede efter sammenhængen.
Tidligere har man i arkæologien ment, at det kunne tyde på, at der var kontakt mellem menneskegrupperne, fortæller Kristian Tylén, der er lektor på Institut for Kommunikation - Center for Semiotik og forsker i tidlig symbolik hos mennesker.
»I dag tyder det mere på, at de samme motiver er opstået flere forskellige steder i verden uafhængigt af hinanden. De er så langt fra hinanden, at kontakten ikke virker sandsynlig,« siger han.
\ Læs mere
Er hænderne i familie?
De danske forskere er alle sammen enige i, at der er store ligheder mellem de europæiske hulemalerier, og de nye asiatiske.
»Der er slående ligheder i forhold til håndaftrykkene. De er meget fantastiske og flotte motiver,« siger Felix Riede.
Der er tegnet linjer mellem håndaftrykkene (se billedet nederst til venstre herunder), og der er både voksne og børn iblandt.
»Det kan jo være, at det symboliserer et familienetværk. Men vi ved det ikke,« siger han.
Dyremotiver kan handle om overlevelse
Dyremotiverne er til gengæld de mest almindelige i hulemalerier, fortæller Felix Riede.
Ifølge Kristian Tylén kan det ganske enkelt skyldes, at dyrene var vigtige for mennesker.
»Et bud kunne jo være, at okser, hjorte og den slags har været meget vigtige for menneskelig overlevelse. Det er en evolutionær idé om, at det, der optager folk på tidspunktet, er de dyr, de lever af.«
Et andet bud kunne være, at dyremotiverne er en del af et ritual.
»Det kan også være en form for rituel praksis. Måske har man troet, at man ved at male de her dyr kunne påvirke heldet under jagten,« siger Kristian Tylén.
Vi skal passe på med at tolke for meget
Selv tror Kristian Tylén dog ikke nødvendigvis, at motiverne har haft et praktisk formål.
»Når vi ser hænder og mere abstrakte ting, så tyder det mere på, at det handler om interessen for at skabe noget æstetisk og smukt.«
Han påpeger dog, at vi i dag slet ikke forstår konteksten af de billeder, vi finder. Derfor skal vi også passe meget på med at tolke for meget, siger han.
»Nogle forskere har været meget hurtige til at gå ud og sige, at ‘hvis de kan male det her, så har de også haft sprog.’ Det synes jeg, man skal være meget forsigtig med, for det er meget vanskeligt empirisk at afgøre, om der er forbindelse mellem disse typer adfærd,« slutter han.
