Arkæologer har fundet store dele af et nedgravet skelet på en stenalderboplads på Brunstad i Stokke. Det kan være op til 8.000 år gammelt.
Der er tale om en voksen person, og vedkommende er fundet i en grav. Det vil sige, at personen er placeret her som en del af et begravelsesritual.
»Det er et sensationelt fund, selv i nordisk sammenhæng,« siger arkæolog Almut Schülke på Kulturhistorisk museum ved Universitetet i Oslo, der har arbejdet på udgravningen.
Ældste skelet, der er så sammenhængende
forskning.no fik før offentliggørelsen lov til at være med i museets laboratorium, mens arkæologerne udførte det omfattende arbejde med at skille ældgamle, bløde og sårbare skeletrester fra den stenhårde jord.
Arkæologerne har ikke tidligere fundet så sammenhængende et skelet, der går så langt tilbage i tiden.
I Sømmevågen ved Stavanger lufthavn fandt arkæologer i sommer menneskerester, som kan dateres til cirka 4.000 år f.Kr., og i Søgne i Vest-Agder har man fundet kranier, som formodes at være 1.500 år ældre end Brunstad-mennesket.
Gravstedet har ligget tæt på vandkanten
Det var sidste sommer, arkæologerne opdagede Brunstad-graven, og det skete under udgravningen af stenalderbopladsen i Stokke på en grund, hvor der skal bygges et konferencecenter.
Gravstedet har formodentlig ligget ret tæt på vandkanten. I dag er jorden omkring skelettet dog stenhård, og forskerteamet huggede med mejsel og skrækblandet fryd for at blotlægge de gamle knoglerester.
Feltsæsonen i sommeren 2014 var en varm affære, og da Schülke og kollegaerne indså, at de havde med menneskeknogler at gøre, bestemte de sig for at hugge større jordblokke med knogleresterne ud og hellere fuldføre udgravningen af dem under kontrollerede forhold i laboratoriet.
Skelet blev fundet i fosterstilling
forskning.no har også tidligere skrevet om Brundstad-graven, men på det tidspunkt kunne arkæologerne ikke sige med sikkerhed, hvad de egentlig havde fundet, andet end at der var tale om menneskerester i det, som antageligt var en grav.
»Skelettet lå i en fordybning, som var bygget op med sten rundt omkring i kanterne. Fordybningen var omkring en meter bred og en og en halv meter lang,« siger Schülke.
Personen er begravet siddende eller liggende på ryggen med benene op under sig, i det som man i arkæologiske termer kalder hockerstilling, med hovedet svagt fremoverbøjet.
Det har ikke været muligt at bestemme, om personen er en kvinde eller en mand. Både kranieresterne og sporene efter bækkenet er for dårligt bevarede, til at de kan besvare dette spørgsmål.
Videre analyser af knoglerne vil imidlertid måske kunne afsløre noget om, hvad vedkommende spiste og give flere andre tegn på, hvilke omgivelser mennesket levede i.
Forskere sammenligner med andre stenaldergrave
I Sverige har man fundet menneskegrave med skeletter fra denne periode i stenalderen, for eksempel i Tågerup og i Skateholm i Skåne, men dette er ikke dagligdagsoplevelser.
»Det at finde skeletrester i så gamle grave er meget usædvanligt,« siger Fredrik Molin. Han er projektleder for en stenalderudgravning ved Motala Sydøstsverige.
forskning.no har tidligere skrevet om fund herfra, blandt andet om et kranium, som mystisk nok blev fundet placeret på en stage, og om en genstand som forskerne lidt humoristisk foreslog kunne være stenalder-sexlegetøj.
Her har arkæologerne også fundet grave med menneskerester, men knoglerne er temmelig dårligt bevaret og måske lidt yngre end mennesket i Brunstad-graven. I udgravningen ved Motala kan man se på gravene, at menneskene både er blevet begravet udstrakt på ryggen og i hockerstilling, som personen i Brunstad-graven.
Det ser man også i andre grave fra samme tid.
»Det virker som om, at der er noget unisont over grave fra denne periode,« siger Fredrik Molin.
I Motala er graven, som på Brunstad-bopladsen, placeret meget tæt på bopladsen.
»Det gør, at der er en nær relation mellem det levende samfund og de døde, og det er interessant sammenlignet med, hvordan vi har det i dag. Nu holder vi i stedet en afstand til de døde,« siger Fredrik Molin.
Fandt knogler fra hele kroppen
Knogleekspert Sara Gummesson har også arbejdet ved udgravningen ved Motala ström. Nu er hun en del af det team, som har udgravet, konserveret og analyseret Brunstad-skelettet.
»Vi fandt kranierester, lårknogler og lægknogler, ribben og en arm,« siger hun.
Sara Gummesson viser dele af kraniet frem, før hun peger på noget, som ligner en rådnet trærod. Det er underarmsknoglen.
»Ud fra positionen på disse knogler kan vi se, at personen må være blevet begravet med håndfladen pegende opad,« siger hun.
Arkæologerne fandt ingen tegn på, at stenaldermennesket er begravet i en kiste eller lignende. I nogle tilfælde har der været tegn på, at mennesker i denne periode er blevet svøbt i tekstil, før de er blevet begravet, men dette er usikkert, ifølge Sara Gummesson.
Forskerne tror, skelettet er 8.000 år gammelt
En af de udfordringer, som forskerne har haft med at datere knoglerne, er, at flere af dem er fuldstændig infiltreret af rødder. Visse steder er knoglen mere eller mindre blevet til en rod.
Det har gjort det svært at vide, om man daterer knoglen eller roden. C14-analyserne har i Brunstad-graven givet forskellige svar på, hvor gamle knoglerne er.
En af prøverne daterede dem til at være 5-6.000 år gamle, mens en anden daterede knoglerne til at være lige så gamle som bopladsen, nemlig op til 8.000 år gamle. Det er den sidste datering, som forskerne tror mest på.
De fandt ingen andre genstande i graven, men arbejder på at analysere kulrester og flækker af flint nærmere.
Vi vil måske få flere svar på, hvordan personen i graven levede og få afsløret flere hemmeligheder, som den begravede gemmer på, når vi kommer tættere på sommer, og flere prøvesvar vil være klar.
© forskning.no Oversat af Anna Bestle
En lårknogle fra stenaldergraven. Denne er frysetørret for at bevare materialet så godt som muligt. (Foto: Marianne Nordahl)
Udgravningen af stenalderbopladsen på Brunstad i Vestfold. Det var her arkæologerne stødte på en grav med 8.000 år gamle skeletrester fra et menneske. (Foto: Kulturhistorisk museum UiO)
Graven undersøges. (Foto: Kulturhistorisk museum UiO)
På grund af de høje temperaturer i sommeren 2014, valgte arkæologerne at grave menneskeresterne ud i hele jordblokke, for at finkæmme dem i laboratorium senere. Det er det arbejde, de nu er færdige med og kan præsentere resultaterne fra. (Foto: Kulturhistorisk museum UiO)
