Grotesk mumiehoved afslører avanceret videnskab i Middelalderen
Undersøgelserne af et usædvanligt velbevaret mumiehoved har ledt til en overraskende opdagelse: Videnskabsmændene var langt mere fremme i skoene i Middelalderen, end vi hidtil har troet.

En rød form for voks har været med til at bevare det noget groteske mumiehoved usædvanligt godt. (Foto: Archives of Medical Science)

En rød form for voks har været med til at bevare det noget groteske mumiehoved usædvanligt godt. (Foto: Archives of Medical Science)

Da franske forskere først gik i gang med at undersøge et grotesk mumiehoved, som manglede det øverste af kraniet, troede de, at det stammede fra år 1400 eller måske endda 1500.

Men da de kiggede nærmere på eksemplaret, viste det sig, at den noget maltrakterede mand faktisk har levet helt tilbage i omkring år 1200. Dermed er han det ældste eksemplar på et præserveret, europæisk menneske, som moderne forskere nogensinde har haft mellem hænderne.

Misforståelsen skyldtes en usædvanligt avanceret og flot præservering, som man ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig, at videnskabsmændene havde omkring år 1200. Dette tidspunkt i historien kaldes populært for Europas ’mørke tider’ i videnskabelige henseender.

Rød voks narrede forskerne

»Det er state-of-the-art,« udtaler fysiker og retsmediciner Philippe Charlier fra University Hospital R. Poincare i Frankrig, hovedforfatter til det nye studie, til LiveScience. »Jeg formoder, at den, der har udført dette arbejde, må have gjort det mange gange før for at være så god til det.«

Det ganske skrækindjagende eksemplar, som har været udlånt fra en privat samling, består af et hoved og et par skuldre, men hvor det øverste af kraniet og hjernen er blevet fjernet.

Godt nok er der tydelige mærker efter kryb, gnavere og insekter i ansigtet, men ligets arterier er fyldt med en form for rød voks, som har bevaret kroppen til ug. Så godt, at det i første omgang narrede forskerne.

Ved hjælp af kulstofdatering, blev mumiehovedet dateret til at stamme fra mellem år 1200 og år 1280.

Dermed aflives myten, i hvert fald til dels, om, at de europæiske videnskabsmænd i denne periode sad fast i fortidens opfattelser af menneskets anatomi.

Manden bag mumien er ukendt

Det er i øvrigt ikke muligt for forskerne at finde ud af, hvem manden, der har lagt krop til mumien, var. Måske har han siddet i fængsel eller institution, måske var han bare en fattig, hvis lig ingen ville kendes ved, skriver forskerne ifølge LiveScience i tidsskriftet Archives of Medical Science.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk