Osteproduktionen er 4.000 år ældre, end man hidtil havde troet.
Det konkluderer en række amerikanske forskere, der har fundet spor af 7.200 år gammel ost og yoghurt ved den dalmatiske kyststrækning i Kroatien, skriver Penn State University i en pressemeddelelse.
Forskerne bag har fundet og analyseret nogle (i øvrigt ret så nuttede) dyrelignende krukker, som man har fundet i de to bondestenalderbyer Pokrovnik og Danilo Bitinj.
Her fandt de gennem DNA-analyser spor af fermenterede mejeriprodukter som bløde oste og yoghurt.
Forskerne har desuden fundet spor af mælk fra samme område 500 år tidligere, 7.700 år siden fra i dag, hvilket er spøjst, da DNA-analyser af befolkningen fra regionen viser, at de var laktoseintolerante.
Derfor mener forskerne også, at mælken har været tiltænkt børnene, der uden problemer kunne drikke den op til 10-års alderen.
Ifølge forskerne bag kaster overgangen fra ren mælkeproduktion til osteproduktion lys over et kulturelt skifte i tiden, hvilket kommer til udtryk i nye former for keramik og andet køkkenudstyr.
\ Læs mere
Forskerne vurderer, at mejeri- og især osteproduktionen kan have haft stor betydning for udbredelsen af landbrugskulturer i det nordlige Europa, da det har haft en positiv effekt på børnedødeligheden og har været en vigtig alternativ kilde til mad, når høsten på grund af det køligere klima er slået fejl.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Plus One.
\ Læs mere
fghs


































