»Fuck this shit - I'll be a stripper«: Universiteterne stiller urealistiske krav til de studerende

På universitetet higer de studerende efter ny viden, som kan gøre dem selv og menneskeheden klogere. Viden, der kan gøre verden af i morgen bedre, end verden af i går.

Øh, nej! Sådan er det i hvert fald ikke kun.

Universitetsstuderende keder sig tit og oplever ofte, at deres studier ikke giver mening. De har svært ved at få studiet til at passe ind i deres øvrige liv, og de rager rundt i åndelige tåger, der efterlader dem i rædsel.

Det konkluderer Janus Aaen, der er videnskabelig assistent ved Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet. I sin ph.d.-afhandling ’Student Darkness - En undersøgelse af studerendes væren på universitetet’, har han lavet en etnografisk og filosofisk undersøgelse af, hvordan det er at være studerende på et dansk universitet.

»I mit studie spørger jeg: Hvad sker der, hvis jeg ser tingene fra de studerendes side?«, fortæller Janus Aaen.

Det viser sig, at der er stor forskel på, hvordan universitetet går ud fra, de studerende er, og hvad der rent faktisk fylder noget i deres liv.

»Universitetet betragter de studerende som enstrengede væsner, som man han hælde viden ned i efter en overordnet plan. Men for de studerende fylder eksamensangst, kedsomhed, forelskelser og eksistentiel træthed meget,« siger Janus Aaen.

Levede sammen med studerende

Janus Aaen ville i sin ph.d.-afhandling gerne i dybden med, hvordan det er at være universitetsstuderende. Så i stedet for at lave mere overfladiske interviews med hundrede studerende, valgte han at – nærmest – leve sammen med fem studerende i ni måneder. En lægestuderede og fire humaniorastuderende.

»Jeg lærte dem ret godt at kende. I ni måneder, var jeg med dem overalt: Til forelæsniger, på cykelture og til fester,« fortæller Janus Aaen.

Der var naturligvis tale om fem forskellige mennesker med fem forskellige baggrunde. Men alle havde de en oplevelse af, at den del af deres liv, der havde med universitetet at gøre, var meget ufleksibel.

»Fælles for de fem er, at de bruger meget krudt på at navigere mellem de forskellige dele af deres tilværelse – for eksempel studielivet, kærlighedslivet og familielivet.«

»Skal man være en ’god studerende’, må man vælge noget andet fra i sit liv. Men hvad skal det være? Det kan de ikke finde ud af. Så de forsøger at gøre en masse indsatser i alle deres ’livsarenaer’. Det fører til, at de oplever en eksistentiel træthed: De ved ikke, hvad der er det rigtige at gøre i deres liv. Men det er universitetet bedøvende ligeglad med. Det buldrer bare derudad med krav om studieaktivitet og eksamener,« siger Janus Aaen.

LÆS OGSÅ: Hvordan finder man sig selv?

Kun plads til studier

Universitetet mener, at de studerende er – eller bør være – på en helt anden måde, end de faktisk er. Universitetet er indrettet på en måde, hvor der ikke er meget plads til, at der er andet end studier i de studerendes liv.

»Det kan være, at de studerende har et barn, der ikke sover om natten. At deres kanin dør. At deres mormor bliver syg. Eller at de bliver dødeligt forelskede. Universitetet tager ikke hensyn til, at der kan ske sådan noget.«

»Man har sagt, at den gennemsnitlige studerende bør kunne klare studiet på et fastlagt stykke tid, og kan man ikke det, så mister man SU og eksamensforsøg. Går man bare lidt ved siden af stien, så falder man, imens universitetet bare fortsætter,« siger Janus Aaen.

I sin afhandling gengiver Janus Aaen det tankemylder, der kan opstå, når man som studerende skal sidde og læse 50 sider om den tyske filosof Schopenhauer. Netflix og selv indkøb af æg synes at være tillokkende alternativer. Beskrivelsen slutter med meme’et: ”Fuck this shit – I'll be a stripper”.

(Foto: MEME)

LÆS OGSÅ: Drop forelæsninger – og få bedre studerende og mindre frafald

Universitetet overser ’mørket’

Den videnskabelige assistent kastede et filosofisk blik på de etnografiske data, som han indsamlede i de ni måneder, han levede med de fem studerende. Via de filosofiske begreber ’lys’ og ’mørke’, kunne han analysere sig frem til, hvorfor universitetet og dets studerende matcher hinanden så dårligt.

Mørke og lys er to filosofiske begreber, som står i modsætning til hinanden. I menneskers liv er ’mørke’ alt det irrationelle – for eksempel det ufornuftige, det kedelige, det mærkelige, begæret. Ved siden af det befinder sig ’lys’: Det rationelle – det, som man kan finde en fornuftig sammenhæng i.

Ifølge Janus Aaens analyse går universitet galt i byen, når det behandler de studerende som mennesker, der alene er ’lyse’. Som nogen, der kun opfører sig fornuftigt.

Universitetet giver de studerende en temmelig klar plan for, hvad de præcis skal gøre for at få en uddannelse. Følger de ikke planen, så bliver de ’straffet’. I sådan en situation vil et fornuftigt menneske naturligvis gøre, som der bliver sagt.

Problemet er bare, at mennesker ikke alene er fornuftige. Hvis man ikke kan se en mening i at skulle vide noget om ’planters økofysiologi’, så kan det være meget svært at tage sig sammen til at læse op til eksamen i det fag.

LÆS OGSÅ: Hvorfor dropper studerende ud?

Omfavn mørket

Ifølge Janus Aaen kan det irrationelle mørke imidlertid også være en hjælp, når man leder efter en mening med sine studier.

»Mørket rummer kedsomhed og mange andre ubehagelige følelser. Men i mørket ligger også kimen til noget godt. Det er i mørket, man for eksempel finder idéen om, at man har en skæbne, og at det er derfor, man studerer. Sådan nogle irrationelle ting betyder enormt meget for de studerende.«

»Hvis en lægestuderende har den mavefornemmelse, at han skal bare være læge – at det er hans kald – så kan han udstå næsten hvad som helst, han bliver udsat for. Han ved, det er hans skæbne, at hjælpe mennesker. Også selvom det dybest set er irrationel tænkning. Andre, der mangler hans mavefornemmelse, mangler retning, så de bliver let slået ud, når de møder udfordringer,« fortæller Janus Aaen.

LÆS OGSÅ: Præstationssamfundet presser vores hjerner

Skab vidensbegær

Hvis universitetet skal have mere engagerede og glade studerende, så bliver det ifølge Janus Aaen nødt til at omfavne studielivets mørke sider.

»Mørke er ikke nødvendigvis negativt. Det er det naturligvis, når vi taler eksamensangst, eksistentiel træthed og kedsomhed. Men det er jo samtidig positivt – og irrationelt – at have et begær efter viden. Og at tro, det er ens skæbne, at man skal være et klogere menneske,« siger Janus Aaen.

Hvad kan universitetet så gøre for at skabe det vidensbegær?

»Jeg vil mene, at man med fordel kan lave ændringer i pædagogikken. I stedet for et universitet, hvor man lader en underviser stå og give en masse viden, som de studerende forventes at absorbere, bør man arbejde for at skabe nysgerrighed, undren og begær efter viden.

»En måde at gøre det på kunne være at inddrage de studerende mere i forskningsprocesserne, så vi får et mere eksplorativt (udforskende, red.) universitet,« siger Janus Aaen.

LÆS OGSÅ: Politiker-pres får unge til at vælge karriereræs fra

Råd til studerende: Mørket kan hjælpe dig

Han erkender, at universitetets manglende forståelse for de studerendes mørke ikke nødvendigvis vil forandre sig lige med det første.

Til gengæld kan man som studerende blive bedre til at navigere i sin tilværelse, hvis man er opmærksom på, at universitetet fungerer udfra et andet syn på tilværelsen, end det man måske selv har.

»Prøv at få kontakt til den mørke side. Anerkend, at den eksisterer, og tillad dig selv ikke kun at tage beslutninger på baggrund af lyse argumenter. For det andet findes også.«

»Mørket kan være meget kraftfuldt, mærkeligt, begærligt og rædselsfyldt. Men de mørke sider i dig kalder også på selvransagelse: Hvad er det, jeg vil? Hvordan er jeg menneske, og hvordan passer det til det, jeg bør gøre? Det kan jo være, at man kommer frem til, at man studerer det forkerte, eller at man slet ikke skal være på universitetet,« siger Janus Aaen.

Han mener, at det vil medføre noget godt, hvis universitetet fremover accepterer, at de studerende – ligesom alle andre mennesker – lever tilværelser med både lys og mørke.

»Man vil kunne hjælpe nogle mennesker til at leve nogle liv, som synes mere meningsfulde snarere end meningsløse. Universitetet kører i øjeblikket efter økonomiske værdier, hvor det gælder om at få folk igennem studierne og at gøre det hurtigt. Der er ikke så mange menneskelige værdier. Universitetet lægger ikke op til, at de studerende skal finde ud af, hvordan de kan leve deres liv på en etisk og god måde,« siger Janus Aaen.

LÆS OGSÅ: Frafald: Studerende har forkerte forventninger til naturvidenskabsfag

LÆS OGSÅ: Kvote 2-studerende er bedst til at klare studiet