Danskerne er sammen med hollænderne og svenskerne de europæere, der arbejder mest frivilligt.
Samtidig er vi også i top på listen over verdens mest lykkelige folkefærd. Og den sammenhæng er ikke tilfældig, mener forskerne.
»Vi ved, at der er en stærk sammenhæng mellem lykke og frivilligt arbejde, både på samfundsniveau og på individniveau,« siger professor Ruut Veenhoven fra Erasmus Universiteit i Rotterdam i Holland.
»I samfund, hvor frivilligt arbejde er almindeligt, er den gennemsnitlige borger lykkeligere end i andre samfund, selv om han eller hun ikke selv arbejder som frivillig,« siger han.
Frivilligt arbejde bidrager til lykke
Veenhoven er leder af forskningsdatabasen The World Database of Happiness. Databasen indeholder statistisk materiale og en stor mængde forskningslitteratur om lykke.
På individniveau er lykke og frivilligt arbejde direkte forbundet. Spørgsmålet er, om folk bliver lykkeligere af at arbejde som frivillige, eller om lykkelige mennesker er mere tilbøjelige til at bruge deres tid på andre.
Ifølge Veenhoven er begge påstande sande.
Frivilligt arbejde bidrager til lykke på flere måder. Det giver mere social kontakt, men forbedrer også chancen for at lære folk at kende uden for det frivillige netværk, fordi det forbedrer folks sociale evner.
Som de fleste andre dyr har mennesket brug for mad og husly. Og ligesom andre sociale dyr, har mennesker også brug for kontakt med hinanden.
»Din sociale intelligens er langt vigtigere for personlig lykke end din 'skoleintelligens'. Er du for krævende socialt, er der en risiko for, at du kommer til at tilbringe en stor del af livet foran fjernsynet.«
»Frivillige lærer også om demokrati. Det at forhandle med andre, bygge egne netværk og bidrage i bredere beslutningsprocesser bidrager alt sammen til lykke,« siger professor Veenhoven.
Stærk tradition for deltagelse og medbestemmelse
»Jeg bliver lykkelig af at hjælpe andre mennesker,« fortæller Natalie Kramer.
Hun arbejder som frivillig i Zoey Foundation for Arts and Culture i Amsterdam med projekter, som hjælper unge fra belastede kvarterer til at udtrykke sig gennem kunst.
»For mig er det vigtigt at være aktivt involveret og ikke bare sidde bag en computer. Jeg vil have direkte kontakt med de unge, som vi hjælper,« siger hun.
Holland er blandt de lande i verden med det højeste antal frivillige arbejdstimer i forhold til indbyggertal. Men hvorfor er hollænderne så ivrige efter at vie deres tid til andre?
»I Holland er der en stærk tradition for deltagelse og medbestemmelse. Folk venter ikke på, at staten skal løse deres problemer; de ønsker at klare dem selv. Det er typisk for egalitære og individualistiske samfund,« siger Veenhoven.
De unge frivillige i Zoey mener, at det er afgørende for samfundet, at folk arbejder for at gøre en forskel.
»Zoeys projekter er interessante på grund af de sociale forpligtelser. Det var en stor del af motivationen bag min deltagelse,« siger Lisa van Midde, som har været hos Zoey i et år.
Individualistiske samfund mere lykkelige end kollektivistiske
Veenhovens konklusion er, at individualistiske samfund er lykkeligere end kollektivistiske samfund.
En af fordelene ved individualistiske samfund er, at du har flere valgmuligheder. Disse valg gælder omgangskreds, partner, job og hvorvidt du vil have børn. Hvis du er god til at tage bevidste valg, har du en bedre chance for at være lykkelig.
»I kollektivistiske samfund som Japan har familien stor indflydelse på de valg, du træffer. Hvis du er del af et stærkt og dominerende familienetværk, har du også mindre mulighed for at blive medlem af grupper og organisationer, og du har også mindre tid at investere i disse aktiviteter,« siger Veenhoven.
Er folk i individualistiske samfund mere tilbøjelige til at arbejde frivilligt?
»Ja. Hvis du er mindre afhængig af din egen familie, er du friere stillet til at engagere dig i aktiviteter, som virkelig appellerer til dig. Og hvis du bruger din familie mindre, har du brug for andre former for kontakt,« konstaterer Veenhoven.
Ifølge samfundsforskere som Robert D. Putnam og Bo Rothstein er individer i tillidsfulde samfund lykkeligere end andre. Disse samfund er karakteriseret ved store frivillige sektorer som i Holland.
Nogle studier tyder også på, at frivillige er mere tillidsfulde og selvsikre end andre mennesker.
»Lykke gør folk mere aktive og sociale, åbne og tillidsfulde. Mange har forpligtelser i form af job og familie, men de arbejder alligevel frivilligt, fordi de er så aktive.«
»De tilbringer mindre tid med grublerier over egen elendighed og er mere optimistiske og kan derfor bruge deres energi mere effektivt,« siger professor Ruut Veenhoven.
© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm
