Dansk Open Access-strategi får høvl af eksperter
»Den danske strategi har rygrad som en medisterpølse,« mener direktør for Open Access-vejviser. Forsker i videnskabshistorie er uenig.
Open Access strategi afvist

Det er efterhånden normen at vedtage OA-strategier både nationalt og på tværs af landegrænser. Den danske strategi er sat i værk af Uddannelses- og Forskningsministeriet. (Illustration: Shutterstock/Anne Sophie Thingsted)

Det er efterhånden normen at vedtage OA-strategier både nationalt og på tværs af landegrænser. Den danske strategi er sat i værk af Uddannelses- og Forskningsministeriet. (Illustration: Shutterstock/Anne Sophie Thingsted)

Måske har du som forsker, virksomhed eller studerende prøvet ikke at kunne få adgang til en videnskabelig artikel, som du virkelig havde brug for at læse. Du har altså ikke haft Open Access.

Open Access betyder, at du har gratis adgang til forskningsresultater, og kan også forkortes til OA. Manglen på Open Access er længe blevet diskuteret i forskningskredse verden over.

Derfor har Uddannelses- og Forskningsministeriet vedtaget en ny national strategi for OA i juni i år. Målet er, at der skal være fri adgang til alle videnskabelige artikler fra danske forskningsinstitutioner fra 2025.

Umiddelbart en positiv udvikling – men en slatten en af slagsen, hvis man spørger en af de danskere, der har været med til at sætte Open Access på dagsordenen i Europa.

»Uddannelses- og Forskningsministeriets strategi for Open Access har rygrad som en medisterpølse. Den kommer ikke til at fungere, og den er fodslæbende i forhold til de seneste EU-initiativer,« siger Lars Bjørnshauge, der er cand.scient.adm og administrerende direktør i Directory of Open Access Journals (DOAJ), som er en online vejviser til Open Access-tidsskrifter.

Han har mange års erfaring med Open Access fra videnskabelige biblioteker i Danmark og Sverige og har vurderet den danske Open Access-strategi for Videnskab.dk.

Den danske Open Access-strategi i korte træk

Vision: 'At skabe fri adgang for alle borgere, forskere og virksomheder til alle forskningsartikler fra danske forskningsinstitutioner finansieret af det offentlige og/eller af private fonde'.

Målsætning: 'At der fra 2025 og frem er uhindret, digital adgang for alle til alle fagfællebedømte forskningsartikler fra danske forskningsinstitutioner – med maksimalt 12 måneders forsinkelse'.

Kilde: Danmarks Nationale Strategi for Open Access

Her er Lars Bjørnshauges kritikpunkter:

  • Den danske Open Access-strategi kan betyde, at du som læser først får fri adgang til ny dansk forskning på nettet efter 12 måneder, og det er for lang ventetid.
  • Der er flere forskellige måder at finansiere Open Access på. Undervisnings- og Forskningsministeriet burde have valgt en anden finansieringsmetode, end de har gjort.
  • Danmark burde være gået med i en ny europæisk Open Access-strategi, ligesom blandt andet Sverige og Norge.

Traditionelle videnskabelige tidsskrifter

Open Access står i modsætning til at få udgivet sin forskning i tidsskrifter hvor abonnenterne skal købe sig adgang, hvis de vil holde sig ajour med nye forskningsresultater. (Illustration: Shutterstock/Anne Sophie Thingsted)

Open Access koster penge

Lars Bjørnshauges kritikpunkter handler om, hvordan den danske OA-strategi er finansieret, så for at forstå hans kritik, må vi først have styr på de forskellige måder, som man kan finansiere Open Access på.

Før Open Access blev udbredt, skulle du som læser selv betale for adgangen til videnskabelige artikler. De tidsskrifter og forlag, der udgiver videnskabelige artikler, opkrævede nemlig abonnementspenge af læserne for at få økonomien til at løbe rundt.

Finansiering via abonnenter er stadig gængs i dag, men Open Access har åbnet op for andre måder at finansiere det, når forskere skal have deres forskning udgivet.

Når forskere udgiver deres artikler i Open Access, lægger de dem ud i digitale arkiver og tidsskrifter, der tilhører forlagene. Men fordi selve pointen med OA er, at du som læser ikke skal betale, har den videnskabelige forlagsbranche fundet på andre måder at tjene penge på Open Access på.

Det har resulteret i tre finansieringsmodeller.

Sådan tjener forlagene penge på Open Access

1. Grøn Open Access

​Samtidig med at få sin forskning udgivet i et videnskabeligt tidsskrift, får forskeren også tilladelse til at arkivere et eksemplar af sit arbejde i et digitalt, åbent arkiv.

Artiklen bliver først offentligt tilgængelig i arkivet efter en såkaldt 'embargoperiode', hvor forskningen er 'låst'. Perioden kan vare flere måneder, så på den måde når forskningen at være i tidsskriftet i mange måneder, inden resultaterne bliver frit tilgængelige på nettet.

Sådan kan tidsskriftet tjene abonnementspenge på forskningen, inden den videnskabelige artikel gives fri.

2. Gylden Open Access

Her udgiver forskeren sin artikel i et online OA-tidsskrift, hvor den straks efter bliver frit tilgængelig på nettet uden den låste periode.

For at finansiere det, kræver nogle Gylden OA-tidsskrifter en publiceringsafgift (Article Processing Charge, APC), som skal betales af enten forskeren, forskerens institution eller bevillingsgiver.

3. Hydbrid Open Access

Et Hybrid OA-tidsskrift er et traditionelt abonnementstidsskrift, hvor forskeren får sin artikel i tidsskriftet. Samtidig kan forskeren vælge at betale APC for også at få sin artikel udgivet i Open Access. På den måde tjener tidsskriftet både penge på abonnenterne og forskernes penge, og det kaldes 'double-dipping'.

Wiley

Flere af de store traditionelle forlag såsom Wiley-Blackwell, Oxford University Press og Springer Science+Business Media giver forskerne mulighed for at udgive i Hybrid Open Access. (Foto: Shutterstock)

Dansk strategi låser nye forskningsresultater i månedsvis

Tilbage til Lars Bjørnshauges kritik af den danske OA-strategi.

Lars Bjørnshauge er skeptisk overfor det danske fokus på såkaldt Grøn Open Access. Det er han, fordi den danske strategi tillader en embargoperiode på op til 12 måneder, hvor forskningen er 'låst' for dem, der ikke har et abonnement.

Embargo

Dansk forskning må højst være låst bag en betalingsmur i 12 måneder, inden det bliver frit tilgængeligt i Open Access- (Foto: Danmarks Nationale Strategi for Open Access, Uddannelses- og Forskningsministeriet)

12 måneder er for lang tid at vente på, at forskningen bliver offentlig tilgængelig, mener direktøren:

»Når universiteter og forskningsråd bevilger ny forskning, finansieres det af samfundet, så derfor er det kun rimeligt, at samfundet får resultaterne hurtigt tilbage igen. Hvorfor skal studerende, virksomheder og forskersamfundet ikke have fri adgang til nye forskningsresultater med det samme?« spørger han retorisk.

Forskningen bliver betalt af samfundet i den forstand, at de skattekroner, vi alle sammen betaler, blandt andet går til de danske universiteter og forskningsråd – dem bruger de blandt andet til at betale for ny forskning.

Kuren på ebola må ikke ligge låst i et digitalt arkiv i flere måneder

Ventetiden er ikke kun et problem, fordi samfundet skal have noget for de skattekroner, der går til universiteterne, mener Lars Bjørnshauge. Ifølge ham tåler nogle typer af forskning ikke at ligge hengemt i låste digitale arkiver for længe, mens de venter på at blive frit tilgængelige.
 

»Grunden til, at samfundet finansierer forskning, er jo for eksempel at kunne bekæmpe sygdomme eller klimaforandringer bedre. Visse forskningsresultater skal helst omsættes til løsninger hurtigt; tag for eksempel bekæmpelse af ebola eller AIDS. Her må kuren ikke ligge og vente i flere år,« siger Lars Bjørnshauge og fortsætter:

»Det er selvfølgelig ikke alle typer forskning, hvis resultater er lige påtrængende at få udgivet, men lad os nu sige, at man forsker i psykiatri og finder en ny behandlingsmetode, der har endnu større effekt end den, man allerede bruger. Så mener jeg ikke, man bør vente 12 måneder med at lægge resultaterne frit ud.«

Styrelsen for Forskning og Uddannelse anerkender, at der er en forsinkelse ved at fokusere på Grøn Open Access i den danske strategi, men fastholder, at det er den bedste løsning:

»Det er korrekt, at den grønne model indebærer en mulig forsinkelse, inden resultaterne bliver frit tilgængelige. Imidlertid er det en vigtig præmis i strategien, at de aggregerede offentlige udgifter til den videnskabelige publicering ikke må øges markant som følge af implementeringen af Open Access,« skriver Hans Müller Pedersen, direktør for Styrelsen for Forskning og Uddannelse i en mail til Videnskab.dk.

Embargo2

Generelt kan embargoperioden før videnskabelige artikler lægges frit tilgængeligt ud vare alt fra 12 til 24 måneder. (Foto: Shutterstock)

Danmark skulle have valgt en anden finansieringsmodel

Lars Bjørnshauge mener, at Undervisnings- og Forskningsministeriet burde have satset på Gylden Open Access i stedet for Grøn Open Access.

Ved Gylden OA bliver videnskabelige artikler lagt åbent ud på nettet uden ventetid. Til gengæld kan tidsskrifterne, der lægger forskningen ud, kræve en publiceringsafgift universiteterne, som samfundet skal betale.

 
Gylden OA

Ministeriet vil ikke fokusere på Gylden Open Access i den nationale strategi. (Foto: Danmarks Nationale Strategi for Open Access, Uddannelses- og Forskningsministeriet)

Ifølge den danske strategi indebærer Gylden Open Access »ofte betydelige meromkostninger for det offentlige i forhold til den eksisterende publiceringsmodel, hvor der betales for at læse artiklerne via abonnementer«.

Meromkostningen er publiceringsafgiften, og det er den, som Undervisnings- og Forskningsministeriet prøver at styre udenom ved at fravælge Gylden OA.

Universiteterne betaler allerede store summer for at abonnere på de videnskabelige tidsskrifter. Ved at vælge Grøn Open Access skal de stadig betale for de høje beløb for abonnementerne, men de slipper for at betale en publiceringsafgift.

Du kan læse mere om de enorme og stigende beløb, som danske universiteter betaler til internationale tidsskrifter, for at abonnere på dem i Videnskab.dk artikelen 'Forskere og universiteter bløder, mens forlagene skummer fløden'.

Hvor stor er publiceringsafgiften?

Beløbet, som universiteterne skal lægge i publiceringsafgift, kan svinge helt fra 600 til over 30.000 danske kroner per videnskabelig artikel, viser University of Cambridges oversigt.

Gylden Open Access er ikke lig med publiceringsafgift

Lars Bjørnshauge mener dog ikke, at Gylden Open Access nødvendigvis er lig med, at forskerne eller deres universiteter skal betale en publiceringsafgift.

»Det passer helt enkelt ikke, at alle Gyldne Open Access-tidsskrifter finansieres af APC (publiceringsomkostningen Article Publication Charge, red.),« siger han.

DOAJ har lavet en opgørelse over open access tidsskrifter, og hvordan de bliver finansieret.

Opgørelsen viser, at:

  • 71 procent af de 11.001 Gyldne Open Access-tidsskrifter, der er i vejviseren i 2018, ikke forlanger publiceringsafgiften APC.
  • 28 procent kræver APC, mens DOAJ ikke har kunnet finde oplysninger om de resterende tidsskrifter.

Den kritik fremlagde Videnskab.dk i en mail til Hans Müller Pedersen, men direktøren forholder sig ikke til det konkrete kritikpunkt i sit svar.

APC

Størstedelen af Open Access-tidsskrifterne opkræver ikke publiceringsafgift, men stadig flere begynder på det. (Foto: Shutterstock)

Hurtig Open Access er en gevinst for samfundet

Lars Bjørnshauge mener i det hele taget, at gevinsten for samfundet, hvis Danmark havde valgt at satse på Gylden Open Access, langt ville overstige de publiceringsafgifter, som universiteterne i nogle tilfælde ville være nødt til at betale.

»Gevinsten for sundhedssektoren, industrien og innovationen vil være langt større end det beløb, den danske stat skal betale for at købe adgang til Gyldne Open Access-abonnementer,« siger Lars Bjørnshauge og fortsætter:

»Hvis bare et enkelt produkt kommer hurtigere på markedet som følge af ny forskning, vil det kunne skabe arbejdspladser, og så udgør eventuelt øgede udgifter til publiceringsafgifter en fuldstændig forsvindende del af de samfundsmæssige gevinster.«

The Human Genome Project, et globalt samarbejde om at kortlægge menneskets genom, der blev afsluttet i 2003, besluttede at gøre deres kortlægning af menneskets DNA frit tilgængelig for offentligheden uden ventetid, så forskere verden over kunne benytte sig af den nye viden.

Projektet kostede den amerikanske stat 3,8 milliarder dollars. Et studie fra 2011 indikerer, at beslutning om at gøre genomprojektet frit tilgængeligt gav en økonomisk gevinst på 796 milliarder dollars. Nogle økonomer har dog siden været skeptiske overfor dette tal.

Dansk strategi fodslæbende i forhold til europæisk

Hvis Danmark virkelig skulle tage Open Access seriøst, skulle vi være gået med i et europæisk initiativ ved navn cOAlition S, synes Lars Bjørnshauge.

Hvad er cOAlition S?

Målsætningen for det europæiske initiativ cOAlition S er, at:

  • al forskning finansieret af offentlige midler fra deltagende nationale og europæiske forskningsråd skal udgives i Open Access per 2020.
  • Forskningen skal være tilgængelig fra dag ét uden embargo.

Forskningsrådene, der er medlem af cOAlition S, er fra Storbritannien, Frankrig, Italien, Sverige, Norge, Holland, Østrig, Irland, Luxemburg, Polen og Slovenien.

Kilde: Science Europe

cOAlition S blev offentliggjort i september 2018, og det er en del af aftalen, at de 11 lande, der er gået med til initiativet, satser på Gylden Open Access.

I forhold til om Danmark skulle gå med i cOAlition S, skriver Hans Müller Pedersen i mailen til Videnskab.dk, at det ville blive for dyrt at støtte det europæiske initiativ:

»Opbakning til Plan S vil alt andet lige betyde en stigning i de samlede udgifter til publicering, idet vi både skulle betale for tidsskriftsabonnementer for at få adgang til andre landes forskning (de, der eksempelvis ikke er med i Plan S) og betale forfatterhonorar (APC) for at skabe adgang til egen forskning.«

OA Europa

Det bliver mere og mere almindeligt at have en Open Access-strategi både nationalt og internationalt. I septemer 2015 var der registreret 432 institutionelle OA-politikker i Europa. (Foto: Shutterstuck)

Open Access er ikke et quickfix

Hele underskoven af problemer forbundet med OA er symptomer på større problemer i forskningsverdenen og kan ikke bare løses ved at vælge én finansieringsmodel frem for en anden, mener Kristian Hvidtfelt Nielsen, lektor i videnskabsstudier ved Center for Vidensskabsstudier ved Aarhus Universitet.

Han mener, at OA er den rigtige vej at gå, men det kan ikke løse de mere dybtliggende problemer i forskningsverdenen:

»Open Access er ikke et quickfix, men en del af et større problemkompleks, som ikke bliver løst på én gang, uanset om du vælger den Grønne eller Gyldne finansieringsmodel. Det vigtigste er at få ændret de monopollignende tilstande på markedet for forskningstidsskrifter,« siger Kristian Hvidtfelt Nielsen.

I dag domineres markedet af forskningstidsskrifter og forlag af de fem store forlagskoncerner Reed-Elsevier, Springer, Wiley-Blackwell, Taylor & Francis og Sage.

De store traditionelle tidsskrifter slipper afsted med at skrue priserne for publikation op, fordi forskningssamfundet stadig belønner forskere for at udgive disse steder. Derfor mener Kristian Hvidtfelt Nielsen, at det er underordnet, om den danske strategi fokuserer på Grøn eller Gylden OA – så længe den fokuserer på OA.

»Den danske model er en ambitiøs og god strategi, der underbygger nogle af de værdier, der er grundlæggende for forskningen. Open Access kan ikke i sig selv dæmme op for de incitamentsstrukturer, der får forskere til at fokusere på ranking og citationsrater,« siger Kristian Hvidtfelt Nielsen.

Et tidsskrifts ranking viser, hvordan et tidsskriftet rangerer i forhold til andre tidsskrifter. Det bliver blandt andet vurderet ud fra tidsskriftets citationsrate – hvor meget forskningen bliver citeret i andre videnskabelige artikler.

»Et større fokus på åben og lige adgang til forskningsresultater kan være med til at nudge forskerne i den rigtige retning, « siger Kristian Hvidtfelt Nielsen.

Traditionelle tidsskrifter

(Foto: Shutterstock/Anne Sophie Thingsted)

Hans Müller Pedersen, direktør i Styrelsen for Forskning og Uddannelse svarer på kritikken

Hvorfor er Danmark ikke gået med i det europæiske cOAlition S-samarbejde?

Danmark deler visionen om 100 procent Open Access i Plan S, men Plan S' krav om, at forskerne skal publicere i bestemte tidsskrifter – såkaldte gyldne Open Access-tidsskrifter – er at gå for vidt. Vi har lavet Danmarks Nationale Strategi for Open Access – både den oprindelige og den nye reviderede version – i en tæt dialog med blandt andet universiteterne i regi af den Nationale Styregruppe for Open Access. I strategien fremgår det, at implementeringen af Open Access ikke må indskrænke forskernes publiceringsfrihed – det vil vi holde fast i.

Hvordan forholder Undervisnings- og Forskningsministeriet sig til kritikken om, at Gylden OA er bedre end Grøn OA, fordi Grøn OA låser ny forskning i flere måneder og fordi Gylden OA vil blive en større økonomisk gevinst for samfundet?

Danmarks Nationale Strategi for Open Access er en grøn Open Access strategi, der har som mål, at der fra 2025 og frem er uhindret, digital adgang for alle til alle fagfællebedømte forskningsartikler fra danske forskningsinstitutioner – med maksimalt 12 måneders forsinkelse.

Det er korrekt, at den grønne model indebærer en mulig forsinkelse, inden resultaterne bliver frit tilgængelige. Imidlertid er det en vigtig præmis i strategien, at de aggregerede offentlige udgifter til den videnskabelige publicering ikke må øges markant som følge af implementeringen af Open Access.

Opbakning til Plan S vil alt andet lige betyde en stigning i de samlede udgifter til publicering, idet vi både skulle betale for tidsskriftsabonnementer, for at få adgang til andre landes forskning (de, der eksempelvis ikke er med i Plan S) og betale forfatterhonorar (APC) for at skabe adgang til egen forskning.

Hvordan forholder Undervisnings- og Forskningsministeriet sig til Lars Bjørnshauges kritik om at den danske strategis fokus på Grøn Open Access begrænser forskernes publiceringsfrihed?

Vi ønsker ganske enkelt ikke at begrænse forskernes publiceringsfrihed og at styre hvilke tidsskrifter, forskerne skal publicere i.

Og vi er ret overbeviste om, at vore institutioner og forskningsråd er enige med os i det. Som tidligere nævnt er Danmarks Nationale Strategi for Open Access blevet til i en dialog med vore interessenter.

Publiceringsfrihed til diskussion

Danmark støtter ikke det europæiske initiativ cOAlition S af flere grunde. Dels fordi Undervisnings- og Forskningsministeriet mener, at det vil føre til stigende udgifter til publicering, men også fordi Undervisnings- og Forskningsministeriet mener, at initiativets krav om, at forskerne skal publicere i Gyldne Open Access-tidsskrifter, indskrænker forskernes publiceringsfrihed.

»Vi har lavet Danmarks Nationale Strategi for Open Access – både den oprindelige og den nye reviderede version – i en tæt dialog med blandt andet universiteterne i regi af den Nationale Styregruppe for Open Access. I strategien fremgår det, at implementeringen af Open Access ikke må indskrænke forskernes publiceringsfrihed – det vil vi holde fast i,« skriver Hans Müller Pedersen i mailen til Videnskab.dk

Stifteren af DOAJ, Lars Bjørnshauge mener dog, at publiceringsfrihed handler om at give forskerne fri mulighed for at få deres resultater bragt i Gyldne OA-tidsskrifter, selvom det betyder, at de skal vælge Grønne OA-tidsskrifter fra.

»De kan ikke på én gang sige, at vi skal have Open Access og samtidig ikke holde fast i, at det er forskerne, der bestemmer, hvor de vil publicere,« lyder hans svar til Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

Lars Bjørnshauge fastholder, at selvom strategien er blevet til i dialog med interessenterne som for eksempel universiteterne, bør Ministeriet for Forskning- og Uddannelse belønne forskerne for at publicere åbent:

»Det er muligt, at forskerne vil protestere, men skal forskerne bestemme, hvorvidt andre forskere, samfundet og industrien skal have adgang til de resultater, som samfundet har finansieret. Efter min opfattelse er det helt legitimt, at bevillingsgiverne stiller krav til, hvordan man spreder sine resultater, og så skal man naturligvis belønne den adfærd, man efterspørger,« uddyber han i en mail til Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.


Det sker