Forskningsfejder: Pavens afstraffelse af Galilei skyldtes ikke kun konflikt mellem religion og videnskab
Galilei er et symbol på kampen for forskningsfrihed. Men han viser os også, at forskning og religion ikke behøver at være modsætninger.
forskerfejder forsker konflikt videnskabshistorie videnskabsteori historiske fejder

Galilei var ikke den eneste, der spekulerede over sol, måne og stjerner. Men han var ret alene om at lægge sig ud med den katolske kirke og gøre grin med paven. (Grafik: Shutterstock / Lea Pilsborg)

Galilei var ikke den eneste, der spekulerede over sol, måne og stjerner. Men han var ret alene om at lægge sig ud med den katolske kirke og gøre grin med paven. (Grafik: Shutterstock / Lea Pilsborg)

Måske du allerede kender den italienske astronom Galileo Galilei, der gik over i naturvidenskabens historie for både sine opfindelser og sine kampe med den katolske kirke i 1600-tallet.

Måske ser du også Galilei som symbol på kampen for forskningsfrihed og som videnskabens bannerfører i en konflikt mellem religion og videnskab. Dykker vi ned i den historiske fejde mellem pave Urban 8. og Galilei, er historien dog ikke helt så enkel.

I denne artikel ser vi derfor nærmere på konfliktens nuancer, der peger på, at Galilei måske i stedet bør ses som en særegen og magtfuld forsker, der lægger sig ud med en presset kirke, og som egentlig forsøger at bygge bro mellem religion og videnskab.

Først må vi dog lige få selve historien på plads.

Serie: Forskerfejder


I denne artikelserie dykker vi ned i nogle af videnskabshistoriens største konflikter mellem forskere.

Serien behandler fem forskellige konflikter: Én handler om jagten på dinosaurerknogler, en anden om hvad der sker, når to geniale hoveder opfinder det samme samtidig.  

Dette er anden artikel. Du kan læse introartiklen her.

En indflydelsesrig videnskabsmand

I 1633 bliver Galileo Galilei dømt til husarrest på livstid for sine påstande om, at Jorden ikke er centrum i Solsystemet, men at Jorden derimod drejer om Solen, der er centrum.

Påstande, som han også må tage afstand fra efter dommen.

På dette tidspunkt er Galilei en meget kendt videnskabsmand med et netværk, der strækker sig langt ind i de magtfulde politiske og religiøse kredse i det italienske og europæiske samfund.

Og det var formentlig Galileis indflydelsesrige venner og hans anseelse, der gjorde, at han slap med livet i behold – ikke hans personlighed. Det fortæller Anja Skaar Jacobsen, lektor ved Københavns Voksenuddannelsescenter og forskningskonsulent ved Niels Bohr Arkivet.

»Galilei var en speciel og lidt aggressiv forsker,« fortæller Anja Skaar Jacobsen.

»Han var arrogant og sarkastisk og mente, at han havde sandheden på sin side. Og når man træder så mange over fødderne, skaber man også fjender,« konstaterer forskeren.

På kant med mange

Galilei havde i mange år lagt sig ud med både kolleger i akademiske miljøer og indenfor kirken, og allerede i 1616 får han en alvorlig advarsel fra sin ven, kardinal Bellarmine, for sine radikale udtalelser.

»Galilei var generelt i konflikt med den etablerede aristoteliske videnskab, men også med teologerne om, hvordan de skulle forstå biblen. Det var autoriteter, man ikke måtte træde over tæerne, og dengang var der et samfund, hvor hans fjender også kunne slå tilbage og inddrage inkvisitionen,« siger Anja Skaar Jacobsen.

Den romerske inkvisition var en form for domstol under paven, der havde til hovedopgave at bekæmpe kætteri.

Alternative bibelfortolkninger faldt hurtigt i kætter-kategorien, så Galilei var formentligt sluppet lettere igennem med sine tanker, hvis han havde skruet ned for sarkasmen.

Én bog bliver dråben

Det er dog ikke kun Galileis excentriske personlighed og sociale status, der eskalerer konflikten med paven og den katolske kirke, men især hans bog ’Samtale om de to hovedsystemer for verden, det ptolemæiske og det kopernikanske´, der udkommer i 1632.

Faktisk er Galilei og pave Urban 8. venner og gamle studiekammerater, og det var blandt andet på grund af Paven, at Galilei skriver sin bog.

»I bogen diskuterer flere figurer de to verdensbilleder. Det er Paven med på, for det får den katolske kirke til at fremstå mere fremsynet, hvis de kan anerkende ny astronomisk viden,« forklarer Anja Skaar Jacobsen.

Men hvad paven tror er en bog, der skal styrke hans position og det geocentriske verdensbillede, som den katolske kirke tilslutter sig, viser sig at være det stik modsatte.

»Galilei får det råd fra Paven, at han skal præsentere det heliocentriske verdensbillede som en hypotese, og det har Galilei svært ved,« fortæller Anja Skaar Jacobsen.

heliocentrisme geocentrisme

(Illustration: Thøger Junker)

En tosset forklaring

Galilei tror selv mest på det heliocentriske verdensbillede og mener, han kan bevise det med tidevandet.

Men paven synes ikke, at Galilei skal skrive om tidevand - i stedet bør det være Gud, der er forklaringen. 

»Det kan Galilei ikke få sin egen figur i bogen til at sige og får i stedet bogens tosse til at argumentere for den guddommelige forklaring og det geocentriske verdensbillede. Det bliver paven rasende over, da han finder ud af det,« siger Anja Skaar Jacobsen. 

I dag ville man som venner måske kunne tage en joke, men som vi ved, var Galilei ikke altid den mest omgængelige type – og det var Pave Urban 8. bestemt heller ikke.

»Urbans pavehof giver næsten associationer til en diktator og hans rådgivere. Han var både paranoid, nepotistisk og forfængelig. Han myrdede ikke folk, men de blev fyret rask væk. Så det var svært at navigere i hans hof,« siger Anja Skaar Jacobsen.

Forsoning var derfor ikke på tapetet, da Galileis bog med den tossede pave-figur blev offentliggjort, og Galilei måtte i husarrest i stedet. 

En politisk konflikt

Men konflikten, der førte til Galileis retssag og husarrest, var ikke kun et spørgsmål om store egoers sammenstød.

Da Galilei udgiver sin bog i 1632 er det midt under trediveårskrigen, en 30 år lang række af konflikter mellem katolikker og protestanter, der involverede mange europæiske lande.

»Protestanterne har slået på, at de tog Biblen mere alvorligt, og de er samtidig åbne over for Solen som centrum i universitet. Så i den katolske kirke havde man brug for at slå i bordet og holde fast i det gamle verdensbillede,« fortæller Morten Fink-Jensen, der er lektor i universitets- og videnskabshistorie ved Københavns Universitet.

Både Pave Urban og hele den katolske kirke kæmpede altså for at fastholde sin autoritet i de ophedede konflikter på det europæiske kontinent og stå fast på deres udlægning af Biblen fremfor protestanternes fortolkning, der kom med Martin Luther og reformationen i 1517.

»Så Galilei vælger både et dårligt tidspunkt og er meget uforsigtig, da han lader Pavens mening komme til udtryk igennem den tossede figur,« konstaterer Morten Fink-Jensen.

Uro på de indre linjer

Og det bliver værre. Det er nemlig ikke kun udadtil, at den katolske kirke befinder sig i stormvejr.

Også på de interne linjer er der uro.

»Der er i virkeligheden mange i kirken der er klar til at diskutere verdensbilleder og inddrage ny viden, og Galilei er en berømt og anerkendt person, som mange lytter til, « siger Morten Fink-Jensen, og fortsætter:

»Der er en masse jesuitiske naturvidenskabsmænd, som godt nok hælder mod det geocentriske verdensbillede, men de har ikke noget imod at kigge mod planeterne med en kikkert.«

»De går med Tycho Brahes verdensbillede, som ofte omtales som et kompromis mellem det geocentriske og det heliocentriske system,« fortæller Morten Fink-Jensen.

Jesuitterne var en katolsk orden for præster, og udover at tjene paven bedrev de også filosofi og naturvidenskab. De gik dog noget mere stille ved dørene end Galilei og fik ofte lov at være i fred - selvom de mente mange af de samme ting.

Tycho Brahe: Et dansk kompromis


Tycho Brahe var dansk astronom der levede i 1500-tallet og er kendt for sit unikke observatorie 'Uranienborg' på Hven.

I Tycho Brahes verdensbillede er Jorden i centrum og Solen kredser om Jorden, mens de andre planeter kredser om Solen.

Med Brahes geocentriske system ragede Jesuitterne ikke uklar med den katolske kirke, fordi Jorden stadig er i centrum, samtidig med, at de fik en mere moderne beskrivelse, hvor de øvrige planeter kredser om Solen, ligesom i Galileis heliocentriske system, hvor Solen er i centrum for alt.

»Men man er bange for at forvirre befolkningen. Eksempelvis er det et kernepunkt i Biblen, at Jesus opstår fra graven og tager op til sin far i himlen. Men hvis Jorden roterer, skal Jesus så være fløjet rundt om Jorden, før han er nået himlen?« spørger Morten Fink-Jensen retorisk.

»Den slags spekulationer vil man overhovedet ikke risikere, især ikke hvis nogle bruger det til at gøre grin med kirken,« fortæller lektoren.

Er det overhovedet en konflikt mellem kirke og videnskab?

Så er det her en konflikt mellem religion og videnskab?

Det politiske og religiøse pres på den katolske kirke i Europa kunne pege på ja. For Galileis tanker passer bestemt ikke ind i det samfund, den katolske kirke og Pave Urban 8. står for.

På den anden side viser de interne stridigheder, at den katolske kirke ikke lå i strid med videnskaben generelt. Mange videnskabsfolk var på den tid selv meget troende – inklusive Galilei.

»Det er helt tydeligt i meget af Galileis argumentation og interesse i spørgsmålet om verdensbilleder, og hvordan bibelen skal forstås, at han selv var katolik og troende. Hans døtre var nonner, og han bakkede aktivt op om kirken og troen,« fortæller Morten Fink-Jensen.

Galilei har dog en lidt anden fortolkning af religionen end den udstukket af datidens katolske kirke.

Han argumenterer for, at Biblen handler om menneskets frelse. Det giver plads til, at de ting i Biblen, der handler om naturen, ikke nødvendigvise er korrekte.

Et forsøg på at bygge bro

Biblen beskriver ifølge Galilei ikke de naturvidenskabelige principper for, hvordan verden er skruet sammen, og derfor behøver man ikke forstå de passager, der beskriver naturen som et én-til-én udtryk for, hvordan verden er.

På den måde kan man godt tilslutte sig et heliocentrisk verdensbillede og samtidig tro på, hvad der står i Biblen.

»Så man kan sige, at han faktisk prøver at redde Biblen og det katolske budskab ved at sige, at det handler om frelse og ikke om naturen. Så han prøvede at gøre noget, som var til fordel for kirken,« forklarer Morten Fink-Jensen.

Men Galileis påstande gik især teologerne på. De følte, at en simpel matematiker og astronom ikke skulle udlægge Biblen - det havde man teologer til.

Lægger man dertil Galileis personlighed, Pave Urbans paranoia og temperament, samt kirkens politisk temmelig pressede position i Europa – ja, så peger pilen ikke entydigt på en klassisk konflikt mellem religion og videnskab. 

Hvad kan vi lære af konflikten?

På mange måder er Galilei et symbol på vigtigheden af forskningsfrihed. Men måske er det i dag ikke den vigtigste lære af konflikten. I stedet er beskeden måske, at religion og videnskab bestemt ikke behøver være fjender.

»Hvis man ligesom Galilei accepterer, at den fysiske verden kan forstås igennem videnskaben, og at man derudover har en tro, så er videnskab og religion ikke modsætninger. På den måde var Galileis synspunkt et forvarsel på en forståelse, som mange i dag har taget til sig,« siger Morten Fink-Jensen.

Og så kan vi ikke mindst lære, at al videnskab er formet af den kultur og de normer, den udspringer af.

Vi vil altid være skeptiske overfor ny viden

I dag er mange lande sekulariserede samfund, hvilket betyder, at kirken ikke er den lovgivende magt, og videnskaben skal ikke passe til kirkens Bibel-fortolkning eller censureres af paven eller andre kirkelige autoriteter.

Til gengæld er der mange andre, der presser og former videnskaben i de retninger, de ønsker.

»Galilei viser os, at videnskaben også er en del af den kultur, som dyrker den. Selvom kirken ikke styrer videnskaben i dag, så er der andre magtfulde institutioner, som kan føle sig truet af nye forskningsresultater, og vil forsøge at modarbejde dem,« siger Anja Skaar Jacobsen.

Et godt eksempel er olieindustrien, der har modarbejdet viden om global opvarmning, eller tobaksindustrien og viden om rygning og kræft.

De magtfulde institutioner har dog ikke en inkvisitionspatrulje i dag, men der er stadig den her utryghed eller skepsis mellem den nye viden og det samfund, der skal tage imod den.

»Vi kan ikke bare lige implementere og acceptere ny viden, som udfordrer etablerede institutioners status. Det vil ofte møde kritik og modstand, også i det videnskabelige samfund, når der kommer nye ideer. Der kan gå lang tid, inden ny viden etableres,« konkluderer Anja Skaar Jacobsen.

Næste afsnit i serien om historiens største forskningsfejder udkommer lørdag 27. august. Du kan tilmelde dig Videnskab.dk's nyhedsbrev for at få artiklerne sendt til din indbakke, så snart de bliver publiceret.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk