Denne kronik er skrevet af bestyrelsesformanden for Det Frie Forskningsråd, professor og institutleder Jens Christian Djurhuus, bestyrelsesformanden for Det Strategiske Forskningsråd, professor og direktør Peter Olesen, formanden for Danmarks Grundforskningsfond, professor Klaus Bock, formanden for Højteknologifonden, bestyrelsesformand Jørgen Mads Clausen, samt formanden for Rådet for Teknologi og Innovation, rektor Conni Simonsen. Den er bragt med tilladelse af Jyllands-Posten, hvor kronikken oprindeligt er bragt.
Dansk forskning er i top. Trods landets relativt beskedne størrelse har danske forskere andel i markante nye opdagelser.
Men det er ikke nok at skabe ny viden. Den skal også være synlig og tilgængelig, for at der kan drages nytte af den og bygges videre på den.
Det er derfor ganske enkelt: Forskning, der er helt eller delvist offentligt finansieret, skal være offentligt tilgængelig.
Krav om open access med bevillinger
Fri tilgængelighed vil øge anvendelsen af ny forskning og bringe forskningsresultater hurtigere i spil, så effekten af det offentliges investeringer i forskning øges.
Her er begrebet open access centralt. Open access betyder fri adgang for alle til at læse og anvende videnskabelige resultater via internettet.
Derfor lancerer Det Frie Forskningsråd, Danmarks Grundforskningsfond, Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden samt Rådet for Teknologi og Innovation i fællesskab nu en open access-politik.
Den stiller krav til de forskere, der modtager bevillinger herfra, om at gøre deres forskningsartikler frit tilgængelige for alle.
Ansvar for forskningsformidlingen
Sammen har de fem offentlige forskningsråd og fonde et årligt budget på cirka 4,3 milliarder kroner.
Det er afgørende, at disse penge anvendes optimalt, og i denne sammenhæng er det ikke tilstrækkeligt at give bevilling til de bedste forskere og de bedste projekter.
I samarbejde med forskerne har vi som forskningsfinansierende råd og fonde ligeledes et ansvar for at sikre, at de for samfundet så afgørende resultater af forskningen formidles, så flest muligt kan gøre brug af dem.
Som det er nu, står forskerne og forskningsinstitutionerne over for det samme paradoks:
De udfører forskningen, sammenfatter resultaterne i videnskabelige artikler, indsender artiklerne til videnskabelige tidsskrifter, der får dem gratis kvalitetssikret af andre forskere inden publicering.
Herefter køber forskerne og forskningsinstitutionerne retten til at læse de resultater, de selv står bag.
Forskere udfører arbejdet gratis
Det er en uholdbar situation. Ikke mindst i lyset af at de internationale videnskabelige forlag i den seneste årrække har haft ganske betragtelige profitmarginer.
For ikke længe siden beskrev The Economist således, at Elsevier – det største videnskabelige forlag i verden – i 2011 havde en profit på 768 millioner pund ud fra en omsætning på 2,1 milliarder pund dvs. en profitmargin på 37 procent.
\ Fakta
Forfatterne af denne artikel er: Jens Christian Djurhuus, formand for Det Frie Forskningsråd, professor og institutleder Peter Olesen, professor, direktør, bestyrelsesformand for Det Strategiske Forskningsråd Klaus Bock, professor, formand for Danmarks Grundforskningsfond Jørgen Mads Clausen, formand for Højteknologifonden, bestyrelsesformand Conni Simonsen, formand for Rådet for Teknologi og Innovation, rektor
Det er muligt, fordi tidsskrifternes faglige indhold hovedsagligt leveres gratis af forskerne, og fordi de forskere, som foretager peer review og kvalitetssikrer artiklerne, udfører arbejdet gratis.
Virksomheder må prioritere hårdt
Stærkt stigende omkostninger for adgang til de videnskabelige publikationer er således et væsentligt problem for universiteter og andre forskningsinstitutioner.
Senest har Harvard University i en skrivelse til forskere ansat ved institutionen erklæret situation uholdbar og opfordrer i denne sammenhæng forskerne til at publicere i open access samt ikke at udføre redaktionelt arbejde for tidsskrifter, der gemmer sig bag store betalingsmure.
Men situationen er ikke kun uholdbar for forskere over hele verden. Betalingsbarrierer er ligeledes en hindring for virksomheders adgang til nye forskningsresultater.
De virksomheder, der har ressourcer afsat til abonnementer på videnskabelige tidsskrifter, må prioritere hårdt mellem tidsskrifterne, mens den betydelige gruppe af små og mellemstore virksomheder, der ikke har det økonomiske råderum, kun kan sikre sig den nødvendige viden til at styrke innovationen og konkurrenceevnen ved at betale for enkeltartikler.
Bedre mulighed for at bidrage til vækst
Undersøgelser viser, at virksomheders ønske om og behov for nemmere adgang til forskningsresultater er stort.
Udviklingen af open access-politikker ved universiteter samt forskningsfinansierende råd og fonde er fundamentet til broen mellem offentlige forskningsresultater og virksomhedernes opfindsomhed.
For private virksomheder, der længe har efterlyst lettere adgang til de nyeste videnskabelige resultater, vil open access betyde langt bedre innovationsmuligheder – og dermed større muligheder for at bidrage til den samfundsøkonomiske vækst.
Eksempelvis kan nye forskningsresultater hurtigere inspirere til nye anvendelsesområder og dermed potentielt bane vejen for nye produkter og processer samt samarbejdsrelationer mellem forskningsinstitutioner og virksomheder.
Forskningen vil få bedre anvendelse
For forskere vil fri adgang til forskningsresultater betyde en styrkelse af især den tværdisciplinære forskning.
Open access vil også skabe større synlighed for forskere og forskningsinstitutioner – en væsentlig faktor når forskere og universiteter skal tiltrække penge til forskningen i den hårde globaliserede konkurrence om forskningspenge.
Om det vil medføre markant flere citationer i forskerkredse er uvist, for Danmark ligger i forvejen i den absolutte top.
En ting er dog sikker: Forskningen vil nå et bredere publikum og dermed en bredere og bedre anvendelse i samfundet.
Videndeling er til fælles bedste
For samfundet generelt vil fri adgang til hele spektret af forskningsresultater øge videndelingen til fælles bedste.
Gymnasielærere, privatpraktiserende læger, udviklingsingeniører osv. vil få bedre mulighed for at gøre brug af den nyeste forskning med samfundsøkonomisk vækst og forbedret offentlig service til følge.
Over for dette vil nogle argumentere, at såvel forskerne på landets universiteter som forskningsbaserede virksomheder allerede har den nødvendige adgang til resultaterne af offentligt finansieret forskning.
Men det er ikke tilfældet.
Tidsskriftsabonnementer er blevet dyrere
Intet forskningsbibliotek i verden har ressourcer til at abonnere på alle de nødvendige videnskabelige tidsskrifter, da de gennem de seneste år er blevet meget dyrere.
Ofte sker det, at forskningsbiblioteker betaler et sekscifret beløb årligt for abonnement på et videnskabeligt tidsskrift.
En anden indvending imod open access er, at det vil blive sværere for forskerne at publicere i de bedste tidsskrifter, hvis disse ikke tillader åben publicering.
Til det er svaret nej. Forskere skal publicere i så gode tidsskrifter som muligt – open access eller ej.
Danmark halter bagud
Open access-politikken kommer derfor ikke til at genere danske forskeres videnskabelige succesrater og konkurrenceevne om de internationale forskningspenge.
Sammen med lignende krav ved andre nationale og internationale forskningsfinansierende institutioner er politikkens formål at sætte gang i udviklingen af nye forretningsmodeller ved de videnskabelige forlag, så alle forskningsartikler på langt sigt bliver gjort frit tilgængelige.
Danmark er ikke forgangsland på området. Tværtimod halter vi bagefter i udviklingen af open access.
I 2008 lancerede EU-Kommissionen et pilotprojekt, som kræver fri adgang til forskningspublikationer dækkende 20 procent af det samlede budget for rammeprogrammet for forskning og innovation.
I det kommende rammeprogram Horizon 2020 forventes dette udvidet til at dække samtlige forskningsbevillinger fra EU.
Nytte af at stå på gigantskuldre
Ligeledes kræver store forskningsinstitutioner som National Institutes of Health i USA og Welcome Trust i Storbritannien, at forskere med bevillinger derfra publicerer i open access.
Nye erkendelser og opdagelser bygger altid på andres forudgående arbejde. En kliché, ja. Men der er ingen tvivl om nytten af at stå på skuldrene af giganter.
Danmark ligger i toppen, hvad angår nybrud i forskningen, men der er behov for en bedre model for udbredelse af viden, så skatteborgernes penge udnyttes bedst muligt.
Danske universiteter, forskningsinstitutioner, private og offentlige forskningsråd og fonde kan bidrage til dette.
Arbejdet med open access ved de danske universiteter er undervejs, og med de fem forskningsråd og fondes beslutning håber vi at styrke udviklingen af open access i Danmark.
