Forskere til forældre: Hold op med at lyve om julemanden
Kilde: 
24 november 2016

»Jeg så julemanden kysse mor,« lyder en af de gode, gamle julesange.

Men den umiddelbart charmerende idé om at lade ens børn leve i troen på julemanden så længe som muligt er ifølge to forskere en misforståelse. 

Forældrenes 'løgn' om den rødklædte, gråskæggede juleglade mand kan nemlig skade forholdet mellem forældre og deres børn. Og fortællingen om Julemanden risikerer at underminere børns tillid, ligesom den er moralsk tvivlsom, mener forskerne. Det skriver telegraph.co.uk.    

»Hvis forældre kan lyve omkring noget så særligt og magisk, kan man så stole på dem som fortsatte værger for klogskab og sandhed?« skriver professor i psykologi ved University of Exeter Christopher Boyle og samfundsforsker ved University of New England Kathy Mckay i et nyt studie.

Studiet er udgivet i tidsskriftet The Lancet Psychiatry.  

Det største moralske problem med løgnen om julemanden er ifølge de to forskere, at sandheden en dag kommer for lyset.

»På et tidsspunkt finder alle børn ud af, at deres forældre åbenlyst og konsekvent har båret på en løgn i en årrække. Børnene finder måske ud af det fra en tredje person, eller fordi deres forældre bliver trætte af fortællingen og laver en fejl; begge scenarier kan påvirke tilliden mellem barn og forælder,« siger Christopher Boyle og Kathy McKay ifølge telegraph.co.uk.  

lsd

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.