Unge sælger stoffer på nettet: Ved ikke, om det er ulovligt
Danske forskere har i ny stor undersøgelse talt med de unge, som handler med stoffer på de sociale medier. Her er deres svar.
stoffer nettet darknet

De unge ser det ikke som alvorlig kriminalitet, når de køber og sælger stoffer på nettet, viser ny undersøgelse. (Foto: Shutterstock.)

Salg af stoffer er ikke længere noget, der kun foregår i nattelivet, på et klichéfyldt, mørkt gadehjørne eller i en park efter solnedgang.

De har for længst fundet vej til Facebook, Instagram og Snapchat.

Derfor kan flere unge blive fristede til at købe eller sælge stoffer. Samtidig ser det også ud til, at de unge ikke er opmærksomme på, hvor alvorlige de kriminelle handlinger er.

Det viser en ny undersøgelse, der kigger nærmere på handel med stoffer på sociale medier.

»Det er tydeligt, at de ikke ser det som en lige så alvorlig forbrydelse, når de bruger sociale medier som Facebook, der i forvejen er en del af deres hverdag,« siger Jakob Demant, der er lektor på Sociologisk Institut på Københavns Universitet.

Han står bag undersøgelsen, som bliver præsenteret i dag på konferencen Risky Digital Behavior Among Nordic Youth: The Case of Social Media Drug Dealing på Sociologisk Institut i København.

At styre en gruppe, hvor en masse stoffer bliver solgt, stjålne cykler og al den slags… Jeg kan godt se, at det måske kunne være lidt kriminelt, men jeg ved det faktisk ikke.

Anonym deltager i undersøgelsen
Sådan gjorde forskerne
  • Forskerne har undersøgt, hvordan de unge sælger stoffer på sociale medier i Danmark, Norge, Island, Sverige og Finland.
  • Her lavede de 107 interviews med unge, som havde solgt stoffer på sociale medier.
  • Gennemsnitsalderen på de interviewede var 23 år, og 83 procent af dem var mænd.
  • Forskerne fandt desuden frem til 26 Facebookgrupper med ulovlige aktiviteter. 18 af dem var udelukkende til handel med stoffer, mens 6 grupper var til andre ulovlige varer eller billeddeling.
  • Al data blev indsamlet i 2017.

»Jeg ved ikke, om det er ulovligt«

Forskerne har undersøgt, hvordan salg og køb foregår på de sociale medier i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island.

I Danmark var Facebook et af de foretrukne medier, og ved at finde frem til hemmelige grupper har forskerne lavet 107 interviews med unge, der har solgt stoffer på nettet.

Mange af de interviews viser, at de unge ikke er helt bevidste om konsekvenserne af deres handlinger:

»At styre en gruppe, hvor en masse stoffer bliver solgt, stjålne cykler og al den slags… Jeg kan godt se, at det måske kunne være lidt kriminelt, men jeg ved det faktisk ikke.«

»Hvis jeg fandt ud af, at det er kriminelt, så ville jeg nok stadig køre gruppen. Men hvis politiet fandt frem til mig, så ville jeg slette den eller give den videre til en anden...«

Sådan lyder et af svarene – og det står ikke alene, fortæller Jakob Demant:

»Nogle af dem er slet ikke bevidste om, at det er ulovligt. Andre er opmærksomme på, at det er ulovligt, men mener ikke det har samme grad af alvor på sociale medier,« siger han.

»Det bliver på en måde lidt ligesom med illegale downloads af film. Det er ikke kun de traditionelt kriminelle, der gør det, og der er flere, der lige prøver det en gang eller to og stopper igen,« vurderer Jakob Demant.

Straffen for salg af besiddelse og salg af ulovlige stoffer kan ellers være lang. Du kan se strafferammen for narkokriminalitet her.

Forsker: Vigtigt at få fokus på problemet

Handel med stoffer er generelt et område, vi ved alt for lidt om, fortæller Kim Møller, der er lektor på Insititut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet.

»Det er et typisk eksempel på god samfundsfaglig forskning, for det er et område, vi ret beset ikke ved noget om. De er nogle af de første, der prøver at blive klogere på det her,« siger han.

Han er desuden enig i, at det bliver mere tilgængeligt for andre typer end de hårdkogte kriminelle at sælge og købe stoffer på de sociale medier.

»Ude i virkeligheden kan man ikke bare stille sig op og sælge, i hvert fald ikke i de større byer, uden at der kommer nogen fra Loyal to Familia eller en anden bande og beder dig om at skride,« siger han.

»Og så virker det nok også lettere at slippe afsted med det i forhold til politiet.«

Det startede med computerspillet MineCraft

Jakob Demant har sendt os nogle udvalgte interviews fra undersøgelsen.

De deltagende er anonyme.

Interviewer: Jeg vil gerne spørge dig, hvad der motiverede dig til at styre denne gruppe?

Anonym: »Jeg har altid syntes, at det var kedeligt, også når jeg spillede computer, at være ligesom de andre.«

Interviewer: »Ja?«

Anonym: »Når jeg spiller Minecraft for eksempel – kender du Minecraft?«

Interviewer: »Ja, jeg ved hvad det er.«

Anonym: »Der kan du også være en moderator, der lejer en server eller sådan noget. Det er ligesom Facebookgrupper. Der synes jeg også, det er kedeligt, bare at være et normalt medlem.«
 

Flere prøver – men det er også nemmere at stoppe igen

At det er nemt at få fat i stoffer på sociale medier lyder selvfølgelig ikke så godt, men det kan faktisk også have sine fordele, forklarer Jakob Demant.

»Det kan godt være, at mange af de her personer aldrig havde solgt stoffer, hvis de selv skulle hjælpe med at stille boder op på Christiania, men på den anden side er det også nemmere for dem at stoppe igen,« siger han.

»I traditionel handel med stoffer og i bander forpligter man sig langt mere hos et fællesskab, og det er ofte denne forpligtelse, som gør det svært at komme ud af en kriminel løbebane igen,« siger han.

Er det ikke meget risikabelt at sælge stoffer på Facebook?

Jakob Demant har tidligere undersøgt, hvordan handel med stoffer foregår på det såkaldt 'mørke' net, hvor der skabes en høj grad af anonymitet og sikkerhed gennem browsere som Tor, der ikke kan spores.

Men på Facebook står alle med billede og navns nævnelse, og man fristes til at spørge, om ikke politiet kan finde frem til gerningsmændene, når forskerne kan?

»Det har du ret i. Det virker næsten som det dummeste, man kan gøre. Men købere og sælgere tager sig også nogle forholdsregler. De laver falske profiler i hemmelige grupper, som de eksempelvis kalder 'Tømrerforretningen',« siger Jakob Demant.

Alligevel er sælgerne også nødt til at kunne gøre sig genkendelige over for deres købere.

»Det er et paradoks. Du er nødt til at være synlig for at kunne sælge, men samtidig usynlig for at ikke at være sporbar. Derfor annoncerer de i grupper, mens selve aftalen, om hvor salget skal ske, foregår over krypterede beskeder på app'en Wickr,« siger han.

Bliver der solgt flere stoffer i dag?

Siden 90’erne er der sket et fald i ungdomskriminalitet indenfor de traditionelle genrer – tyveri, indbrud og hærværk. Men ifølge Jakob Demant er en del af kriminaliteten blot rykket over på de digitale platforme.

»Vi ved helt ærligt ikke, hvor mange stoffer der bliver handlet i Danmark. Men det er nok sandsynligt, at der er sket en stigning på de sociale medier, ligesom meget anden kommunikation er rykket derover,« siger han.

Dertil kommer, at har man først været nysgerrig på stoffer og søgt efter grupper, så sørger algoritmer på de sociale medier også for, at man flere gange vil blive foreslået grupper eller venner, der er relateret til handel med stoffer.

Det oplevede forskerne selv, da de søgte efter grupperne.

»Det siger noget om, hvor raffinerede de her algoritmer er blevet. Men det kender vi jo også fra alt muligt andet,« siger han.

»Jeg så det på TV«

Interviewer: »...Hvornår hørte du første gang om stofhandel på Facebook?«

Anonym: »Det er nok et par år siden, jeg første gang så det på fjernsyn.«

Interviewer: »Okay, var det i nyhederne?«

Anonym: »Nej, det var vist et program. Måske "Kontant" eller sådan noget. Måske et TV2-program.«

Interviewer: »Ja, okay. Hvor lang tid gik der så, før du blev administrator i sådan en gruppe?«

Anonym: »Det er vel en eller to uger siden.«

Interviewer: »En eller to uger?«

Anonym: »Ja, jeg var lige blevet medlem, og så blev jeg allerede administrator.«
 

Forskere: Det hjælper ikke nødvendigvis at lukke grupperne

Når nu forskerne og politiet kan finde grupperne, hvorfor lukker de dem så ikke bare ned? Det sker faktisk, men man kan diskutere, om det er den rigtige løsning, fortæller Jakob Demant.

»Det sker ofte, at de her grupper lukkes. Dem, vi har været med i, er nok allerede lukket igen. Men der sker ofte bare en såkaldt 'displacement', der oprettes nye grupper eller de rykker et andet sted hen. Det er brugerne vant til,« siger Jakob Demant.

Det kan selvfølgelig umiddelbart være i politiets interesse, men det er ikke sikkert, at de løser noget, tilføjer han.

Samtidig advarer han mod at slå for hårdt ned på de unge, som har medvirket.

»Politiet bør i hvert fald have med i sine overvejelser, at nogle af de her personer måske bare handler et par gange og så aldrig gør det igen. Her vil en hård straf måske holde dem i en kriminel løbebane,« siger Jakob Demant.

Kim Møller er enig.

»Myndighederne kan godt arbejde på at gøre det mere synligt, at risikoen for at blive taget også er til stede på de sociale medier. Bare fordi, det foregår på Facebook, er det stadig ulovligt. Det har vi også set med sagerne om spredning af nøgenbilleder, hvor der har været meget opmærksomhed på, at det er kriminelt,« siger han.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.