Forskere: Mennesker boede på Færøerne 300 år før vikingernes ankomst

Du har måske hørt, at vikingerne drog af sted fra de nordiske lande og på vej til Amerika var de første til at bosætte sig på øer, de kom forbi, blandt andet Færøerne.

Den fortælling er efter al sandsynlighed forkert.

Et nyt studie cementerer ifølge forskerne bag – og andre forskere – at mennesker har levet på Færøerne i omkring tre århundreder, før vikingerne ankom i midten af 800-tallet.

»Vi kommer med endegyldige beviser for, at mennesker havde bragt husdyr til Færøerne 3-4 århundreder før vikingetidens bosættelser af nordboere,« skriver forskerne i Nature-tidsskriftet Communications Earth & Environment.

Meget sikre forskere

Til Videnskab.dk siger to af forfatterne, at det bastante ordvalg i studiet langt fra er tilfældigt.

»Vi er meget sikre på vores konklusioner af det her arbejde,« konstaterer William J. D'Andrea fra Lamont-Doherty Earth Observatory ved Columbia University i USA.

Professor Jostein Bakke fra Universitetet i Bergen i Norge supplerer:

»Vi er meget sikre på, at det er robuste opdagelser, der vil stå for eftertiden. Vi har blandt andet lagt et stort arbejde i at forbedre kontrollen af alderen for fundet,« skriver Jostein Bakke, der blandt andet er leder af faggruppen for kvartærgeologi og palæoklima på Universitetet i Bergen, i en email til Videnskab.dk.

Forskerne har analyseret fortids-DNA fra planter og dyr, fundet i sedimenter på bunden af en sø på Færøerne (se foto i toppen af artiklen).

Samme sted har de fundet mikroskopiske rester af fækalier fra dyr – mere direkte sagt: fårelort.

Fundene tegner tilsammen et billede af, at der for godt 1.500 år siden blev holdt får på et område, hvor træer er blevet erstattet af græs.

Den ændrede vegetation kan være et tegn på, at der er gjort plads til græssende dyr, lyder det i studiet.

Du kan læse flere detaljer om forskernes metode i faktaboksen længere oppe.

Må have været fastboende

Forskerne konkluderer, at folk med en landbrugskultur må have indfundet sig mindst 200 år før vikingerne, men sandsynligvis nærmere 300 år før.

Konklusionen får bred støtte fra en række andre forskere.

På Moesgaard Museum forsker Mads Bakken Thastrup i fortidens landbrug ud fra, hvad man kan finde af spor i planter fra arkæologiske udgravninger.

Han siger til Videnskab.dk, at det nu er ret svært at afvise, at der har været et folkefærd på Færøerne før vikingerne.

Som færing lægger han især vægt på, at mennesker ifølge det nye studie ser ud til at have holdt dyr på øerne så lang tid før vikingernes ankomst.

»Jeg er i min skoletid deroppe vokset op med historien om, at der måske lige havde været nogle irske munke på besøg, før vikingerne kom.«

»Men jeg tænker ikke, man ville tage dyr med sig, hvis man kun var på en kort ekspedition, så det må have været noget mere permanent,« konstaterer Mads Bakken Thastrup, arkæobotaniker på Moesgaard Museum.

Bekræfter tidligere datering af bygkerner

Mens konklusionen måske kommer bag på os danskere med begrænset viden om vikingetidens rejser, flugter den faktisk rigtig godt med anden forskning.

Tilbage i 2013 fandt britiske forskere forkullede rester af kerner af dyrket byg. Kornresterne blev dateret til 300-500 år før vikingernes ankomst.

»Allerede med fundet af kornkerner var det jo bevist, at der har været mennesker på Færøerne før vikingernes bosættelse i det 9. århundrede,« skriver museuminspektør fra Nationalmuseet Peter Steen Henriksen som kommentar til det nye studie i en mail til Videnskab.dk.

»Det nye studie bekræfter, at der har været tale om en mere permanent bosættelse 300 år før nordboerne, hvilket jo er interessant, ikke mindst fordi man endnu ikke har fundet arkæologiske spor efter så tidlige bebyggelser på Færøerne,« lyder det fra arkæobotaniker Peter Steen Henriksen.

Peter Steen Henriksen forsker i fortidens landbrug gennem miljøarkæologi, hvor man blandt andet undersøger korn, pollen og frø fra arkæologiske udgravninger.

Artiklen fortsætter under billedet.

Spor fra anden ø peger i samme retning

Én af forskerne bag 2013-fundet af de forkullede bygkerner, Kevin J. Edwards, skriver i en mail til Videnskab.dk, at det nye studie bekræfter hans egen konklusion fra 2013: Vikingerne var tydeligvis ikke de første mennesker på Færøerne.

Meldingen går i øvrigt også godt i tråd med andre fund af pollen fra korn, der så ud til at være dyrket i århundreder, før vikingerne kom til – resultater, der blev båret frem allerede i 1985 af den færøske botaniker Jóhannes Jóhansen, der ifølge Kevin J. Edwards ellers tit er blevet set skævt til.

Det er værd at bemærke, at de nyeste fund af DNA faktisk er gjort på et andet sted (i søen Eiðisvatn på øen Eysturoy, på dansk Østerø), end hvor Kevin J. Edwards og hans kolleger fandt kornkernerne (ved À Sondum på øen Sandoy, på dansk Sand).

»Det nye studie frembringer overbevisende og spændende beviser fra en anden ø i øgruppen,« skriver Kevin J. Edwards, professor emeritus i geografi, School of Geosciences ved skotske University of Aberdeen, i mailen til Videnskab.dk.

»Det rejser spørgsmålet om, hvordan bebyggelser har spredt sig, hvad man har kunnet inden for landbrug, og hvad man har ønsket at bruge land til inden for den enkelte øgruppe,« fortsætter han.

Seniorforsker: Vi skal ændre vores syn

Seniorforsker Ditlev L. Mahler fra Nationalmuseet skrev tilbage i 2007 en bog om udgravninger fra bopladsen Argisbrekka, der ligger lige ved siden af søen, hvor forskerne bag det nye studie har gjort deres DNA-fund.

Han konstaterer i en email til Videnskab.dk, at: »vi skal revidere bebyggelsesudviklingen på Færøerne«, men tilføjer, at det er svært, fordi de arkæologiske levn er ret ensartede og alle fra vikingetiden.

En kollega på Nationalmuseet, seniorforsker Jette Arneborg, bekræfter også, at den nye videnskabelige artikel både er interessant og nok har fat i den lange ende.

»For en arkæolog som mig er det bestemt en spændende artikel, og konklusionen vel ikke helt overraskende. Der er ikke langt mellem Shetland og de sydligste Færøer, og vi har jo allerede dateringerne af bygkerner fra øen Sand at læne os opad.«

»Men det er spændende at få flere indicier på en tidlig bosætning. Gad vide, hvad der så skete med disse tidlige bosættere?« funderer Jette Arneborg, der forsker i nordatlantisk arkæologi og vikingernes bosættelser i Grønland, i en email til Videnskab.dk.

Kevin J. Edwards spæder til med en overvejelse, der rækker ud over Færøerne og rokker yderligere ved den klassiske fortælling om, at rejselystne nordboere var de første til at opdage nye verdener på vejen mod Amerika:

»Kan man mon finde tilsvarende evidens i Island, hvor lignende argumenter er blevet fremført for en tilstedeværelse før nordboerne?«

Ditlev L. Mahler fra Nationalmuseet understreger, at vi ikke kan vide, hvor de tidligere beboere kom fra, selvom der er stednavne på Færøerne, der trækker spor tilbage til de britiske øer og dermed keltisk kultur.

»Jeg tror, man skal være lidt forsigtig med den keltiske forbindelse, indtil vi har flere materielle levn at gå efter - gerne skeletter, men også bygningslevn.«

»Stednavnematerialet er vanskeligt at datere, og keltiske gloser og stednavne kan meget vel være bragt til øerne med anden bølge af indvandre i 900-tallet, hvor vi har indikationer på indflydelser fra sydvest,« skriver Ditlev L. Mahler i mailen til Videnskab.dk.

Professor: Fantastiske analyser vil give mange flere afsløringer

Professor i genetik Mikkel Heide Schierup mener, at det er ganske logisk, at mennesker omkring år 500 har udnyttet deres evner til at sejle og måske er taget på den ret korte tur fra Shetlandsøerne op til Færøerne.

Han hæfter sig derfor mere ved, at analyser af sedimentært DNA, også kaldet jord-DNA, er begyndt at kaste et væld af afsløringer om menneskets fortid af sig, også mange tusinde år tilbage i tiden.

»Der er noget helt fantastisk i at lave de her analyser af jord-DNA. Pludselig kan man lave arkæologi uden at have noget som helst makroskopisk arkæologisk materiale, og man kan få en masse viden, det ellers ville være umuligt at få.«

»Vi kommer helt sikkert til at se meget mere af denne her slags arbejde,« siger Mikkel Heide Schierup, professor på Bioinformatics Research Centre, Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

Medforfatter på det nye studie, professor Jostein Bakke fra Universitetet i Bergen i Norge, deler begejstringen for studiets metode.

»Det her viser, hvor spændende det er at bruge nye metoder i arkæologien og ikke mindst kombinere dem med geologiske metoder til dataindsamling og validering af sediment-arkiver,« skriver han i en email til Videnskab.dk.