Så er Nobelprisen i økonomi 2018 blevet uddelt for 50. år i træk.
I år er prisen blevet delt mellem de to amerikanske økonomer William D. Nordhaus og Paul M. Romer.
De har begge skabt metoder til at besvare tidens presserende spørgsmål om, hvordan vi kan skabe langsigtet bæredygtig økonomisk vækst. Det har de gjort ved at lave modeller, der forklarer hvordan markedsøkonomien påvirker henholdsvis naturen og vores teknologiske udvikling.
William Nordhaus belønnes med prisen for at »integrere klimaforandringer i langsigtet makroøkonomisk analyse«. Han er professor i økonomi på Yale Universitet og bedst kendt for sit arbejde med økonomiske modeller og klimaforandringer. Han står bag DICE-modellen, der bruges af regeringer og klimaråd verden over til at vise, hvordan en given klimapolitik vil påvirke den økonomiske vækst.
Paul Romer får prisen for at »integrere teknologisk innovation i langsigtede makroøkonomiske analyser«. Han er professor ved Leonard N. Stern School of Business på New York University og pioner indenfor såkaldt 'endogenous growth'-teori, som handler om, hvordan samfundets investeringer i innovation og viden hænger sammen med økonomisk vækst.
\ Ikke en rigtig Nobelpris
Selvom prisen i folkemunde kaldes Nobelprisen i økonomi, er det faktisk slet ikke en Nobelpris.
Ulig de andre Nobelpriser i for eksempel fysik, kemi og medicin er Nobelprisen i økonomi ikke blevet indstiftet af Alfred Nobel i 1901, men først langt senere i 1968 af Sveriges Riksbank.
Siden er prisen blevet uddelt af det kongelige, svenske videnskabsakademi efter de samme principper som Nobelpriserne.
Kilde: Nobelprize.org
Gør økonomiske modeller mere virkelighedsnære
En dansk økonom kan både se fordele og ulemper ved, at netop William Nordhaus og Paul Romer har vundet Nobelprisen i økonomi.
»Det gode ved, at Nordhaus og Romer har fået prisen, er, at de begge har forsøgt at gøre de eksisterende økonomiske modeller mere virkelighedsnære ved at inddrage innovation og miljø i de økonomiske modeller - tidligere er de blevet holdt uden for,« siger Poul Thøis Madsen, samfundsøkonom og lektor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet.
Økonomer har længe vidst, at teknologiske fremskridt var centrale for at forstå økonomisk vækst. Tidligere var deres vækstteori dog primitiv og kunne ikke forklare, hvordan væksten hang sammen med den teknologiske udvikling.
Derfor kunne økonomerne ikke give et svar på, hvordan politiske beslutninger om økonomien kan påvirke, hvilken ny teknologi der løbende bliver udviklet. Det lavede Paul Romer om på.
Han udviklede en teori, der kan vise, hvordan tekniske fremskridt i samfundet ikke bare opstår ud af ingenting, men skabes af målrettede økonomiske indsatser. Den hjælper os med at forstå, hvordan et marked kan skabe ny innovation og nye ideer.
William Nordhaus blev den første til at udviklede såkaldte ’integrated assessment’-modeller (IAM'er). En af disse modeller, DICE-modellen, bliver brugt til at beregne, hvilke omkostninger og gevinster, der vil være ved at bremse udledningen af drivhusgasser, for eksempel ved at indføre afgifter på fossile brændstoffer.
Kan modellerne håndtere så komplekse problemer?
Poul Thøis Madsen fremhæver også det mindre gode ved at vælge netop de to nobelprismodtagere. Ifølge ham er mainstream-økonomer generalister, og derfor er de ikke den faggruppe, der ved mest om henholdsvis klima og innovation:
»Der er folk fra andre faggrene, der ved betydeligt mere om innovation og miljø. Men de synes ikke, at man skal bruge krudt på at få klima og innovation ind i økonomiske modeller. De mener nemlig ikke, at de økonomiske modeller kan håndtere kompleksiteten forbundet med innovation og miljø tilfredsstillende,« udtaler han.
For at have miljø og innovation med i de økonomiske modeller skal de sættes på formel. Men ifølge Poul Thøis Madsen er der vigtige aspekter ved miljø og teknologi, som ikke kan rummes inden for rammerne af en snæver økonomisk model.
»Sagt lidt firkantet, så sætter vi de aspekter af miljø og innovation, som økonomer kan forstå, ind i modellerne, og det vi ikke kan forstå, så som produktudvikling og markante adfærdsændringer, ser vi bort fra,« siger han.
DICE-modellen kritiseres
Jesper Jespersen, der er professor i økonomi på Roskilde Universitet, er kritisk overfor William Nordhaus’ DICE-model.
Han mener ikke, at modellen giver et retvisende billede af, hvordan en vækstøkonomi påvirker miljøet. Dens beregninger er alt for optimistiske.
»Nordhaus’ model er meget omdiskuteret. Alle, som arbejder med miljøøkonomi, vil sige, at den giver en skævvredet fremstilling af problemernes størrelsesorden,« siger han.
DICE-modellen, som William Nordhaus har udviklet, går ud fra, at markedet regulerer sig selv. Modellen antager altså, at hvis staten for eksempel lægger afgifter på fossile brændsler og prisen stiger, vil der automatisk blive udviklet nye energiformer.
Men ifølge Jesper Jespersen har den antagelse vist sig ikke at holde stik.
Metoden er for spekulativ
Økonomiprofessor og tidligere overvismand, Peter Birch Sørensen, har også udtrykt kritik overfor William Nordhaus. I en kronik i Politiken skrev han for nyligt, at William Nordhaus’ modelberegninger bagatelliserer skadesomkostningerne ved klimaforandringerne.
»Mange klimaøkonomer er stærkt kritiske over for den metode til vurdering af skadesomkostningerne, som Nordhaus-studiet er et eksempel på,« skriver Peter Birch Sørensen i sin kronik.
\ Nobelpriserne 2018
Nobelprisen blev første gang uddelt i 1901 og med prisen følger 9 millioner svenske kroner.
Medicin: Prisen blev uddelt mandag 1. oktober og gik til forskning i immunterapi.
Fysik: Prisen blev uddelt tirsdag 2. oktober og gik til et hold laserforskere.
Kemi: Prisen blev uddelt onsdag 3. oktober og gik blandt andet til enzymforskning.
Fredsprisen: Prisen blev uddelt 5. oktober og gik til Denis Mukwege og Nadia Murad for deres kamp mod krigsforbrydelser.
Der uddeles ingen litteraturpris i år.
