Forsker: Vi skal bekæmpe IS med ny fortolkning af sharia
Ligesom der i kristendommen er forskellige fortolkninger, er det heller ikke alle muslimer, der har samme syn på, hvordan sharia-loven skal fortolkes. Ifølge denne muslimske professor er en nyfortolkning en absolut nødvendighed for det muslimske samfund.

Ifølge denne muslimske professor har menneskeheden brug for at afmystificere IS - det er en kriminel organisation, og det har især det muslimske samfund behov for at få slået fast. (Foto: <a href="shutterstock_339441188.jpg">Shutterstock</a>)

 

Mediedækningen af de grusomme terroristangreb fredag 13. november i Paris synes nærmest at fremme et mytisk billede af Islamisk Stat (IS).

Men hvad menneskeheden har brug for er at afmystificere IS - det er en kriminel organisation. Og det gælder i særdeleshed for det muslimske samfund.

Langt de fleste muslimer (selvom vi endnu ikke har nøjagtige tal) føler moralsk afsky, væmmelse og vrede over volden bedrevet af IS.

Eksempelvis var Egyptens øverste sunni-præst meget hurtig til at tage afstand fra gerningsmændene bag de 'afskyelige og hadske' angreb fredag 13. november.

IS trækker på et væld af skrifter, der retfærdiggør deres handlinger

Men sandheden er, at IS-lederne og deres tilhængere kan trække (og trækker) på et væld af hellige skrifter og historiske kilder, der retfærdiggør deres handlinger.

Traditionelle fortolkninger af sharia - eller islamisk lov - godkendte agressiv jihad (hellig krig) i formidlingen af islam. De tillod drabet af tilfangetagne mandlige fjender.

De tillod, at jihadister tog kvinder og børn til fange - som i tilfældet af IS og yazidi-kvinderne i Syrien.

Jeg er muslim, og jeg er videnskabsmand, der studerer sharia-loven. Det er min overbevisning, at IS' påstande om islamisk retmæssighed kun kan imødegås med en realistisk og alternativ fortolkning af islamisk lov.

Konsensus førte til hårdknude

Nøglen til en forståelse af islams rolle i politik er, at der ikke er én myndig entitet, der kan fastlægge eller ændre sharia-doktrinerne for muslimerne.

Der findes ikke noget, der svarer til Vatikanet eller til pavelig ufejlbarlighed.

Den måde sharia-loven fortolkes i de mange muslimske samfund (lige fra sunnisme og shia-islam til sufisme og salafisme) er i bund og grund et produkt af konsensus mellem generationernes lærere, lærde og ledere i hvert samfund.

Islamisk tro er individuel og frivillig

Islamisk tro og praksis er grundlæggende individuel og frivillig. En muslim står ikke til regnskab for andres synspunkter og handlinger.

En positiv konsekvens af manglen på en religiøs autoritet er, at det er muligt at bestride og nyfortolke sharia-grundsætningerne.

Men det betyder til gengæld også, at en hvilken som helst muslim kan hævde hvad som helst om sharia, hvis han eller hun kan få nok mennesker til at acceptere det.

Khomeini havde en kontroversiel fortolkning af sharia

Et eksempel er den måde Ayatollah Ruhollah Khomeini brugte wilayat al-faqih (på dansk 'fakirens lederskab', den shia-muslimske ideologi kendt fra Irans præstestyre, som sikrer de shiamuslimske retslærde en central placering i landets politiske system, red.) til at gøre krav på bemyndigelse for at skabe Den Islamiske Republik Iran i 1979.

Det var kontroversielt, fordi han gik imod konsensus om, at bemyndigelsen for en sådan beslutning udelukkende lå hos den 12. imam, Mehdi, som forsvandt i 874, men som man mener, stadig er i live, men usynlig og fraværende.

Han lever, fordi verden ikke kan eksistere uden hojjat, der er et guddommeligt værdiprincip, som kun kan opretholdes af imamer.

Oprettelsen af IS under Abu Bakr al-Baghdadi er et nyere eksempel.

Et vigtigt udgangspunkt her er opfattelsen af, at man skal tilbage til den originale fortolkning af islam, og at islams udvikling på det seneste er kættersk.

Vigtigt i bevægelsens ideologi er kampen for at genoprette tidligere tiders kalifat, som skal regeres af en kalif (profeten Muhammeds arvtager, red.), der sørger for, at kalifatet regeres efter streng sharia-lovgivning for at genoplive en stat, der ophørte for 1.400 år siden.

Forholdene ændrede sig i det 10. århundrede

De første 300 år kunne den islamiske tankegang beskrives som dynamisk og kreativ. Forskellige fortolkninger af de hellige skrifter blev debatteret og diskuteret på tværs af samfund og generationer.

Ayatollah Ruhollah Khomeini brugte wilayat al-faqih til at gøre krav på bemyndigelse for at skabe Den Islamiske Republik Iran i 1979. Khomeini gik imod konsensus om, at bemyndigelsen for en sådan beslutning udelukkende lå hos den 12. imam, Mehdi. (Foto: Ukendt fotograf [Public domain], via Wikimedia Commons)

Ijtihad - den intellektuelle anstrengelse, islamiske retslærde udfolder, når de arbejder med en selvstændig løsning af juridiske og teologiske spørgsmål, som de forsøger at omsætte til anvisninger på praktisk livsførelse - blev støttet af profeten Muhammed.

Visse moderne muslimer - som aktivistgruppen 'Søstre i Islam' i Malaysia - udøver ijtihad i dag for at fremme kvindernes menneskerettigheder fra et islamisk perspektiv.

Dem, der accepterer 'Søstre i Islam's fortolkning, tildeler kvinder ligeret ifølge sharia.

Men 'Søstre i Islam' og deres ligesindede er en minoritet.

 

Datidens mangfoldighed i kontrast med nutidens lukkethed

Da vi nåede frem til det 10. århundrede, havde en sofistikeret instans bestående af sharia-grundregler, metodologi og tankeretning taget form og lagt rødder i muslimske samfund over oldtidens verden - fra Vestafrika til Sydøstasien.

Dette fænomen blev kaldt 'lukningen af Ijtihads porte' - der var ikke længere teologisk plads til debat og ny kreativ juridisk tænkning.

Der var selvfølgelig ikke en egentlig 'Ijtihad port', der blev lukket - og ingen havde myndighed til at lukke porten, hvis den havde eksisteret.

Metaforen bruges til at kaste lys over kontrasten mellem den kultivering af mangfoldighed, der fandt sted i sharias første tre hundrede år, og den ubøjelighed og det dødvande, som studiet af islamisk lov har været lige side.

I det mindste kan man sige, at IS tvinger muslimerne til at konfrontere den agressive jihads forældede fortolkninger.

 

Udvandring fra Mekka til Medina ændrede Koranens indhold

Muhammed blev født i Mekka på Den Arabiske Halvø. Omkring år 610 havde han en skelsættende personlig oplevelse, som han selv udlagde som tegn på, at han var blevet udvalgt af den ene sande Gud til at modtage en guddommelig åbenbaring.

I løbet af sommeren 622 udvandrede han sammen med en lille gruppe af  følgere til oasebyen Medina for at for at undslippe forfølgelse og trusler mod hans liv.

Migrationen havde ikke alene en effekt på, hvor profeten modtog åbenbaringerne -  et faktum, der er noteret i Koranen selv - den ændrede grundlæggende indholdet af Koranen.

IS' brutale, nådesløse og regressive fortolkning af sharia drages fra Medina Koranen, der gentagne gange belærer muslimerne i at støtte hinanden og i at fjerne sig fra ikke-muslimer.

For eksempel bliver det forbudt for muslimerne at have ikke-troende (hedninge eller polyteister) som venner og tilhængere. De bliver i stedet instrueret om at søge støtte og venskab blandt andre muslimer (vers 3:28 også 4:144, 8:72-72, 9:23, 71 og 60:1M).

 

'Jihad' var oprindeligt en ikke-voldelig indsats

Hele kapitel 9  - som er blandt de sidste åbenbaringer - bifalder og tillader på kategorisk vis aggressiv jihad imod alle ikke-muslimer - heriblandt jøder og kristne (vers 9:29).

Det kan godt være, at betegnelsen 'jihad' i Koranen betyder en ikke-voldelige indsats for at formidle islam (vers 29:8, 31:15 og 47:31), men det ændrer ikke noget ved det faktum, at den samme betegnelse bruges til at beskrive angrebslysten krig.

Den sidste fortolkning blev endda godkendt af Muhammeds udtrykkelige belæringer og egne handlinger og af hans højest rangerende følgere, som efterfølgende blev hans 4 første arvtagere og herskere (eller kaliffer) i Medina.

 

Retmæssig eller ej?

Endnu en vanskelighed i hele denne diskussion er, at ifølge sharia kan jihad kun påbegyndes af et retmæssigt statsoverhoved.

IS hævder at have islamisk retmæssighed på sin side, men hvad er denne påstand baseret på?

Hvem nominerede dem, og hvorfor har IS-kaliffen myndighed over hele det muslimske samfund?

Siden denne bemyndigelse er baseret på en grundlæggende åben og fri proces med individuelle valg, har IS' påstand heldet med sig, så længe tilstrækkeligt mange muslimer støtter den.

 

Passivt samtykke fortolkes som støtte

Mohammed sender soldater til kamp. (Illustration: Siyer-i Nebi, cirka 1388/ [Public domain], via Wikimedia Commons)

Faren er, at passivt samtykke kan bruges af IS-lederne som bevis på positiv støtte.

Når alt kommer til alt, er det kun en håndfuld muslimske stater, der er villige til at gøre modstand mod IS' militære ekspansion.

I mellemtiden vender de fleste muslimer og deres ledere sig ikke mod sharia for at retfærdiggøre deres opposition mod IS' påstande - og det siger jo i selv selv en hel del.

Mange muslimer har fordømt IS af moralske og politiske årsager, men det bliver højst sandsynligt miskrediteret blandt IS tilhængerne som værende 'vestlige' ræsonnementer.

 

Et alternativt synspunkt

Der er behov for en alternativ opfattelse af sharia-loven - én der argumenterer for, at de hellige skrifter som IS støtter sig til, skal ses i et større historisk perspektiv.

Med andre ord, grundreglerne var måske relevante og gældende for 1.400 år siden; dengang krigførelse var meget mere brutal end er tilfældet i dag.

Muslimsk solidaritet (wala') var altafgørende for samfundets overlevelse og missionens succes.

Men i dag er det modsatte gældende.

 

I strid med FN-pagten

Moderne international lovgivning (som skrevet i FN-pagtens artikel 2 fra 1945 - en universelt bindende traktat) stadfæster ligeberettiget suverænitet for alle stater uanset religiøs overbevisning.

Samtidig forbyder traktaten tilegnelse af landområder gennem aggressiv krigsførelse.

Selvom disse grundregeler er blevet overtrådt af stormagterne - som for eksempel USAs og Storbritanniens invasion af Irak i 2003 og den russiske invasion af Ukraine i 2014 - skal ingen stat (heller ikke stater med et muslimsk flertal) acceptere at blive tvunget ind i en selverklæret islamisk stat, som IS hævder at have islamisk mandat til at gøre.

Men for at en alternativ opfattelse af sharia-loven kan opstå og blive rodfæstet gennem moderne konsensus, skal muslimerne først erkende og konfrontere problemet ved at have indvilliget i en traditionel fortolkning af sharia og ignoreret alternativer, der vil fordømme ISIS som værende ikke-islamisk.

 

Menneskeheden er parat til at leve op til normerne

Et godt sted at starte er med den sudanesiske religiøse tænker Ustadh Mahmoud Mohamed Tahas værker. Han forslog en afvisning af de sharia-grundregler, der bemyndigede aggressiv jihad, slaveri og subordination af kvinder og ikke-muslimer, ved at støtte sig til tidligere åbenbaringer fra Mekka.

For eksempel vers 16:125 'Inviter til vejen for din Herre (Islam) med Hikmah (guddommelig beviser), og argumentere med dem på en måde, der er god' (se også vers 17:70, 49:13 og 88:21-22).

Som Taha forklarer i sin bog 'The Second Message of Islam', er sharia-grundprincipperne baseret på åbenbaringerne i Mekka en respons på de historiske forhold, der fandtes i det 7. århundredes Arabien.

Taha argumenterer for, at det er det tidligere budskab baseret på åbenbaringerne i Mekka, der er det gældende islamiske budskab, fordi menneskeheden er parat til at leve op til de normer.

På trods af - eller måske endda på grund af - det desperate behov for et alternativ til den traditionelle fortolkning af sharia blev Taha henrettet i Sudan i 1985 for apostasi, og hans bøger er forbudt i de fleste arabiske lande.

Og IS fortsætter med at rekruttere.

 

IS kan ikke overleve

Den selverklærede Islamiske Stat kan kun overleve ved at kæmpe en vedvarende krig. Det er min overbevisning, at staten enten vil blive ødelagt indefra eller vælte i en total borgerkrig, fordi den ikke har et levedygtigt politisk system, der kan forvalte fredeligt eller overdrage magten.

Men når den vælter, kan verden forvente, at en ny udgave af IS dukker op - hver eneste gang den forrige forsvinder.

Lige indtil den dag vi muslimer er i stand til åbent at diskutere en virkelig reformation af sharia-loven.

Abdullahi Ahmed An-Na'im hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud