Forsker skal finde årsag til dansk gældsbjerg

Når man tænker på et forgældet folk, tænker man måske især på grækerne for tiden. Men i Grækenland er det staten, der er tynget under et gigantisk gældsbjerg, ikke den enkelte hr. og fru Grækenland. Skal man finde virkelig forgældede mennesker, så skal man mod nord - til Danmark.

Vi er et af de lande i verden, hvor den enkelte husholdning skylder mest væk. Noget som med mellemrum får internationale organer som Europakommissionen og Den Internationale Valutafond (IMF) til at hæve stemmen og advare om risikoen:

Gældsbjerget kan underminere den danske økonomi eller skabe hårdtslående økonomisk ustabilitet.

Men hvorfor skylder vi egentlig så mange penge væk? Og gør det overhovedet noget, når vi nu samtidig er et af de lande i verden, hvor folk har de største pensionsopsparinger? Det har forskeren Asger Lau Andersen, der er adjunkt på Økonomisk Institut på Københavns Universitet, fået penge fra Det Frie Forskningsråd til at undersøge de næste to år.

»Særligt efter finanskrisen har der været rigtig meget fokus på gæld hos virksomheder og privatpersoner. Den høje danske gæld har fået en del opmærksomhed, og Danmark har fået at vide, at vi skal kigge på, hvorfor vi har så meget gæld, og om det kan påvirke den finansielle og makroøkonomiske stabilitet,« siger Asger Lau Andersen, der tager sig tid til at tale med Videnskab.dk om sit forskningsprojekt, selvom han er på barsel lige nu. Af samme grund starter forskningsprojektet først til januar og løber til og med 2017.

Gæld kan være farligt for økonomien

Risikoen ved de mange kroner, som danskerne skylder væk, er især, hvis økonomien bliver udsat for et chok, som for eksempel et kollaps på boligmarkedet, eller hvis renten pludselig stiger voldsomt. Så bliver det nemlig dyrere at skylde penge.

De penge, der før blev lagt i butikker og skabte arbejdspladser, skal nu dække omkostningerne ved at have store lån. Ikke alle kan betale deres gæld. Og hvis det er mange i et land, der ikke kan det, kan det ramme bankerne, som resten af økonomien er afhængig af.

»Det kan være farligt for et lands økonomi, når befolkningen har meget gæld. Man bliver mere følsom over for udsving i renteniveauet, og økonomien kan blive påvirket, hvis renten pludselig stiger. Derfor er det vigtigt at forstå, hvorfor vi har så meget gæld,« siger Asger Lau Andersen.

Argumentet imod, at meget gæld skulle være et problem i Danmark, er, at danskerne i årtier har haft tvungne arbejdsmarkedspensioner og derfor har store pensionsopsparinger. Det vil kunne virke som en buffer, forklarer Asger Lau Andersen.

»Pensionsopsparingerne gør, at man bedre kan forsvare ikke at betale så meget af på gælden. Det kan være okay at tage lån i sin friværdi, for man har alligevel midler til at håndtere pensionisttilværelsen. Det ville man ikke kunne på samme måde i andre lande,« siger Asger Lau Andersen.

Vi ved ikke, om der er årsagssammenhæng

Asger Lau Andersens forskningsprojekt skal især fokusere på sammenhængen mellem de to – gælden og pensionsopsparingerne.

Inden for økonomisk teori er sammenhængen klar: Jo mere, man sparer op til alderdommen, jo mindre behov har man for at betale af på sin gæld til banken.

Både indbetaling til pensionen og afbetalingen på gælden kan nemlig ses som forskellige former for opsparing. Men det er aldrig dokumenteret, om sammenhængen er så enkel som i teorien.

»Når man ser på tværs af forskellige lande, er der et statistisk mønster, der tyder på en sammenhæng, og teoretisk burde der være det. Problemet er bare, at vi ikke ved, om der er en årsagssammenhæng. Man kunne også forestille sig, at der kunne være en tredje faktor, som afgør, hvor stor gæld folk får,« siger Asger Lau Andersen.

Det kunne for eksempel være, hvor sofistikeret den finansielle sektor er i et land, påpeger Asger Lau Andersen. Man kunne forestille sig, at befolkningen i et land med velfungerende banker tør overlade flere penge til pensionsforvalterne, og at det samtidig er nemmere at låne penge, fordi Danmark har et velfungerende realkreditsystem – og at det er derfor, danskerne har både høj gæld og store pensionsopsparinger.

Alternative forklaringer er vigtige

Den slags alternative forklaringer er vigtige, for ifølge Asger Lau Andersen viser den eksisterende forskning, at øget opsparing ét sted ikke nødvendigvis fører til tilsvarende mindre opsparing et andet sted.

For eksempel tyder forskningen på, at der langt fra altid er en direkte sammenhæng mellem, hvor meget man er tvunget til at sætte ind på pensionsopsparing, og hvor meget man sparer op i frie midler, som for eksempel aktier eller obligationer. Det er derfor heller ikke sikkert, at gælden øges, hvis vi bliver sat til at spare mere op i pensionsordninger.

»Den eksisterende forskning peger på, at langt de fleste af os ikke foretager sådan en reaktion. Mange gør for eksempel ingenting, når vi skifter job, hvor vi måske skal indbetale mere i pension. Man kan groft sagt dele folk op i to typer, hvor den ene gruppe er dem, der rent faktisk reagerer, som man ville forvente ud fra økonomisk teori, sådan at når de bliver tvunget til at spare op det ene sted, så kompenserer de et andet sted. Så er der den anden gruppe, som ikke reagerer, så når de bliver tvunget til at spare mere op, betyder det bare, at de sparer mere op,« siger Asger Lau Andersen.

Risiko for underklasse uden pensioner

For at finde ud af om pension og gæld rent faktisk hænger sammen, skal Asger Lau Andersen de kommende år dykke ned i de meget store mængder offentlige data fra for eksempel Skat, der er indsamlet om os allesammen i Danmark – kombineret med anonymiseret data fra den finansielle sektor.

Ifølge Asger Lau Andersen er hans forskningsprojekt et, der næppe havde kunnet gennemføres uden for Skandinavien, hvor vi har bedre data end de fleste andre steder.

»Det, der er vigtigt, er, at vi kan kombinere de to ting – data om folks gæld med detaljer om folks formuer. Man har andre steder kunnet se på begge dele, men aldrig samtidig, og det er det, der gør Skandinavien så specielt, fordi man kan studere sammenhængen her,« siger Asger Lau Andersen.

Når det er afgørende at vide, om der er en årsagssammenhæng mellem pension og gæld, er det blandt andet for at forstå konsekvenserne, hvis politikerne gerne vil sikre sig, at folk sparer nok op til pensionisttilværelsen – for hvad nu, hvis øget pensionsopsparing også betyder øget gæld og dermed øget risiko for den danske økonomi?

»Hvis man gerne vil gøre noget ved det, skal man vide, hvad man kan skrue på. Der er for eksempel en del selvstændige, der ikke får sparet noget op til pensionen, og man ser det typisk som et potentielt socialt problem, hvor der kan blive skabt en underklasse af pensionister, som ikke har noget at forsørge sig selv med. Men hvis man begynder at adressere det problem, og folk ikke reagerer, som man har forudsagt og måske i stedet kompenserer ved at optage mere gæld, så opnår man ikke det, man gerne vil. Derfor er det vigtigt at vide noget om, og det kan jeg forhåbentlig være med til at gøre os klogere på,« siger Asger Lau Andersen.

Professor: Vigtigt forskningsprojekt

På Aarhus Universitet mener kollegaen økonomiprofessor Torben M. Andersen, at det er et vigtigt spørgsmål, Asger Lau Andersen skal forske i. Han påpeger, at tidligere studier har vist, at når folk er tvunget til at spare 100 kroner op til pension, så reducerer de andre former for opsparing med 20-30 kroner.

»Der er en sammenhæng, men spørgsmålet er, hvor stærk den er. Der er en effekt, men det er ikke en 1-til-1 effekt. Det gør, at det er dybt interessant at få forsket mere i og finde ud af, hvad der er op og ned i argumenterne,« siger Torben M. Andersen.

Trods den internationale bekymring over den danske gæld, påpeger han ligesom Asger Lau Andersen, at det ikke er sikkert, danskernes store gæld er et problem, fordi vi samtidig har store opsparinger.

»Der findes selvfølgelig husholdninger, som har problemer og er kommet i økonomisk uføre, men det er ikke tilfældet for gennemsnitshusholdningen. I tallene er der en meget tydelig sammenhæng mellem, at de familier, der har meget gæld, også er de med høj indkomst og evne til at betale renter og afdrag på gælden,« siger Torben M. Andersen.

Omvendt, påpeger han, består en stor del af danskernes aktiver af ting som pension og fast bolig – huset kan det være svært at sælge i en håndevending, hvis et økonomisk chok gør, at man pludselig får brug for pengene, og pensionen kan ikke hæves før tid uden en økonomisk straf.

»Selvom man ikke kan sige, at danske husholdninger er forgældede i en overordnet gennemsnitsbetragtning, så er spørgsmålet stadig: Hvad sker der i en krisesituation, hvor boligpriserne falder, eller aktierne falder? Hvor robuste er husholdningerne så, når de har meget gæld, og deres aktiver ikke lige kan sælges uden store prisreduktioner?« slutter Torben M. Andersen.