Forsker: Sådan blev pyramiderne planlagt
I flere tusinde år har videnskabsfolk i hele verden forsøgt at forstå, hvordan egypterne opførte deres gigantiske pyramider. En forsker i Trondheim mener at have fundet forklaringen.

Khafrepyramiden. (Foto: Digr)

Khafrepyramiden. (Foto: Digr)

Pyramiderne er en af verdenshistoriens store gåder.

Hvordan det lykkedes egypterne at bygge så enorme bygninger er et spørgsmål, ingen hidtil har kunnet besvare.

Pyramideforskere har tidligere været så optaget af stenenes vægt, at de ofte lader til at glemme to centrale problemstillinger:

Hvordan vidste egypterne nøjagtig hvor, de skulle lægge de enormt tunge sten?

Og hvordan lykkedes det arkitekten at kommunikere disse detaljerede planer, som krævede en meget høj grad af præcision, til en arbejdsstyrke af 10.000 analfabeter?

Det var disse spørgsmål, Ole Jørgen Bryn ved Fakultet for arkitektur og billedkunst på Norges Tekniske og Naturvidenskabelige Universitet (NTNU) stillede sig selv, da han begyndte at forske i den egyptiske farao Khufus store pyramide i Giza - bedre kendt som Kheops-pyramiden.

Denne pyramide er 146,6 meter høj og består af 2,3 millioner kalkstensblokke med en gennemsnitlig vægt på 2,5 ton hver. Denne massive bygning vejer cirka 5,9 millioner ton og var i næsten 4.000 år den højeste bygning i verden.

»Sandsynligheden for, at 10.000 arbejdere mødte op på Giza-plateauet en morgen for at stable sten, som 20 år senere skulle nå et punkt 146 meter over bakken, uden at have en detaljeret plan for arbejdet, er forsvindende lille,« påpeger Ole Jørgen Bryn.

Arbejder ud fra ny synsvinkel

Bryns teori indebærer en vældig forenkling og praktisk tilgang til pyramidebygning i forhold til flere konkurrerende teorier, som anvender
moderne, avanceret matematik for at beskrive pyramidernes geometri.

NTNU-arkitekten arbejder ud fra en anden synsvinkel end arkæologens, nemlig arkitektens:

Hans metode er at genskabe principperne for pyramidekonstruktion ved selv at planlægge detaljerede arbejdstegninger for pyramiderne.

Skal bare kende pyramidens dimensioner

Hvis principperne i Bryns tegning er korrekte, vil arkæologerne have et nyt udgangspunkt at arbejde ud fra. (Illustration: Ole Jørgen Bryn)

Ud fra egen arkitekterfaring har Bryn studeret planlægningen af pyramiderne og genopdaget det præcisionssystem, som gjorde det muligt for egypterne at nå pyramidens sidste og højeste punkt, apex-punktet, med en imponerende grad af nøjagtighed.

Ved at udforske planlægningen af pyramiden er det muligt at udarbejde en moderne projektdokumentation af ikke bare én, men af alle pyramider fra en given periode.

»Så længe arkitekten kender pyramidens vigtigste dimensioner, kan han planlægge bygningen ligesom han ville have gjort det med en moderne bygning, men med byggemetoder og måleenheder kende fra oldtidens Egypten,« siger Bryn.

Nyt kort for arkæologerne

I en videnskabelig artikel, der er publiceret i Nordic Journal of Architectural Research, diskuterer Bryn denne opsigtsvækkende opdagelse, som kan forklare konstruktionen bag en række egyptiske pyramider ved at tage udgangspunkt i bygningens præcisionssystem og ikke selv den fysiske bygning.

Er principperne i Bryns tegninger korrekte, vil arkæologer få et nyt udgangspunkt at gå efter, hvor pyramiden ikke længere bare er en høj med tunge sten af ukendt struktur, men snarere et ufatteligt præcist bygningsværk.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker