Forsker: EU overlever kun som Europas Forenede Stater
Eurolandene bliver nødt til at gå tættere sammen i en økonomisk union, hvor penge fra rige omfordeles til fattige eurolande. Ellers bryder euroen sammen, og demokratiet vil blive endnu mere truet end nu, vurderer EU-forsker.

EU kan kun overleve den nuværende gældskrise, hvis medlemslandene bliver knyttet tættere sammen økonomisk, så de rige stater sørger for de fattige, ligesom Amerikas Forenede Stater. (Foto: Colourbox)

EU kan kun overleve den nuværende gældskrise, hvis medlemslandene bliver knyttet tættere sammen økonomisk, så de rige stater sørger for de fattige, ligesom Amerikas Forenede Stater. (Foto: Colourbox)

EU-landene bliver nødt til at stifte en union af forenede nationer efter en USA-lignende model, for at undgå, at den nuværende krise udvikler sig til noget langt værre.

Det vurderer lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet og formand for Dansk Selskab for Europaforskning, amerikanske Derek Beach:

»Det er en forudsætning for, at euroen og dermed EU kan overleve, at man danner en union som minder om USA, hvor man fordeler penge fra de rige til de fattige lande.«

Tyskland kan blive tvunget med

Derek Beach mener, at EU kun kan slippe ud af den nuværende krise med så meget politisk og økonomisk integration mellem de 27 medlemslande, at det vil blive Europas Forende Stater.

»Finansmarkedet har underkendt symptombehandling som europagten, der bliver mere og mere udvandet ved forhandlingsbordet. På nuværende tidspunkt blokerer Tyskland for en tættere union mellem landene, men de kan meget snart blive tvunget til at gå med,” siger Derek Beach.

Han har skrevet afhandlinger og forskningsartikler om EU, og netop nu er på vej med forskning om situationen i eurolandene.

Demokratiets endeligt

Han forudser, i lighed med den fremtrædende økonom og nobelprismodtager Paul Krugman, at de nedskæringer i EU-landenes statsbudgetter, der er på vej, vil udvikle sig til en dødsspiral, hvis de ikke suppleres af vækstpolitik, der kan stimulere økonomien i lande, hvor det går dårligt.

»Nedskæringspolitikken kan udarte sig til en sand dødsspiral: Bruttonationalproduktet falder, arbejdsløsheden stiger, skatteindtægterne bliver mindre, underskuddet bliver større, og gælden vokser,« siger Derek Beach og spørger:

»Det rejser et andet problem: For eksempel skal Italien gennem årelange nedskæringer. Men hvilken demokratisk valgt regering kan gennemføre en permanent kartoffelkur og bevare magten?«

Han mener, at svaret er, at den nuværende politik kan føre til, at demokratiet bliver afskaffet.

Fakta

ØMU’en
Den Økonomiske og Monetære Union danner grundlag for euroen. Inden euroen forberedte medlemmer af ØMU-samarbejdet sig til en fælles valuta ved at skulle sikre en ensartet udvikling i deres økonomier og ved at skulle opfylde en række økonomiske krav.

Lande i euroen
Belgien
Frankrig
Tyskland
Spanien
Grækenland
Irland
Italien
Luxemburg
Holland
Østrig
Portugal
Finland
Slovenien
Malta
Cypern
Slovakiet
Estland

Lande i fastkurssamarbejde
('tilknyttet' euro-samarbejdet, men ikke med i det)
Danmark
Litauen
Letland

»Resultatet vil enten være hyppige valg og kronisk politisk ustabilitet, eller at man afskaffer demokratiet, som vi ser det midlertidigt i Italien og Grækenland, hvor teknokrater overtager regeringsmagten,« forudser Derek Beach.

Kun tilbage at gå tættere sammen

Eurolandene befinder sig i en voldsom økonomisk krise, fordi gælden er løbet løbsk i lande som Grækenland og Italien, der har været nødsaget til at suspendere demokratiet for at afværge truende statsbankerotter.

Samtidig hænger blandt andet Spanien i vandskorpen, med en arbejdsløshed der formentlig vil betyde, at en generation aldrig kommer ud på arbejdsmarkedet.

De redningsaktioner, som landene hidtil har kunnet enes om, senest europagten, er ifølge Derek Beach blevet underkendt af finansmarkederne. Derfor er der nu kun tilbage at gå endnu tættere sammen.

Tysklands forpligtelse

Der har blandt andet været forslag om fælles euroobligationer, der ikke er så vidtrækkende, men som betyder at for eksempel Tyskland vil hæfte, hvis Spanien eller Frankrig ikke kan betale sine kreditorer.

Tyskland er afvisende, men Derek Beach mener, at et eurosammenbrud vil være langt dyrere for alle eurolandene, inklusiv Tyskland.

»Uafhængige økonomer har udregnet, at det vil kaste Tyskland ud i en krise, der er tre gange værre end den nuværende krise, hvis euroen kollapser,« siger Derek Beach og tilføjer:

Derfor tror jeg Tyskland blive tvunget til, sammen med de øvrige eurolande, at indgå i et tættere samarbejde, hvor pengene i eurozonen skal fordeles, så penge fra rige lande som Tyskland bliver sendt til fattige lande som Spanien, Irland, Italien og Grækenland.«

Tyskland har tjent på euroen – andre lande har tabt

Den samme fordelingspolitik findes i USA, hvor forbundsstaten sender penge fra rige til fattige stater.

I Danmark sender rige kommuner penge til fattige kommuner, og Derek Beach mener, at tyske politikere bliver nødt til at forklare befolkningen, at den tyske vækst blandt andet skyldes andre eurolandes nedtur.

Nobelprismodtager i økonomi Paul Krugman har kaldt Euro-samarbejdet for 'et romantisk makværk'. (Foto: Prolineserver)

»Tyskland har tjent styrtende på euroen, mens den har kastet flere andre lande ud i ruin. Konstruktionen har tilgodeset tysk erhvervslivs konkurrenceevne på bekostning af Italien og Spanien.«

»De tyske politikere bliver nødt til at forklare befolkningen, at de penge Tyskland skal omfordele til de andre eurolande, er penge Tyskland har tjent, fordi de andre landes konkurrenceevne er blevet voldsomt svækket af euroen,« siger Derek Beach, der har skrevet afhandlingen ’Dynamics of european integration’, der blandt andet handler om de forhandlinger, der førte til euroen.

Åben autobahn for tysk økonomi

Op gennem 1980’erne og 90’erne pressede tysk erhvervsliv voldsomt på for at få de modstræbende tyske politikere til at arbejde for euroen.

Hver eneste gang tysk erhvervsliv udkonkurrerede erhvervslivet i sydeuropæiske lande, devaluerede for eksempel Italien deres valuta, så de italienske virksomheder blev konkurrencedygtige igen. Med indførslen af den fælles mønt blev det redskab vristet ud af hænderne på de enkelte lande

Derfor var der en åben autobahn tysk økonomi kunne buldre ud af. Og i dag står Tyskland tilbage som en økonomisk supermagt, mens en del af de øvrige lande er så smadrede, at ikke engang den infrastruktur, der på sigt skal genrejse nationerne, fungerer.

»Et eksempel fra min egen verden er de italienske universiteter. De er skandaløst ringe. Det betyder, at Italien er ude af stand til at skabe en videnstung industri til at afløse de traditionelle erhverv,« siger Derek Beach.

Et romantisk makværk

For nylig var den nobelprismodtagende økonom Paul Krugman ude med en lignende kritik, som i nogen grad blev bakket op af den danske overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Krugmann mener, at hele eurosamarbejdet er et romantisk makværk, fordi lande uden fælles finanspolitik ikke kan have en fælles valuta. Konjunkturerne i de samarbejdende lande bliver nødt til at følges ad.

Det var de europæiske politikere da også klar over, da de i sin tid skabte ØMU’en. Der blev indsat en række meget skrappe krav til den økonomiske politik i de enkelte lande, som skulle sikre en vis ensartethed. Desværre overholdt landene ikke kravene, og derfor står vi nu i en alvorlig situation.

Fra genforening til krise

Ifølge Derek Beach skyldes den situation i høj grad – og ironisk nok – Tyskland.

Fakta

Europagten er eurolandenes forsøg på at bekæmpe gældskrisen og undgå at en lignende situatuion opstår.

Finanspolitisk indeholder pagten en række sanktioner, der automatisk indtræffer, hvis landene ikke overholder kravene til f.eks. størrelsen af budgetunderskuddet.

Aftalen giver Europa-Kommissionen ret til at overvåge de enkelte landes budgetplaner og kræve ændringer. Der skal være en øget økonomisk koordinering mellem landene og krisefonden den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet skal have flere penge.

»Tyskland pressede på for, at der skulle gælde nogle meget skrappe optagelseskrav til Euroen. Faktisk var kravene så skrappe, at euroen kun ville bestå af ganske få lande som Tyskland, Holland, Finland og muligvis Frankrig, Østrig og Finland – og Danmark, hvis vi ville være med.

»Tyskerne pressede også mest på for, at reglerne i eurosamarbejdet skulle være tilsvarende skrappe, men lige inden de afgørende forhandlinger kom Tyskland i problemer,« siger Derek Beach.

Kreativt bogholderi

Den tyske genforening var så dyr for Tyskland, at det i foråret 1997 så ud til, at Tyskland ikke kunne leve op til deres egne skrappe konvergenskrav for deltagelse i euroen.

Derfor begyndte den daværende tyske finansminister at fifle med måden, man udregnede det tyske statsregnskab på. I sidste ende viste det sig dog at være unødvendigt. Tyskland havde alligevel penge nok.

»Men det åbnede for, at andre lande benyttede sig af kreativt bogholderi. Et land som Italien havde en gæld på over 100 procent, og burde aldrig have været med i euroen, hvor kravet var en gæld på 60 procent,« siger Derek Beach.

Tysk dobbeltmoral forkludrede sanktioner

»Men fordi Tyskland havde åbnet for uortodokse udregninger af budgettet, kom Italien alligevel med,« tilføjer forskeren.

Dermed kom eurolandede til at bestå af lande der reelt var uegnede til medlemskab, hvilket resulterede i forudsigelige svigt af de klokkeklare krav der var til eurolandendes økonomi.

»Og da det blev nødvendigt at sanktionere de lande der ikke overholdt kravene i euroen, var både Frankrig og Tyskland selv pressede på økonomien, så derfor skete det ikke,« siger Derek Beach.

Ødelæggende rente

Samtidig blev euroen tilfældigvis indført på et tidspunkt, der var meget gunstigt for Tyskland. I begyndelsen af 00’erne, da euroen erstattede landenes egen valuta, var Tyskland i dyb krise.

Det medførte en række meget hårde reformer, og den Europæiske Centralbank, ECB, satte renten på euroen lavt for at hjælpe Tyskland.

Tysk erhvervsliv har tjent styrtende på euroen, på bekostning af andre eurolande. Nu kommer regningen. (Foto: Colourbox)

»Men for eksempel Spaniens økonomi var glimrende, og den lave eurorente førte til meget gunstige lån, som skabte en meget stor boligboble, som nu har sendt det spanske arbejdsmarked ud i så stor ruin, at en generation aldrig kommer til at bare snuse til arbejdsmarkedet,« siger Derek Beach.

Euromedlemskab lod Grækenland låne over evne

Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen har været inde på, at for eksempel Grækenlands store udlandsgæld skyldes, at de græske statsobligationer, som er dem landene låner penge med, på grund af Grækenlands euro-medlemskab blev anset for meget sikre.

Det tillod Grækenland at låne penge langt over evne. Finansmarkederne regnede simpelthen med, at Grækenland ville blive reddet af eurolandene inden et kollaps, hvilket indtil videre også har været korrekt.

Strukturfonde skal være 10 gange større

Skridtet fra en monetær union til en økonomisk union med øget integration stiller krav om et meget større EU-budget, der skal være med til at udligne de økonomiske forskelle mellem EU-landene.

Fortalerne for en vækstpolitik har blandt andet peget på, at EUs nuværende strukturfonde kan bruges til at bringe lande som Grækenland og Italien på fode igen med strategiske investeringer.

»De fonde skal måske så være 10 gange større,« forklarer Derek Beach.

Realistiske vilde fantasier

Derfor er forslag om at finde de penge gennem skat på finansielle transaktioner, større bidrag fra medlemsstaterne eller ligefrem en EU-indkomstskat pludselig aktuelle.

»De forslag var vilde fantasier for bare nogle måneder siden. Men på grund af euro-krisen er de blevet mere realistiske,« siger Derek Beach.

Grundlæggende mener han, at euroen kun kan bevares ved at opbygge en egentlig forbundsstat som USA eller Tyskland.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk