Hvor mange søde småfugle ender egentlig deres dage i kløerne på en kat?
Alene i Australien løber tallet, ifølge et nyt studie, op på lidt over en million om dagen. Og det bekymrer forskeren bag studiet:
»Alle ved, at katte dræber fugle, men dette studie viser, at antallet på nationalt niveau er svimlende højt, og at det sandsynligvis er med til at drive flere fuglearters tilbagegang,« siger John Woinarski ifølge en pressemeddelelse fra Charles Darwin Univerisity
Han er adjunkt i bevaringsbiologi ved Charles Darwin University og studiets ledende forsker.
\ Kender ikke tallene for danske katte
Det nye studie viser, at vilde katte dræber 316 millioner australske fugle om året.
For tamkatte er tallet 61 millioner.
I Danmark har vi op mod 600.000 tamkatte og omtrent lige så mange herreløse katte.
Det er uvist, hvor mange fugle, danske katte tager på årsbasis.
\ Læs mere
Katte har det for nemt i Australien
Man ved fra andre tidligere studier, at katte generelt gør et stort indhug i fuglebestanden, og ifølge John Woinarski har katte længe været et problem for det australske dyreliv.
Tommy Asferg, som er seniorbiolog emeritus ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, kan godt nikke genkendende til, at lige netop et land som Australien skulle være særligt udfordret af katte.
Katte var nemlig ikke oprindeligt en del af det australske dyreliv, men er først kommet til senere som menneskets kæledyr og har så at sige udbredt sig kunstigt.
\ Læs mere
»Dyrelivet i Australien og New Zealand har slet ikke været vant til landrovpattedyr og har derfor ikke udviklet de rette forsvarsmekanismer mod kattene. For eksempel er en papegøjeart, der ikke kan flyve, jo prisgivet et rovdyr som katten,« siger Tommy Asferg.
Hver tredje kattemave indeholdt fugl
Tallene over de mange fugledrab er resultatet af et metastudie, hvor forskerne har samlet trådene og samenlignet lige knap 100 tidligere studier af fuglerester i australske kattes mavetarmsystem.
Tilsammen løb det op i en analyse af prøver fra knap 10.000 katte, og resultatet viste, at der for hver tredje kat havde stået fugl på menuen inden for det seneste døgn.
Tilsvarende samlede forskerne en række studier af, hvor mange katte og fugle der lever i forskellige områder af Australien.
Ved hjælp af viden fra alle de tidligere studier om populationer og fuglerester i katte, samt nogle statistiske beregninger, kunne forskerne levere tal over fugledrabene på landsbasis.
Svært at bevise, at kattene er de skyldige
Der er dog altid en del usikkerhed forbundet med denne slags resultater, mener Tommy Asferg, fordi de mange studier oprindeligt ikke er udført til at undersøge det, som de her er blevet brugt til.
Alligevel er Tommy Asferg af den overbevisning, at studiets estimater over kattes fugledrab som sådan er gode nok.
Men han mener generelt ikke, at tal som dette kan svare os på, om kattene reelt er en trussel mod fuglearters overlevelse.
»Det ville kræve, at man fandt ud af, hvad der ellers ville være sket med de fugle, der bliver spist. Ville vi have flere fugle, hvis ikke der var katte?« spørger Tommy Asferg.
Radiosendere afslører kattes angreb på agerhøner
Heller ikke herhjemme kan forskningen svare på spørgsmålet, selvom der løbende bliver gjort forsøg på det.
I det nyeste eksempel på et dansk studie satte forskere i 2013 -2014 radiosendere på rugende agerhøner for at registrere, om fuglene døde.
Ved at kigge på spor efter rovdyr i rederne, kunne forskerne se, at 15 procent af agerhønerne endte som bytte for en kat.
\ Læs mere
Kattepinen er et værdispørgsmål
Men hvor mange fugle må kattene spise, før det bliver et problem? Er 15 procent meget eller lidt?
\ Kattes udbredelse
Katte menes oprindeligt at stamme fra den såkaldte frugtbare halvmåne.
Man mener, at kattene begyndte at leve side om side med mennesker, da vi blev agerbrugere og oprettede kornlagre.
Siden da har tamkatten ved menneskets hjælp spredt sig til stort set alle dele af verden.
Generelt er man interesseret i at bevare alle arter, men det er ifølge Tommy Asferg svært at opstille grænseværdier, når man ikke kan bevise, at kattene er medskyldige i, at en art er ved at uddø.
Derfor mener han, at det nærmere bliver et værdispørgsmål end et spørgsmål om hårde tal.
»Man kan jo både synes, at en million fugledrab er meget eller lidt. Men den virkelige diskussion går egentlig på, om katte overhovedet skal være her,« siger Tommy Asferg og understreger, at der ofte er særligt mange følelser involveret, når det gælder katte.
Populært sagt kan det vel overføres til, at man enten elsker eller hader dem.
Skal 'naturen' gå sin gang?
Om vi mennesker skal blande os i rovdyrs og byttedyrs foretagende eller ej, er altså et spørgsmål, der må tages op til diskussion.
Men på samme tid kan man ifølge Tommy Asferg også diskutere, om katten overhovedet repræsenterer 'naturens gang', da den i Danmark, ligesom i langt de fleste andre steder i verden, er kommet til som en outsider, som nogle gerne vil have kategoriseret som en invasiv art. Det vil sige en art, der spreder sig kunstigt i et nyt område og gør skade på andre arter.
»Jeg fornemmer lidt, det er sådan, at hvis man opnår enighed om, at katten er invasiv, er det næsten per automatik mere tilladt at ønske sig færre katte i naturen.«
Når det gælder Australiens katte, mener Sebastian Lang, som er kommissær for den australske regerings program for truede dyrearter (Australia’s Threatened Species Strategy) , at man bør gribe ind, hvis ikke landet skal miste adskillige fuglearter til kattens kløer:
»Dette nye studie understreger behovet for fortsat at mindske kattenes indflydelse på Australiens biodiversitet,« siger Sebastian Lang ifølge pressemeddelelsen.
