Kvinder fra Thailand og Nigeria søger ofte mod Europa - enten som sexarbejdere eller ved for eksempel at gifte sig med en dansk mand. Deres fattige hjemområder er afhængige af de penge, som kvinderne kan tjene i Europa og sende hjem, men en strengere migrationskontrol i EU har gjort det sværere for kvinderne at komme til Europa i de seneste år.

Nu har en dansk forsker startet et tre-årigt projekt, som blandt andet skal undersøge, om EU’s strenge migrationskontrol presser kvinderne ud i trafficking, når det er svært at komme ind i Europa på legal vis.

»Jeg synes, det er vigtigt at kunne belyse nogle af de spørgsmål, fordi man i Vesten bruger rigtig mange penge på at bekæmpe trafficking og prostitution. Det er en meget moralsk og politisk debat i de fleste vestlige lande, men man får ikke altid kigget på, hvordan vores egen lovgivning måske er med til at skabe de processer, hvor kvinderne kan blive udnyttet i trafficking, fordi det er så svært at komme ind i Europa,« siger postdoc ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Sine Plambech og uddyber:

»Jo sværere det er at komme ind i Europa, jo mere har kvinderne været nødt til gældsætte sig for at få falske papirer til at komme ind i Europa. Spørgsmålet er, om det ville det ændre sig, hvis de nu kunne søge om et arbejdsvisum og komme til Europa uden at skulle skylde penge til et kriminelt netværk.«

Projektet har netop modtaget en halv million kroner fra Det Frie Forskningsråds Sapere Aude-program, som bringer projektets samlede midler op på 3.380.000 kroner. I alt har 40 unge, talentfulde forskere modtaget en bevilling på en halv million kroner fra Sapere Aude-programmet. 

Styrkelse af Frontex kan føre til desperate migranter

I sit projekt skal Sine Plambech sammenligne udviklingen i Thailand og Nigeria og blandt andet undersøge, hvordan EU’s tiltagende migrationsrestriktioner påvirker kvinderne. Er de for eksempel begyndt at migrere andre steder hen, fordi det er for svært at komme ind i Europa?

Også aktuelle EU-situationer skal under forskerens lup. EU-kommissionen har netop lavet et forslag til en styrkelse af Frontex, som er EU’s grænsekontrolinstrument, og hvad sådan en styrkelse vil have af betydning for kvinderne, vil Sine Plambech også undersøge.

»Jeg kommer helt sikkert til at kigge på, hvad det kommer til at betyde for de kvinder, som rejser fra Nigeria gennem Sahara-ørkenen og sejler over middelhavet, at det nu bliver endnu sværere at komme til Europa, end det har været før. Vil de begynde at rejse til Sydafrika eller Sydamerika, eller vil de blive i Nigeria og finde på andre måder at overleve?« siger Sine Plambech.

På Roskilde Universitet mener lektor Christian Groes også, at en styrkelse af Frontex vil kunne påvirke migranternes rejse.

»Det kan sagtens føre til mere desperate migranter, der vil betale stadig mere og tage stadig flere risici for at komme til Europa og arbejde som sexarbejdere. Men de kan kun gøre dette ved at søge ‘assistance’ hos menneskesmuglere og kriminelle, der kan skaffe papirer, ulovlig transport, steder hvor de kan arbejde, steder at bo, når de kommer frem og andre praktiske ting,« siger Christian Groes, som er lektor på Kulturmødestudier ved Roskilde Universitet, og som selv har forsket i migration, sexarbejde og trafficking.

Stramme migrationsregler kan standse udvikling i lokalområderne

I øjeblikket er Sine Plambech i gang med feltstudier i Thailand. Når hun kigger sig omkring i landsbyen, som hun kalder ‘Mo Baan’, der på thai betyder ‘Min Landsby’, er betydningen af kvindernes migration ikke til at overse. Migrationen har i høj grad været med til at udvikle området i Nordøst-Thailand, som Sine Plambech for beboernes skyld har valgt at holde anonymt.

Mange af landsbyens huse er betalt af kvinder, som befinder sig i Danmark, men som har sendt penge hjem til Thailand. Derfor er det også vigtigt at have migrationens betydning for områderne for øje, når man i EU strammer reglerne for migration, fortæller Sine Plambech.

»Jo flere migrationsrestriktioner, vi sætter for, at kvinderne kan komme til udlandet, jo sværere bliver det for dem at være med til at udvikle deres lokalområder. Så der er en modsætning mellem ønsket om at udvikle fattige områder, så mennesker ikke migrerer, og at vi samtidig har migrationskontrol. Og hvad er konsekvensen af det? Det er et super aktuelt spørgsmål lige nu. Hvad betyder det, når vi laver flere restriktioner for de lande i syd, der på mange måder lever af migration?« siger Sine Plambech.

Ifølge Christian Groes kan en af konsekvenserne af en streng grænsekontrol være, at kvinderne havner i hænderne på kriminelle menneskesmuglere.

Sine Plambech laver i øjeblikket feltstudier i en thailandsk landsby, som hun for beboernes skyld har valgt at holde anonym. Derfor kalder hun den bare 'Mo Baan', som på thai betyder 'Min Landsby'. (Foto: Henrik Bohn Ipsen)

»Jeg er helt enig med Sine i, at der er en sammenhæng mellem øget migrationskontrol og menneskehandel. Jo mere lukkede grænserne bliver, jo mere fremmer vi indirekte menneskehandel. Det er de fleste forskere på området enige om,« siger Christian Groes.

Lektor: Godt, at området får mere opmærksomhed

I 2011 modtog Christian Groes selv omkring 400.000 kroner fra Sapere Aude-programmet til blandt andet at undersøge, hvordan kvinders migration fra det sydlige Afrika til Europa bliver muligt gennem seksuelle forhold til hvide mænd, herunder sexarbejde, sugardaddy-forhold og ægteskaber, og hvordan migrationen er motiveret af forpligelser overfor familien. Det kan du læse mere om i denne artikel

Han er derfor glad for, at et endnu et Sapere Aude-stipendium er gået til forskning på området.

»Det er anden gang, et Sapere Aude-stipendium går til en undersøgelse af sammenhængen mellem sexarbejde, migration og trafficking. Det er flot. Og det tyder på, at det er et område, man tager mere seriøst end tidligere,« siger Christian Groes, som regner med, at Sine Plambech vil kunne skabe brugbar, ny viden om trafficking:

»Jeg kender hende som en usædvanlig dygtig og talentfuld forsker med de bedste forudsætninger for at generere ny og brugbar viden på et område, vi stadig ved meget lidt om,« siger Christian Groes.

De 499.854 kroner, som Sine Plambech har modtaget fra Sapere Aude-programmet skal blandt andet bruges til et tre måneders ophold på University of Oxford, hvor hun skal få indblik i, hvordan EU’s migrationsrestriktioner har udviklet sig gennem de seneste mange år. Ud over opholdet skal Sapere Aude-midlerne finansiere et website med adgang til forskning og film samt en international konference i Danmark.