Folkeskolen skal gøre os nationale

I klasseværelset sidder lille Bastian og lytter opmærksomt til historielæreren. Han kan godt lide historie. Læreren fortæller altid levende om Jellingstene, Absalon og Systemskiftet i 1901.

Men hvad Bastian ikke ved, er, at læreren er i færd med at give ham en ’national’ tankegang. Ikke fordi læreren synes, at Bastian skal være national. Men fordi den tidligere, borgerlige regering ville det sådan. Den brugte bevidst Folkeskolen til at påvirke danskernes verdensbillede i en national retning.

Det konkluderer Claus Haas, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet i en artikel i det anerkendte tidsskrift Slagmark. I sin forskning har han analyseret Folkeskolens nyeste historie-faghæfte, ’Historie 09’. En vejledning i historieundervisning, der virkelig vil ændre måden, vi danskere forholder os til vores fortid på.

»Det overrasker sikkert mange, at et nyt faghæfte for historieundervisningen ikke bare er en uskyldig revision af hvilke perioder og personer, der skal undervises i,« siger Claus Haas.

»Noget så uskyldigt som dagligdagens historieundervisning er faktisk en del af et større historiepolitisk spil. Et spil, hvor den tidligere regering forsøgte at re-nationalisere befolkningens identitet.«

Dansk folkefællesskab er politikernes mål

Claus Haas har gransket faghæftet og holdt det sammen med udtalelser fra blandt andre tidligere undervisningsminister Bertel Haarder (V) og folketingsmedlemmet Søren Krarup (DF).

Tilsammen giver det et billede af, hvad der er formålet med lærervejledningen ’Historie 09’. Nemlig, at befolkningen skal ’rystes sammen’ som nation ved hjælp af undervisning i nationale emner.

»Bertel Haarder og Søren Krarup kommenterede ’Historie 09’ i medierne, lige efter hæftet var blevet offentliggjort. Selvom deres synspunkter varier lidt, har de den samme forståelse af det nationale: Man kan kun forstå de nationale værdier, hvis man bliver forankret i ’det danske folkefællesskab’,« siger Claus Haas.

Vi er truet af det flerkulturelle samfund

Bertel Haarder og Søren Krarup mener, at de etniske danskeres nationale identitet er truet af det flerkulturelle samfund. Det er derfor, de vil bruge historieundervisningen til at genskabe en kollektiv national identitet og erindringsfællesskab.

Claus Haas’ analyse viser, at politikerne vil ensrette den måde, vi tænker om historie på. De vil have, at alle borgere i Danmark kender en historie, der underbygger den nationale kultur, som Bertel Haarder og Søren Krarup føler sig som en del af.

Derfor er der en obligatorisk historiekanon i ’Historie 09’. Den indeholder blandt andet et katalog over nationale erindringssteder som fx ’Stormen på Dybbøl i 1864’ og ’Genforeningen med Sønderjylland’. Emner, som nogle mener er vigtige for at fastholde et dansk-nationalt syn på verden. På den måde ignorerer historiekanonen stort set det faktum, at der lever mange forskellige kulturer i Danmark.

»Bertel Haarders holdning til historieundervisningen er problematisk, fordi nogle borgere i Danmark kommer fra andre lande med andre kulturer. Andre deler bare ikke Bertel Haarders Grundvigsk-nationale måde at betragte historie og kultur,« siger Claus Haas.

Historiekanonen er pligtstof

Historiekanonen i ’Historie 09’ kan vise sig at ændre historieundervisningen i Folkeskolen. Før i tiden foreskrev faghæfterne kun på et meget overordnet plan, hvad læreren konkret skulle undervise i.

»Men kanonen skal gennemgås, og den skal fylde 25 procent af historieundervisningen. Tidligere var der ikke decideret pligtstof,« siger Claus Haas.

Politikerne bruger historien til at påvirke os

Historiekanonen er et led i en erindringspolitisk kamp. En kamp om, hvordan den danske stats indbyggere skal forstå sig selv. Hvis de politiske magthavere kan bestemme, hvordan befolkningen opfatter en fælles fortid, har de også magt over, hvordan man i fremtiden kan indrette samfundet.

Når vi som befolkning skal træffe store, vigtige samfundsbeslutninger, sammenligner vi nemlig ofte med fortidens erfaringer og løsninger. Og hvis vi alle kun kender til de nationalistiske svar på samfundets flerkulturelle udfordringer, kan de påvirke måden vi handler i fremtiden.

»Det her er en undersøgelse af historiepolitik. Den ser på, hvordan magthaverne – i det her tilfælde statsmagten – påvirker borgernes historiebevidsthed. Jeg undersøger, hvordan magthaverne opfinder og bruger fortiden til at påvirke borgernes identitetsdannelse,« siger Claus Haas.

Vi ved endnu ikke om planen virker

Claus Haas’ forskning drejer sig indtil videre kun om, hvordan statsmagten forsøger at påvirke befolkningens erindringsfællesskab. Men han vil også gerne undersøge, om lærere og elever rent faktisk bliver påvirket af politikernes intentioner.

»Vi ved ikke noget om, hvordan lærer og elever opfatter og bruger ’Historie 09’ i hverdagen. Men det forsøger jeg at undersøge i øjeblikket,« siger Claus Haas.

Han analyserer i øjeblikket alle faghæfter, der igennem tiden er kommet for historiefaget. Med tiden vil det kaste nyt lys over, hvordan skiftende politikere har brugt Folkeskolens historieundervisning til at påvirke danskernes opfattelse af deres fortid.