I 1980'erne ledte forskningsprofessor Bjarne Grønnow, Nationalmuseet, en række udgravninger af to bopladser på Grønland.
Forskerne fandt blandt mange ting et par stykker mørkt træ, som de henlagde på Nationalmuseet under titlen "ukendte redskaber af drivtræ".
I april i år gennemgik Bjarne Grønnow de gamle fund, fordi han er i gang med at skrive en bog om de første grønlændere. Han sammenlignede fundene med andre genstande i museets etnografiske samling. Pludselig gik det op for ham, at de to buede lister, forskerne fandt i 1980'erne, udgør den runde ramme til en slags tamburinlignende tromme.
»Selvfølgelig, tænkte jeg. Hvorfor har jeg ikke set det før? Det virkede indlysende,« fortæller han.
Trommen er en velkendt del af inuitternes religiøse danse. Men det er noget nyt, at de første grønlændere for så længe siden som 4500 år også spillede trommer.
Første trommer på Grønland
Resterne af trommerne er fundet på bopladserne Qeqertasussuk og Qajaa på Vestgrønland, hvor de første grønlændere blandt andet boede.
Trommen er ikke bare et musikinstrument. Den er kendt som åndemanerens – shamanens- uundværlige redskab ved ceremonier.
»Derfor antager vi, at de første grønlændere har haft en forestilling om, at alt i naturen har liv, ligesom vi ser det i senere inuitkultur,« siger Bjarne Grønnow.
Der er dermed ikke så stor forskel på de første grønlænderes kultur og de religiøse ceremonier fra senere grønlandsk inuit kultur, som man hidtil har troet.
