Først kom de store civilisationer - derefter kom de store guder

Ordet 'religion' får os til at forestille os en gud, der belønner godhed og straffer ondskab.

Men forstillingen om moralske guder er på ingen måde universel.

Socialforskere har længe vidst, at små, traditionelle samfund - den slags, som missionærerne plejede at affærdige som 'hedenske' - forestillede sig en åndeverden, der ikke gav en døjt for den menneskelige adfærds moralitet.

De bekymrede sig langt mindre om, hvorvidt menneskene opførte sig ordentligt over for hinanden, og langt mere om, hvorvidt de opfyldte deres forpligtelser og udviste passende respekt over for ånderne.

Ikke desto mindre kræver nutidens verdensreligioner og deres utallige varianter en tro på enten allestedsværende, straffende guddommelige væsner eller en slags mekanisme - som eksempelvis karma - der belønner de dydige og straffer de onde.

Moralske guder var nødvendige for skabelsen af store samfund

I de seneste år har forskerne debatteret, hvordan og hvorfor de moralske religioner blev til.

Takket være vores nye, kæmpestore database over verdenshistorien, Seshat (opkaldt efter den egyptiske gudinde for skrivekunst), begynder svarene at dukke frem.

En populær teori hævder, at de moralske guder var nødvendige for skabelsen af store samfund.

Argumentet lyder, at små samfund var som et glashus; det var nærmest muligt at udøve antisocial adfærd uden at blive taget på fersk gerning og efterfølgende straffet enten gennem kollektiv vold, gengældelse, skadet omdømme eller risiko for udstødelse af samfundet.

'Øjet på himlen'

I takt med, at samfundene voksede, og samspillet mellem fremmede blev en sædvane, kunne potentielle overtrædere håbe på at undgå at blive opdaget gennem anonymitet.

For at sikre, at folk holdt sig på dydens smalle sti, var der behov for et slags overvågningssystem.

Hvad kunne være bedre end et overnaturligt 'øje på himlen'? En gud, der kan se ind i menneskets sind og derefter udlede enten straf eller belønning?

LÆS OGSÅ: Når Gud holder øje, er vi sødere ved fremmede

Troen på en sådan gud ville tvinge mennesket til at tænke sig grundigt om, før de begik tyveri eller brød et løfte selv i forbindelse med forholdsvis anonyme interaktioner.

Det ville muligvis også forøge tilliden blandt handelsfolk.

Hvis du tror, at jeg tror på et alvidende, moraliserende, guddommeligt væsen, er du muligvis mere tilbøjelig til at handle med mig end en person, hvis religion er dig ukendt.

Brugen af insignier voksede i takt med samfundet

Brugen af insignier som kropsmærker eller smykker, der signalerer troen på en sådan gud, og som gav ambitiøse personer vind i sejlene, blev mere og mere populær, i takt med at samfundet voksede sig større og blev mere komplekst.

Tidlige bestræbelser på at granske sammenhængen mellem religion og moral leverede ikke desto mindre blandede resultater.

Og mens overnaturlig straf lader til at gå forud for stigningen af høvdingedømme blandt Stillehavsøernes folk, indikerer studier i Eurasien, at social kompleksitet opstod først, og moraliserende guder fulgte efter.

Disse regionale studier var imidlertid begrænsede i forhold til evne eller tilbøjelighed til at omfatte mange forskellige enheder eller størrelser og brugte en ret primitiv målestok for både moraliserende religion og social kompleksitet.

Database analyserer hundredvis af variabler

Det ændrer vores database Seshat på. Opbygningen af database begyndte for knap 10 år siden med bidrag fra mere end 100 forskere og til en pris på flere millioner britiske pund.

Databasen benytter et udvalg af verdens historiske samfund og går cirka 10.000 år tilbage i tiden for at analysere hundredvis af variabler relateret til social kompleksitet, religion, krigsførelse, landbrug og andre træk i den menneskelige kultur og samfund, der forandrer sig over tid og rum.

Nu da databasen endelig er klar til analyse, er vi klar til at teste en lang række teorier om global historie.

Et af de tidligste spørgsmål, vi tester, er, om moralsk bekymrede guddommelige væsner var drivkræfterne bag fremkomsten af komplekse samfund.

Ved hjælp af 51 målestokke for social kompleksitet og 4 målestokke for overnaturlig håndhævelse af moralske normer analyserede vi data omhandlende 414 samfund fra 30 verdensregioner for at nå til bunds i sagen.

Civilisationerne kom først - så guderne

Ny forskning, som vi netop har publiceret i tidsskriftet Nature, afslører, at moraliserende guder ankommer senere, end mange hidtil har antaget; et godt stykke tid efter de skarpeste stigninger i social kompleksitet i verdenshistorien.

Sagt med andre ord, guder, der bekymrer sig om, hvorvidt vi er gode eller onde, var ikke drivkraften bag fremkomsten af de første civilisationer - men kom først senere.

Som led i vores forskning producerede vi en kortlægningen over de store guder rundt omkring i verden.

I ovenstående kort repræsenterer cirklens størrelse samfundets størrelse: Jo større cirkler desto større og mere komplekse samfund.

Tallene i cirklen repræsenterer antallet af år i tusinder siden den første evidens på troen på moralisering af guder. For eksempel lod den nordindiske storkonge, Ashoka, sig omvende til buddhisme for 2.300 år siden, efter at han havde etableret et stort og komplekst sydasiatisk imperium, Maurya-dynastiet.

Vores statistiske analyse afslører, at troen på en overnaturlig straf normalt kun dukker op i samfundets overgang fra enkel til kompleks og på det tidspunkt, hvor den samlede befolkning overstiger cirka en million individer.

Hvad betyder faldende tro for samfundets fremtid?

Vi ser nu på andre faktorer, der muligvis har været drivkraften bag fremkomsten af den første store civilisation.

For eksempel indikerer vores Seshat-data, at daglige eller ugentlige fællesritualer - som er sammenlignelige med nutidens søndagsgudstjeneste eller fredagsbøn - dukker op tidligt i løbet af fremkomsten af social kompleksitet, og vi gransker denne effekt nærmere.

Hvis de moralske guders oprindelige funktion var at holde sammen på de skrøbelige, etnisk forskelligartede koalitioner, hvad betyder den nuværende faldende tro på sådanne guder for samfundets fremtid?

Bidrager moderne sekularisering eksempelvis til tilintetgørelsen af indsatsen for regionalt samarbejde - for eksempel EU?

Hvis troen på store guder daler, hvad vil det betyde for samarbejdet på tværs af etniske grupper i forhold til migration, krigsføring eller udbredelsen af xenofobi?

Kan vi ganske enkelt erstatte de moralske guders funktion med andre former for overvågning?

Selv om Seshat-databasen måske ikke ligger inde med svar på alle disse spørgsmål, leverer den en pålidelig måde at estimere sandsynligheden for forskellige fremtidsscenarier.

Harvey Whitehouse modtager støtte fra Economic and Social Research Council (ESRC), European Research Council, European Union Horizon 2020 og Templeton World Charity Foundation. Patrick E. Savage modtager støtte fra European Union Horizon 2020, Keio Research Institute at SFC Startup Grant og Keio Gijuku Academic Development Fund Individual Grant. Peter Turchin modtager støtte fra John Templeton Foundation, Tricoastal Foundation og ESRC. Pieter Francois modtager støtte fra ESRC, European Research Council og European Union Horizon. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Hvorfor har mennesket behov for religion?

LÆS OGSÅ: Ateister forstår den fysiske verden bedre end religiøse