Du kan følge Videnskab.dk via vores nyhedsbrev, Facebook, Twitter og Instagram.

På tværs af tid og sted har mennesker dyrket, bedt og ofret til guder eller mytologiske væsner.

I jæger-samlerkulturen er religion kommet til udtryk i form af besjælede planter, dyr og sten.

I verdens fjerneste afkroge har man skabt kontakt til ånder gennem shamaner og andre åndemanere.

Men hvordan kan det egentlig være, at mennesket har behov for religion? 

Det har vores læser Martin Valbirk studset over, og det har ført ham til alteret, hvor han har forfattet følgende spørgsmål til Videnskab.dk:

»Inden den kristne tro troede vikingerne på guder i Valhalla. Romerne troede på Mars, Venus og så videre. Og så er der buddhisme, hinduisme, islam og andre religioner. Og i helt gammel tid troede egypterne på solguden Ra. Hvad er det, der gør, at vi har brug for religion?«

Det er et stort spørgsmål, og derfor sender skribenten her det også ærbødigst videre til nogle videnskabsfolk, der kan hjælpe med at finde et svar.

Religion og tro er forskellige ting

Inden vi finder ud af, hvorfor mennesker har brug for religion, er det nok en god ide at klargøre, hvad religionsbegrebet egentlig er for en størrelse.

En udbredt misforståelse er for eksempel, at religion og tro er én og samme ting, fortæller adjunkt i religionsfilosofi og ph.d. i filosofi på Syddansk Universitet, Caroline Schaffalitzky de Muckadell, der har forsket i religionsbegrebet, til Videnskab.dk.

Religion er nemlig mere end tro.

Tro er blot en del af de tanker og handlinger, der sammen med værdier, ritualer og genstande (tænk på næstekærlighed, dåb og bedekranse) udgør religion, forklarer Caroline Schaffalitzky de Muckadell.

»At tro på julemanden og skrive breve til ham lever for eksempel op til den første del, der har med tanker og praksis at gøre, men ikke nødvendigvis til ideen om en større betydning,« fortæller hun.

Kan en fanklub være en religion? Det har Caroline Schaffalitzky de Muckadell skrevet en artikel om på Videnskab.dk. (Foto: Shutterstock)

1. At have med noget overnaturligt at gøre.

2. At have en vis rodfæstethed hos folk.

3. At have betydning for de involveredes liv, handlinger og forståelse af verden.

Med dette i baghovedet vil vi prøve at løbe igennem nogle af de forskellige svar på læseren Martin Valbirks spørgsmål.

Facit findes ikke

Allerførst må vi dog skynde os at nagle nogle erkendelser fast:

Svaret, forstået som ét facit eller én ubestridt sandhed om, hvorfor mennesker har brug for religion, finder videnskaben ikke.

Spørgsmålet om, hvorfor vi har behov for religion, er et videnskabeligt stridspunkt.

Det er en pointe, som samtlige forskere hæfter sig ved – derfor giver vi den også videre her.

Det udelukker dog ikke, at der findes en masse spændende og gennemarbejdede teorier om vores religiøse tilbøjeligheder - vi gennemgår de mest interessante her.

En kompensation for alt det, du ikke opnår

At det kan være svært at forklare behovet for religion, skyldes blandt andet, at de fleste teorier ofte er bundet i tid og sted, fortæller Peter Birkelund Andersen, lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet og ph.d. i religionssociologi.

I begyndelsen af 1900-tallet mente mange forskere for eksempel, at behovet for religion var udsprunget af, at man troede på, at vores drømme var virkelige oplevelser, og at man derfor måtte have en sjæl, som også levede videre, efter at man selv var død, fortæller Peter Birkelund Andersen.

Denne forklaring falder for eksempel sammen med gennembruddet for Sigmund Freuds psykoanalyse og drømmetydning, der anså drømmene som 'kongevejen til det ubevidste'.

Omkring 1900-tallet, under psykoanalysens velmagtsdage, troede man, at behovet for religion kunne findes i vores drømme, da de bekræftede, at vi havde en sjæl. (Foto: Shutterstock)

Siden 1980'erne har amerikanske religionssociologer udviklet en teori om, at religion bygger på en slags kompensation for alt det, man ikke har opnået i livet.

»Disse forskere hentyder til, at mange religioner, ikke mindst kristendommen, lover et efterliv i en himmel, og at det i sagens natur er svært at bevise, at der er et efterliv i himlen,« forklarer Peter Birkelund Andersen.

En gren af forskningen kredser altså om, at vi mennesker har behov for at se på, hvordan verden hænger sammen i et system – og ikke mindst at få os selv, og alt det, vi ikke forstår såsom drømme, død og sjæl, til at passe ind i et system.

Religion passer til vores hjernemønstre

Her vil den kvikke elev sikkert indvende, at vi jo netop har videnskaben til at sætte ting i system og forklare, hvordan verden hænger sammen.

Men det er tilsyneladende ikke nok for os mennesker – bare fordi tingene passer, giver de ikke nødvendigvis mening. 

Det har forskere blandt andet konkluderet ved at se nærmere på, hvordan vores hjerner og tankemønstre fungerer. 

Caroline Schaffalitzky de Muckadell fortæller således, at man inden for kognitionsvidenskab har argumenteret for, at religion er opstået og overlever, fordi det passer godt til den måde, menneskets hjerne fungerer på.

Religion bruges til at kontrollere det ukontrollerbare

Mennesker har tilsyneladende et dybtliggende behov for at personificere ting såsom sygdomme og naturkræfter, som vi ikke forstår og ikke kan styre.

For eksempel ved at opfinde solguder, men også i profane (verdslige, ikke-religiøse) sammenhænge, når vi eksempelvis navngiver orkaner.

Igen handler det om at prøve at påvirke og forklare ting ved at sætte dem i systemer og derigennem give mening til disse ting, forklarer Caroline Schaffalitzky de Muckadel.

Hvor Peter Birkelund Andersens eksempler lagde sig til det indre og personlige, som at kompensere for mangler i sit eget liv, så lægger Caroline Schaffalitzky de Muckadells eksempler sig til de ydre rammer, som når man for eksempel forsøger at tæmme naturkræfterne

Begge teorier, tilføjer Caroline Schaffalitzky de Muckadell, er fuldstændig i tråd med den skotske oplysningsfilosof og super-empirist (filosofisk retning, ifølge hvilken al viden om virkeligheden opnås gennem sanserne) David Humes' forklaring på religion fra 1700-tallet: At religion er resultatet af uvidenhed og magtesløshed.

Religion er evolutionært nyttigt

Men alt det forklarer ikke helt, hvordan religiøse institutioner har taget form, og hvorfor vi har behov for at dele religion med andre.

Dette skyldes ifølge Armin W. Geertz, professor i religionsvidenskab på Aarhus Universitet, at religionen har haft nogle nyttige evolutionære funktioner for os mennesker. 

»For det første leverer religion svar på tilværelsens mysterier som liv, død, ondskab og fremtiden. Men den leverer også ritualer, som er med til at gøre folk mere sociale og solidariske, og ritualerne markerer vigtige begivenheder i livsforløb og giver tryghed,« fortæller Armin W. Geertz.

Religion er afgørende for, at samfund kan opstå

Samtidig kan religion og religiøse oplevelser hjælpe os mennesker med at finde en identitet i forhold til samfundets normer og idealer og dermed finde vores plads i gruppen, hvilket er vigtigt for sociale dyr som os mennesker.

Religion er ifølge moderne kognitionsvidenskab en helt naturlig del af vores tankeproces. (Foto: Shutterstock)

Derfor er religionen også en naturlig opfindelse, forklarer Armin W. Geertz:

»Religion er naturligt i den forstand, at den har tilpasset sig grundlæggende menneskelige mekanismer og egenskaber – egenskaber og mekanismer, som vi langt hen ad vejen deler med andre dyr, især menneskeaberne.«

Altså har religion været afgørende for, at vi mennesker kan udvikle os og overleve som social gruppe.

Jesper Sørensen, lektor i religionsvidenskab på Aarhus Universitet, tilføjer:

»Samfund opstår, når en gruppe mennesker enes om, at nogle ting er hellige, udpeger nogle personer som shamaner, præster og profeter, bygger templer, som forbindes med de hellige ting og derved skaber stabile sociale institutioner. Her ses religion som afgørende for, at samfund overhovedet kan opstå.«

Religion udfordres jævnligt

Selvom religion tilsyneladende er en naturlig del af den menneskelige kultur og hjerne, så er det også et fænomen, der jævnligt udfordres.

I 1882 erklærede den tyske eksistensfilosof Friedrich Nietzsche for eksempel, at: »Gud var død« i sit værk Den Muntre Videnskab. En provokerende måde at fortælle os mennesker, at vi har brug for en religions-erstatning. 

Det overnaturlige går viralt

Men det religiøse lever og dyrkes alligevel stadig i dag – også selvom det bløder i sekulariserede samfund som det danske.

En af grundene til, at korset ikke er knækket helt over, kan være, at religion spredes nemmere end andre ideer – at religion går viralt. 

Det fortæller Jesper Sørensen, der peger på, at nyere kognitive forskning har vist, at religion spredes nemmere end andre ideer.

Mennesket har en række intuitive forestillinger om, hvorledes verden hænger sammen, forklarer han.

»Vi forestiller os intuitivt, at ting falder til jorden, når man slipper dem, at dyr bevæger sig ud fra ønsker og begær, og at mennesker har forestillinger om, hvad andre mennesker tænker,« forklarer Jesper Sørensen.

Religiøse historier og handlinger er – med et moderne ord – gået viralt, og det kan forklare, hvorfor religion har spredt sig og stadig findes i dag. (Foto: Shutterstock)

Men religiøse forestillinger er særlige, da de bryder med enkelte af vores intuitive forestillinger.

Sten, der kan flyve, træer, der hører, hvad der siges i deres skygge, personer, der er døde, men alligevel er til stede, eller mennesker, der ved, hvad der sker i fremtiden, er alle religiøse forestillinger, fortæller Jesper Sørensen.

Og ifølge forskningen tyder noget på, at sådanne vilde og overnaturlige forestillinger er nemmere at huske, og at vi er mere tilbøjelige til at fortælle dem videre – måske fordi det er bedre historier, som, vi jo ud fra en moderne medievirkelighed ved, sælger.

»De overlever kort sagt bedre i den kulturelle transmission. De er med et moderne udtryk virale,« fortæller Jesper Sørensen.

Mennesket har ikke nødvendigvis behov for religion

Vores læser Martin Valbirks spørgsmål var, hvorfor vi har brug for religion.

Men præmissen for spørgsmålet kunne sikkert provokere den moderne ateist, for det lægger ikke op til et andet muligt svar; at vi ikke nødvendigvis har behov for religion. 

Det tilføjer Peter Birkelund Andersen, der mener, at det er mere rimeligt at se religion som én af mange måder, mennesker forklarer tilværelsen på.

»Mennesker har ikke noget iboende behov for en religion eller at tro på guder, men mennesker tænker og ser sig selv og deres handlinger i større sammenhænge, som de prøver at forklare,« fortæller han.

Armin W. Geertz nævner det samme. At det, som vi evolutionært har brugt religion til, ikke nødvendigvis behøver komme til udtryk som religion – i hvert fald ikke i dag:

»Vi kan sagtens leve uden religion, for alle dens egenskaber såsom meningen med livet og tilværelsen, social samhørighed, moral, værdier og normer, social kontrol og så videre er ikke i sig selv religiøse.«

Tak for spørgsmålet og svarene

Vi takker Gud... ahem, Martin Valbirk, for spørgsmålet, der forhåbentligt, omend vi ikke kunne give ét facit, gjorde ham og mange andre klogere – svarene er i hvert fald åbne for fortolkning. 

Vi kvitterer desuden med en T-shirt fra Videnskab.dk, som Martin Valbirk jo kan tage på i kirken, synagogen eller strikkeklubben.

Og så opfordrer vi naturligvis alle, der brænder inde med en undren, til at skrive til os på sv@videnskab.dk. Så kan det være, at det er dit spørgsmål, vi hiver fat i næste gang.

Amen.