Ateister forstår den fysiske verden bedre end religiøse
Religiøse og overtroiske mennesker forstår og interesserer sig mindre for fysik og matematik end ikke-religiøse personer. De tilskriver også ofte livløse objekter evnen til at tænke og føle.
religion forståelse fysik matematik animisme overtro paranormale overnaturlige fænomener rationel intuitivt

Mennesker med religiøse overbevisninger eller som tror på paranormale og overnaturlige fænomener har mindre videnskabelig viden. De har en tilbøjelighed til at tænke intuitivt i stedet for rationelt og tilskriver ofte følelser og tanker til livløse objekter som sten eller vand. (Foto: Shutterstock)

Religiøse mennesker og personer, der tror på paranormale og overnaturlige fænomener, har en mindre forståelse af den fysiske verden end ikke-religiøse mennesker, ifølge et nyt studie.

Et online spørgeskema har afsløret, at personer, der beskriver sig selv som religiøse eller som tilhængere af astrologi, telepati eller overtro, generelt set får lavere matematik- og fysikkarakterer og mindre almen viden om fysiske og biologiske fænomener som evolution, tyngdekraft og astronomi.

»Mange overnaturlige overbevisninger har en mærkværdig opfattelse af materielle og fysiske ting. Hvordan kan et knust spejl medføre syv års ulykke for den, der smadrer det? Hvordan kan planeterne have en effekt på vores personlighed? Hvordan kan sjælen leve videre efter døden?« skriver studiets hovedforfatter Marjaana Lindeman fra Instituttet for adfærdsmæssig forskning ved Universitetet i Helsinki, Finland, i en email til ScienceNordic.

Hun fortsætter:

»Alligevel har muligheden for, at overtroen er baseret på en mangelfuld forståelse af den fysiske verden, kun modtaget meget lidt opmærksomhed i de videnskabelige studier.«

Resultaterne er publiceret i tidsskriftet Applied Cognitive Psychology.

animisme naturbesjæling åndetro sjæletro sjæl levende objekt fænomen overtro religion

Tror man på, at det bringer syv års ulykke at knuse et spejl, er der også tale om en form for animisme, hvor et ikke levende objekt bliver tillagt noget sjæleligt. Det kaldes også for 'naturbesjæling'. (Foto: Shutterstock)

Finnerne udspurgt om Gud og videnskab

258 personer deltog i den finske online-spørgeundersøgelse, der vurderede deres religiøse overbevisninger, forståelse af den fysiske verden, viden om visse biologiske og naturskabte fænomener og tænkemåder. Du kan se hele listen under artiklen.

Marjaana Lindeman sammenlignede svarene for at se, hvilken effekt en religiøs overbevisning, eller mangel på samme, havde på forsøgsdeltagernes videnskabelige viden, tænkemåde og evne til at løse mekaniske problemer.

Hun opdagede, at mennesker med religiøse overbevisninger eller personer, som troede på paranormale og overnaturlige fænomener, klarede sig dårligere i forbindelse med adskillige afgørende kriterier heriblandt fysik og videnskabelig viden.

De havde en tilbøjelighed til at tænke intuitivt i stedet for rationelt samt en tendens til at tilskrive livløse objekter som sten, biler, vand eller vinden evnen til at føle og tænke.

LÆS OGSÅ: Overtro topper blandt børn og ældre

Kollega er ikke overrasket over resultaterne

Animisme

Åndetro, sjæletro, troen på, at alting i naturen har en sjæl, der kan tilbedes.

Ifølge antropologen E.B. Tylor var animisme den oprindelige form for religion, og animisme har været en almindelig betegnelse for naturfolks religioner.

Ifølge psykologien er animistisk tænkning, at man tilskriver livløse genstande liv med følelser, ønsker, vilje, tanker og bevidsthed.

Det er især iagttaget hos naturfolk og børn og antages at bunde i manglende viden og erfaring. Der er dog tale om en tænkemåde, som ikke helt forsvinder i takt med større erfaring. Hos voksne optræder den, når man for eksempel siger, at det var regnens hensigt at ødelægge udflugten, at lynnedslaget skyldes en hævnakt fra en højere magt, eller når man tilskriver familiens bil en slags selvstændigt liv og giver den et navn. 

Voksne kan normalt skelne mellem animistisk og realistisk tænkning, men animistisk tænkning kan iagttages som egentlig tankeforstyrrelse ved visse psykoser.

Kilde: Den Store Danske

»En tilbøjelighed til at tilskrive livløse genstande tanker og følelser kaldes ‘animisme’, og begrebet danner basis for al religiøs tænkning,« forklarer Dimitri Xygalatas, adjunkt ved Institut for Kultur og Samfund - Afdeling for Antropologi, Aarhus Universitet. Han var ikke involveret i den nye forskning.

»Det er ikke overraskende, at det var den stærkeste indikator for religiøsitet og spiritualitet, da denne tilbøjelighed er en immanent del af spiritualiteten. Sagt på en anden måde, vi ser et alvorligt tilfælde af cirkularitet her,« skriver Dimitri Xygalatas i en email til ScienceNordic.

Han er dog forbeholden over for at læse alt for meget i resultaterne af en online spørgeundersøgelse.

»Online spørgeundersøgelser er billige, lette og ligetil, men de er også ret upålidelige,« skriver han videre.

Én af fejlene er, at de kun sjældent repræsenterer befolkningen generelt set.

Det afhænger nemlig af, hvem der besvarer spørgeundersøgelsen. I dette tilfælde var det cirka 17 procent af de rekrutterede deltagere.

Men når det er sagt, er resultaterne på linje med tidligere studier, skriver Dimitri Xygalatas.

Det indikerer, at ‘personer der indtager en spirituel overbevisning lader til at være mindre kritisk tænkende og mere tilbøjelige til at tilslutte sig pseudovidenskabelige ideer eller konspirationsteorier,« skriver han videre.

LÆS OGSÅ: Usikkerhed fører til overtro

Har hjulpet os til at overleve

Budskabet er, at overnaturlige overbevisninger lever på trods af verdsliggørelsen, skriver Dimitri Xygalatas.

»Det er fordi, de har rod i ikke fornuftbaserede, intuitive forestillinger om, hvordan verden fungerer. Sådanne forestillinger er ofte faktuelt forkerte, men de har overlevet blandt os gennem hele vores evolution, fordi de ofte har hjulpet os med at overleve,« forklarer Dimitri Xygalatas.

Animisme er en effektiv evolutionær strategi, og det er også derfor, at animistisk tænkning stadig findes i dag.

»Det er nærmest en slags ‘hellere være på den sikre side’-mekanisme, som gjorde vores forfædre i stand til hurtigt at kunne skelne mellem rovdyr og byttedyr eller venner og fjender,« forklarer Dimitri Xygalatas. 

»Hvis du forveksler lyden af en gren, der knækker, med et rovdyr, er et par hjerteslag, det eneste du mister. Men hvis du forveksler en sulten bjørn med en gren, der knækker, kan det være en meget bekostelig fejltagelse,« fortæller Dimitri Xygalatas, som fortsætter med at skrive:

»Det er afgørende for os, at vi er i stand til at opfange og registrere sådanne ting, og derfor er vi forudindtagede mod at 'over-opfange' dem.«

»Vores kognition og opfattelse er ikke skabt til at være fejlfri. De er skabt til at være effektive.«

LÆS OGSÅ: Animisme, polyteisme og monoteisme

Er religiøse mindre velorienterede?

Er religiøse personer mindre velorienterede og i ringere stand til at foretage informerede beslutninger i livet end mennesker, der ikke tror på Gud?

»Nej,« svarer Marjaana Lindeman og tilføjer:

»Et individ kan sagtens være velinformeret på et område og mindre  velorienteret på andre. Det er vigtigt at understrege, at vi ikke bedømte de troendes viden bredt nok til at være i stand til at foretage nogen vurdering af disse anliggender.«

Men i en verden, der i stigende grad drejer sig om teknologiske fremskridt og videnskabelig viden, advarer hun om, at vi måske vil være ude af stand til at foretage begrundede vurderinger og overvejelser om afgørende spørgsmål om disse emner.

I det nye studie opfordrer Marjaana Lindeman andre forskere til at udforske det menneskelige ræsonnement for at udvikle »teorier, der indbefatter de overnaturlige overbevisninger og deres afgørende faktorers sande bredde.«

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos ScienceNordic. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Sådan blev spørgeundersøgelsen udført

Deltagerne blev rekrutteret via online diskussionsfora og adresselister over studerende. De blev inviteret til at deltage i en online-undersøgelse.

Ud af 1.537 invitationer blev 258 afsluttet korrekt.

Deltagerne blev udspurgt om en række emner for at vurdere deres praktiske færdigheder, tænkning og viden.

Systematisering: Evnen til at analysere eller konstruere noget. Deltagerne vurderede, hvordan de havde det med visse udtalelser, heriblandt: ‘Hvis der er et problem med de elektriske ledninger i mit hjem, vil jeg være i stand til at ordne det selv.

Intuitive fysiske færdigheder: Færdigheder, som vi bruger hele tiden, men aldrig er blevet undervist i. Deltagerne besvarede 20 spørgsmål om, hvordan visse genstande fungerer, eksempelvis hvor man fastgør et reb til en båd for at trække den.

Mekaniske færdigheder: Vores evne til at forstå hvordan tingene fungerer. Efter at have se en stregtegning af en maskine, blev deltagerne spurgt, om de kunne regne ud, hvordan resten af ​​maskinen fungerede.

Mental rotationstest: Mental rotation vurderer, hvor godt hjernen mentalt kan flytte objekter for at forstå, hvad de er, og hvordan de passer i verden.

Kendskab til fysiske og biologiske fænomener: Forskere testede deltagernes viden om videnskabelige fænomener som evolution, tyngdekraft, energi og planeterne. Deltagerne rapporterede også deres skolekarakterer i fysik og matematik.

Holdning til objekter og fænomener: Beskriver deltagernes tendens til at tilskrive tanker og følelser til livløse objekter eller fænomener. Deltagere vurderede om, de anså visse genstande og fænomener som tænkende og følende.

Analytisk tænkningsevne: Blev testet ved hjælp af en kognitiv refleksionstest, hvor deltagerne skulle svare på tre spørgsmål, der var udformet, så det forårsagede et intuitivt, men forkert, svar. Det var meningen at deltagerne skulle se igennem det og nå frem til det korrekte svar.

Analytisk tænkningsstil: Blev evalueret udfra fastsatte kriterier, der skelnede mellem intuitiv hurtig respons tænkning og en mere rationel langsom respons.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede