Det bliver traditionelt betragtet som lidt udannet at lade sin stemme ved folketingsvalg afgøre af ens følelser. Den gode demokratiske borger følger med i samfundsdebatten og afgiver sin stemme på et veloplyst og rationelt grundlag, mens den mere simple borger lader sig styre af opportunistiske og karismatiske partiledere.
Derfor regner man traditionelt en følelsesladet tilgang til politik for lidt simpel.
Men ny dansk forskning viser, at netop følelser kan være det, som får os til at leve op til forestillingen om idealborgeren.
»En følelse som ængstelse gør os ofte mere oplyste. Hvis vi er usikre, bekymrede – ængstelige – så har vi en tendens til at søge mere viden og tænke mere over problemet,« siger Else Marie Holm, der har forsvaret ph.d-afhandlingen ‘Emotions as Mediators of Framing Effects’ på Aarhus Universitet, Business and Social Sciences.
Ængstelse er et tveægget sværd
Det viser sig nemlig, at ængstelse har tendens til at gøre os usikre på vores holdninger og få os til at tage holdningerne op til overvejelse. For at mindske vores usikkerhed vil vi samtidig være mere interesseret i at få ny information om emnet. Med andre ord får følelsen af ængstelse og usikkerhed os til at opføre os mere rationelt.
Da det kun er ængstelse, der har denne effekt, viser afhandlingens resultater, at man er nødt til at skelne mellem forskellige typer af følelser, fordi de har forskellige effekter.
I sin ph.d.-afhandling undersøger Else Marie Holm, hvordan følelser påvirker vores politiske ståsted, og om følelserne kan manipuleres.
\ Fakta
Hvordan fremkalder man ængstelse? Følelser og især ængstelse er en naturlig del af beslutningsprocessen – selv om man ikke prøver at fremkalde ængstelse, så vil alene ny information være nok til at fremkalde ængstelse i nogle tilfælde. I de fleste tilfælde vil ængstelse få os til at undersøge, hvordan vi skal forholde os til den nye information, hvordan den så at sige passer i vores verden. Ved hver undersøgelse spurgte Else Marie Holm testpersonerne om de blev urolige, bekymrede eller nervøse, og sammenfattede det i ængstelse. Ængstelse bliver defineret som ‘uro, nervøsitet’ i Den Danske Ordbog.
Men ængstelse er en farlig følelse for politikere at manipulere frem, fordi man ikke kan være sikker på, hvor vælgeren vil stemme, når vedkommende har samlet mere information.
»Hvis ængstelse øger sandsynligheden for, at folk vil skifte holdning, så kunne man tro, at politikere bare skal appellere 100 procent til angst. Men det er et tveægget sværd, for ængstelse kan føre til anden holdning, end den politikeren ønsker. I den virkelige verden kan ængstelse føre til, at man søger information fra modstanderen, og dermed i sidste ende skifter side,« siger Else Marie Holm.
Hun har undersøgt følelsers indflydelse på vælgernes politiske beslutningsproces, i et opgør med, at følelser har været mere eller mindre fraværende i litteraturen om vinkling i politiske kommunikation.
»Følelser er overset i litteraturen om vinkling af politisk kommunikation. Der findes masser litteratur om følelser og masser om vinkling i politisk kommunikation, men meget lidt om, hvordan politisk kommunikation via følelser påvirker folks politiske holdninger,« siger Else Marie Holm.
Afviste asylansøgere var unge mænd eller lille pige
Derfor har hun over tre eksperimenter set, hvordan følelser påvirker vores holdninger, og om hun kan manipulere testpersonerne til at føle mindre eller stærkere, og om hun kan fremprovokere forskellige følelser.
»Ved at lægge vægt på forskellige ting kunne jeg inden for den samme ramme, for eksempel afviste asylansøgere, kontrollere hvilken retning testpersonernes følelser gik i. Vores følelser afhænger af vores evaluering af bestemte situationer, og ved at justere budskaberne kunne jeg fremkalde vrede eller empati,« siger Else Marie Holm.
I den ene undersøgelse skulle testpersonerne tage stilling til spørgsmålet om afviste asylansøgere ved at læse en avisartikler. Alt afhængig af om teksten fokuserede på unge mænd eller en lille pige, følte testpersonerne vrede eller empati.
Ængstelse er en følelse, der styrker idealet om den gode borger i demokratiet
Else Marie Holm
Men Else Marie Holm opdagede også, at hun ved at justere små detaljer i artiklerne kunne påvirke følelsernes intensitet, så testpersonerne blev meget vrede over afviste asylansøgere, der under dække af at være på flugt ville udnytte velfærdssamfundet, eller meget empatiske over en lille pige, der ikke kun var flygtet fra krig og forfølgelse, men også oplevede at blive afvist af Danmark.
Sundhedsforsikringer som eksempel
Else Marie Holm foretog tilsvarende undersøgelser om sundhedsforsikringer og holdningen til loftet over kontanthjælp (undersøgelsen blev foretaget før debatten om fattig-Carina).
»Jeg kunne få folk til at blive mere empatiske ved at gøre den fattige til en mor, der havde svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Men de blev endnu mere empatiske, hvis det var en enlig mor, der ikke havde råd til at købe varme sko eller gaver til hendes lille datter til jul. Det giver et stik i hjertet på folk, når det bliver konkret. På den måde kan man skrue op og ned for empatien,« siger Else Marie Holm.
Vrede og empati er ofte relevante i politik, fordi de spiller en rolle i det grundlæggende omfordelingspolitiske spørgsmål om, hvem der fortjener at få, og hvem der ikke fortjener at få.
»Vrede og empati har direkte konsekvens for folks holdning. Hvis vælgerne bliver vrede over vrede unge afviste asylansøgere, afspejler det sig direkte på deres holdning, og omvendt, hvis de fatter sympati for en lille afvist pige,« siger Else Marie Holm
Kunne frembringe ængstelse i eksperiment
Men den tredje følelse, ængstelse, som det lykkedes Else Marie Holm at frembringe fører til rationel tænkning.
»Ængstelse, som for eksempel betyder meget i amerikansk valgkamp, hvor man fører smudskampagner mod modstanderne, eller som kan have afgørende betydning i forhold til boligejere herhjemme, skaber en kognitiv beslutningsproces. Ængstelse er dermed en følelse, der styrker idealet om den gode borger i demokratiet. Ængstelse gør, at man kan punktere myten om følelser som noget skidt i demokratiet,« siger Else Marie Holm, der i dag er analytiker i Region Syddanmark.
