PISA-undersøgelser i folkeskolen, pædagogiske handleplaner i daginstitutionerne, sundhedsplatformen på hospitaler og sygehuse. Kontrollen stiger i det danske samfund - og det har sin pris, lyder budskabet fra en dansk filosof.
Ph.d.-fellow Brian Degn Mårtensson har gennem en årrække undersøgt forholdet mellem fornuft og følelse og kan blandt andet konstatere, at jo mere vi i Danmark tager udenlandske målstyringsprincipper til os, jo mere lider tilliden – som vi ellers er kendt for at ligge i top på, på internationale ranglister.
Vi er med andre ord godt i gang med at undergrave det, vi selv er bedst til, mener han:
»I gamle dage stolede man bare på, at lægen handlede fornuftigt. I dag vil man gerne have en kontrollerbar styring af det. Problemet er, at man kan ikke pege på, at det egentlig er bedre; mere kontrol giver bare mere kontrol. Og det giver igen mindre tillid,« siger Brian Degn Mårtensson.
Grundtvig gennemsyrer vores samfund
Brian Degn Mårtensson er filosof med speciale i pædagogik, dannelse og etik. Hans forskning tager udgangspunkt i Grundtvigs pædagogiske og politiske filosofi med et særligt fokus på nationsopbygning.
\ Brian Degn Mårtensson
... er i pædagogiske fagkredse kendt som en markant kritiker af folkeskolereformen.
Han repræsenterer en fløj, der mener, at vi risikerer at kaste hele vores dannelsestradition bort med det, han betragter som en ensretning af skolevæsnet.
Jørgen Christiansen er en af hans skarpeste kritikere, selvom de to også har udgivet forskning sammen tidligere.
Og selvom det måske kan lyde lidt højpandet, er det ikke mere indviklet, end at det handler om dig og mig og Danmark. Hvordan vi alle sammen er opdraget, hvordan vores kultur og traditioner har udviklet sig, og hvorfor danskerne gang på gang får topplaceringer, når det kommer til demokrati, lykke, velfærd og – tillid.
»Vi har nogle helt særlige forhold i Danmark, blandt andet takket være Grundtvig, som den dag i dag gennemsyrer vores samfund. Det er udgangspunktet for min forskning,« siger Brian Degn Mårtensson.
»Danmark har historisk set fungeret sådan, at vi ikke har ret meget kontrol, men til gengæld en masse tillid. Følelser og fornuft bliver brugt på en særlig måde, som ligger til grund for alle vores bærende institutioner - vores forfatning, retsvæsen og demokrati.«
00'erne bragte kontrolbehov med sig
Siden starten af 00erne er der dog sket en markant udvikling i vores forhold til selvsamme institutioner, mener Brian Degn Mårtensson, som først og fremmest har beskæftiget sig med denne proces inden for skoleområdet i Danmark.
»Efter årtusindeskiftet har der ifølge mange iagttagere været en markant øget tendens til empirisk begrundet metodisk instrumentalisme i dansk skolepolitik,« skriver forskeren blandt andet i indledningen til sin bog ’Konkurrencestatens pædagogik’, som han udgav i 2015.
Oversat: Mindre Grundtvig og tillid til, at vores fælles historie og kultur i sig selv er tilstrækkelig som ramme for den pædagogiske tilgang, mere kontrol og styring til at sikre, at vi får noget for pengene.
Men ifølge Brian Degn Mårtensson er det altså ikke kun i skoleregi, at kontrollen er ved at tage over.
»Vi lader os inspirere af en række koncepter fra især den amerikanske verden med New Public Management og digitale kontrolbehov. Vi prøver at instrumentalisere alting uden at kunne dokumentere, at det faktisk er bedre. Meget tyder på, at det bliver et problem for vores samfund,« siger Brian Degn Mårtensson, som snart udgiver en ny bog med titlen 'Mennesket som mål'.
Subjektive kriterier som objektive fakta
Men hvad er problemet egentlig ved at få mere syn for sagen, når det kommer til eksempelvis skoleelevernes evner til at læse? Er sådan viden ikke værdifuld?
»Med nogle ting - som kloakker for eksempel – giver det vældig god mening at måle og veje. Men når man flytter det over på det humane område, bliver det hurtigt problematisk,« siger Brian Degn Mårtensson.
Ældrepleje er ud over skoleområdet et godt eksempel på et område, hvor måleredskaber hurtigt bliver problematiske, mener han.
»Problemet er, at man meget hurtigt kommer til at måle på noget forkert. Når politikere bliver præsenteret for en graf med nogle tal på, hvad der virker, er det fristende at bruge den, men de er ofte helt håbløse. At et tilfældigt parameter virker, er ikke det samme, som at man har målt på det rigtige – det er subjektive kriterier, som bliver præsenteret som objektive fakta,« siger han.
100% kontrol = 0% tillid
Professor Gert Tinggaard Svendsen forsker i tillid og er fuldkommen enig i præmissen om, at tillid og kontrol i deres rene form er uforenelige størrelser. Han har blandt andet udgivet Tænkepausen – en bogserie fra Aarhus Universitetsforlag – ’Tillid’, som Videnskab.dk tidligere har bragt en omtale af.
»100 procent kontrol er det samme som 0 procent tillid. Kontrol vil fortrænge tillid, fordi det gør tilliden overflødig,« siger Gert Tinggaard Svendsen, som arbejder ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.
Jo mere kontrolsamfundet overtager, jo mindre brug for tilliden er der, påpeger professoren. Det betyder, at vi ikke længere udnytter den ressource, tilliden er.
»Det siger sig selv, at der ikke er grund til at kontrollere folk, man kan stole på. I Danmark behøver vi mindst kontrol, fordi vi har den mest tillidsfulde befolkning, og det er en stor konkurrencefordel for os. Kontrol koster kassen,« lyder det fra Gert Tinggaard Svendsen.
\ Læs mere
Vi bruger tilliden hele tiden
Gert Tinggaard Svendsen fremhæver sin aktuelle samtalesituation med journalisten i den anden ende af røret som eksempel på, hvor meget »bøvl« man sparer ved at stole på hinanden.
»Vores samtale lige nu er baseret på tillid. Jeg stoler på, at du skriver noget fornuftigt, og du stoler på, at jeg ved noget om det, jeg udtaler mig om. Vi behøver ikke lave en kontrakt med en masse transaktions-omkostninger. Det sparer en masse bøvl, det gør tingene billigere og sjovere, og det er meget mere fleksibelt,« siger han.
Vi danskere bruger hele tiden tilliden uden at tænke over det, forklarer Gert Tinggaard Svendsen og bruger et klassisk eksempel til at understrege sin pointe:
De fleste af os ville uden betænkning stille en vejbod med grøntsager, marmelade eller jordbær op uden for vores hjem – og forvente, at der lå penge i kassen, når vi kiggede til den igen.
Der er heller ikke mange, der ville være nervøse ved at efterlade vores barnevogn udenfor, og vi tænker ikke nærmere over, at forretningerne stiller stativer og borde med varer ud på gaden og forventer, at folk går ind i butikken og betaler for dem.
\ Læs mere
At vise tillid er ligesom at give en gave
Scenariet med vejboden ville være for eksempel være fuldstændig utænkeligt i et land som Brasilien, som ligger nederst på tillidsskalaen, fortæller Gert Tinggaard Svendsen.
»Jeg havde på et tidspunkt en brasiliansk studerende, som fortalte mig, at hun følte sig utryg i Danmark, fordi der ikke var bevæbnede vagter overalt. I Brasilien står der to vagter, hver gang du har en grønthandel. Det er to helt forskellige kulturer,« siger han.
Ud over at vagternes løn skal lægges oven i priserne for grøntsagerne, har det også den effekt, at hyggen forsvinder, påpeger Gert Tinggaard Svendsen.
»Man bliver simpelthen i dårligere humør, hvis man bliver kontrolleret hele tiden. Det er rent biologisk, at man får lyst til at hævne sig på den, der kontrollerer. At vise tillid er ligesom at give en gave – det er hyggeligt, og man får lyst til at give noget rart tilbage.«
\ Læs mere
Vi kan ikke vinde kontrol-konkurrencen
Uanset om vi bliver mødt med tillid eller kontrol, får vi altså lyst til at ’give igen’. Vores humør bliver påvirket, og vi reagerer instinktivt i vores besvarelse af den attitude, vi bliver mødt med.
Kontrollen er ikke altid en skurk
Præmissen om, at kontrollen ér steget i det danske samfund generelt, bakkes op af adjunkt Tina Øllgaard Bentzen fra Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. Hun har skrevet danmarks første ph.d. om tillid og kontrol med fokus på tillidsbaseret styring i offentlige organisationer.
»Vi kan også hurtigt blive enige om, at kontrollen mange steder er eskaleret markant over de sidste mange år. F.eks. viste Produktivitetskommissionens rapport fra 2012, at antallet af ny-udstedte regler er steget markant de sidste mange år […] Der er også lavet flere undersøgelser, som viser, at offentlige ansatte oplever at bruge mere tid på unødvendig administration, som de ikke kan se nytten af. På den baggrund er det altså helt forståeligt, hvorfor kontrollen har fået sig et lidt blakket ry,« skriver Tina Øllgaard Bentzen i et indlæg hos denoffentlige.dk.
Hun understreger dog i samme ombæring, at kontrol ikke altid er en skurk – den har faktisk sin egen særlige styrke, og hvis den tilpasses og udvikles rigtigt, kan den ligefrem være med til at fremme tilliden i den offentlige sektor, som hun har undersøgt. Det handler om, hvordan kontrollen implementeres, lyder det fra adjunkten.
»Kontrol er ikke en modsætning til tillid, når den opleves som meningsfuld af dem, der udsættes for kontrollen. For offentligt ansatte handler det ofte om, at kontrollen understøtter løsningen af kerneopgaven,« skriver hun videre.
\ Læs mere
»Naivt at have et system uden kontrol«
Tina Øllgaard Bentzen bakkes op af uddannelsesleder ved Professionshøjskolen Absalon, Roskilde, Jørgen Christiansen, som understreger, at han med afsæt i sin egen forskning kun kan udtale sig om udviklingen inden for folkeskolen. Han har dog også læst litteratur af andre forskere som blandt andet Tina Øllgaard Bentzen.
Kontrollen er god nok – i det omfang den giver mening.
»Det er naivt at have et system uden kontrol. Det er balancen imellem de to, der er interessant,« siger Jørgen Christiansen, som godt kan genkende, at der for eksempel har været for lidt inddragelse af lærerne i forbindelse med folkeskolereformen, som blandt andet har indebåret en overgang til mere målstyringsorienteret undervisning. For eksempel flere tests.
»Hvis de ikke er indforstået med kontrollen og ikke kan se meningen med tests, får du også et ineffektivt system, fordi de, der agerer i det, står som modstandere. På den måde handler det i virkeligheden knap så meget om tillid og kontrol, men mere om dialog og medinddragelse.«
Handler om at finde den optimale balance
Gert Tinggaard Sørensen er enig i og helt indforstået med, at vi skal stræbe efter en balance imellem kontrol og tillid.
Vi skal bare være forsigtige, at vi ikke kommer til at punktere tilliden ved for eksempel at kræve, at læger, sygeplejersker eller hjemmehjælpere skal bruge tid på at validere og udfylde formularer, som ikke er deres kerneopgaver.
»Det handler lige præcis om at finde den optimale balance. Mit argument er bare, at vi i Danmark kan nøjes med mindst kontrol, fordi vi er mest tillidsfulde.«
»Vi behøver ikke at gå så langt som andre, og derfor skal vi passe på ikke at overkontrollere og dermed forringe vores konkurrenceevne. Det kan ikke betale sig,« siger han.
Tilliden er værd at værne om
På væsentlige parametre har Danmark gennem efterhånden mange år præsteret ufatteligt godt som land: Det mest lykkelige, demokratiske, tillidsfulde og mindst korruption.
Og det »danske mirakel« kan ikke forklares ud fra klassiske økonomiske teorier, lyder det afslutningsvis fra Brian Degn Mårtensson.
»Danmark er på papiret et dårligt sted at lave det her mønstersamfund. Man kan sammenligne det lidt med humlebien, der flyver, selvom den ikke bør kunne. Hvor kommer den rigdom fra?« spørger han og slutter:
»I nyere tid er der kommet teorier om, at det er en meget høj grad af tillid, der ligger til grund for den succes. Man kan sige, at det enten er et ukendt stof i grundvandet, eller også er det noget, vi kulturelt overdrager til hinanden og lærer hinanden over generationer, blandt andet via opdragelse og pædagogik. Det er værd at værne om.«
