Facebook: Hvad like’r vi?

Når man har klikket på knappen ’udgiv’ i et CMS, venter man utålmodigt. For år tilbage ventede man kun på besøgende. I dag har en lille – oftest blå og hvid – knap sat sig fast i vores bevidsthed.

Vi håber, at folk vil klikke på den virtuelle tommelfinger fra Facebook. Men oftest venter vi forgæves, for brugerne klikker sjældent. Det dokumenterer data fra undersøgelsen ’I Like’ fra Center for Journalistik ved Syddansk Universitet.

Projektet har registreret, hvor mange gange 258.693 historier udgivet fra 10. april til 10. oktober 2011 er blevet anbefalet, delt eller kommenteret på Facebook. Historier er blandt andet udgivet af:

• B.T.
• Ekstra Bladet
• TV 2 Nyhederne
• Berlingske
• Politiken

De færreste historier bliver delt

Du kan se en liste over de undersøgte medier og hente data på filip.journet.sdu.dk/ilike. Den kvarte million historier er samlet blevet anbefalet 1,7 mio. gange, delt 1,3 mio. gange og kommenteret 2 mio. gange. Det giver et gennemsnit pr. historie på:

• 6 anbefalinger
• 5 delinger
• 8 kommentarer

Kun 37.115 af de 258.693 historier ligger over det samlede gennemsnit. Og hele 146.685 historier er hverken blevet anbefalet, delt eller kommenteret.

Det vil sige, at hovedparten af historierne udgivet på de undersøgte danske netmedier aldrig, eller kun sparsomt, er blevet delt, anbefalet eller kommenteret.

Tallene afslører en klar tendens om brugerne, selv om projektet ikke har spurgt dem: Brugerne anbefaler, deler og kommenterer ikke historier pr. automatik. Kun udvalgte historier vinder brugernes gunst, som du kan se i tabellen.

Forskelligt fra medie til medie

Nu kunne man så frygte, at det kun var de sensationelle og underholdende historier, som brugerne valgte til. Men det vil være for simpelt at drage den konklusion, for brugernes tilvalg er en blanding af underholdende og samfundsrelevante historier.

Lidt tættere kommer vi, hvis definitionen er simple historier, som forarger, overrasker eller underholder. Sådan ser overskrifterne ud på top-30-listen over de mest delte artikler.

Vi kommer endnu tættere en definition, hvis vi betragter medierne separat. For eksempel deler brugerne på jp.dk de historier, der er interessante for borgerlige danskere, mens brugerne på politiken.dk deler historier, der er interessante for den modsatte fløj.

NY Times-projekt giver ekstra indsigt

Projektet ’I Like’ fokuserer kun på, hvilke historier brugerne anbefaler, deler og kommenterer indhold fra danske netmedier via Facebook og Twitter. Projektet undersøger ikke, hvordan brugerne deler historier via for eksempel e-mail, LinkedIn og Google+.

Projektet er begrænset af det datamateriale, som er tilgængeligt via offentlige API’er. Derfor kan projektet ikke belyse, om der er forskel på den måde, vi deler via andre kommunikationskanaler.

Men det kan The New York Times Customer Insight Group, der har spurgt 2.500 personer i New York, Chicago og San Francisco, hvorfor og hvordan de deler indhold via internettet. Resultatet er blevet offentliggjort i rapporten The Psychology of Sharing, som alle kan hente gratis, men her får du lige det hurtigt overblik:

Fire pointer om delingens psykologi

1. Det er ikke nyt, at vi deler indhold. Det er en væsentlig del af den menneskelige natur. Det er nyt, at det er så nemt at dele.

2. Vi deler indhold for at

• skabe værdi og glæde i andres liv
• definere os selv
• udvikle og pleje vores venskaber
• sprede kendskabet til sager eller særlige mærker.

3. De, som deler indhold, kan beskrives med udgangspunkt i seks personligheder (et menneske kan rumme flere personligheder), som du kan se i boksen under artiklen.

4. Selvom vi i stigende grad benytter sociale medier til at dele indhold, er e-mail fortsat den platform, som brugerne foretrækker, når de skal dele indhold.

Undersøgelsen fra ’The New York Times Customer Insight Group’ kan nuancere vores viden om, hvorfor brugerne deler indhold. Men undersøgelsen er alligevel begrænset, da kun folk, der deler flittigt, er blevet spurgt.

Samme undersøgelse viser med al tydelighed, at Facebook og Twitter langtfra er nok, når vi snakker sociale medier. Vores fascination af den virtuelle tommelfinger skal tøjles og nuanceres. Vi bliver nødt til at spille på alle de tangenter, som vi kan.