Venstres partileder Lars Løkke Rasmussen fik absolut mest skærmtid op til folketingsvalget 2019.
Det ved vi, da der har stået tre computere på mit kontor og analyseret al tv sendt på DR1, DR2, TV 2 og TV 2 News med et computerprogram, der kan genkende ansigter.
Efter Venstres Lars Løkke Rasmussen kommer Socialdemokratiets Mette Frederiksen efterfulgt af de øvrige 12 partiledere. Se grafikken herunder:
Stig Grenov og Isabella Arendt er kun opgjort i de perioder, hvor de var henholdsvis partileder og fungerende partileder. Derfor er der 14 partiledere vist i grafen. I en tabel senere i artikel vil data for de to blive opgjort sammen.
Al skærmtid er ikke god skærmtid
Skærmtid er ikke nødvendigvis godt for en partileder, selvom man let fristes til at opfatte det sådan. Politik og journalistik er langt mere kompliceret end det.
Når medier sætter en partileder på skærmen, kan det sagtens skyldes svigtende meningsmålinger, politiske møgsager og internt fnidder.
Når man kigger tilbage på valgkampen i 2019, var det også en række udfordrende historier, der var med til at sikre Lars Løkke Rasmussen tid på skærmtid. For eksempel tog Løkke meget skærmtid omkring frierierne til Socialdemokratiet.
LÆS OGSÅ: Folketingsvalg: Derfor virker 'mudderkast'
Den negative omtale ændrer dog ikke ved, at Venstre gik frem i forhold til valget i 2015. Og at Lars Løkke Rasmussen fik flere personlige stemmer ved valget i 2019 sammenlignet med valget i 2015.
Men vi kan ikke tilskrive fremgangen til den tid, som Lars Løkke Rasmussen fik på skærmen hos de fire tv-kanaler.
Valgkampen lignede et præsidentvalg på tv
Men lad os prøve at dykke dybere ned i datamaterialet med fire pointer, før jeg fortæller mere om metoden bag undersøgelsen. For undersøgelsen viser betydeligt mere, end at Lars fik mere tid på skærmen end Mette.
1. Kortlægningen viser med al tydelighed, at det er et præsidentvalg på tv. Det er partilederne fra Venstre og Socialdemokratiet der ubetinget fylder mest på DR1, DR2, TV 2 og TV 2 News. Som diagrammet herunder dokumenterer tydeligt:
2. Hvis man gennemgår data dag for dag vil man se, at nyhedsværdien giver skærmtid.
Kristendemokraternes Isabella Arendt er et tydeligt eksempel. Den fungerende partileder fik meget skærmtid dagene efter hun stillede sig i spidsen for Kristendemokraterne.
Havde valgkampen været et cykelløb, ville hendes fremtræden være beskrevet som en aggressiv spurt der næsten trak fra hele feltet. Men opmærksomheden fladede ud gennem valgkampen.
Nyhedsværdien trak hende frem men spurten døde ud.
3. Det er de etablerede partier der allerede er på Christiansborg der får mest skærmtid. Bunden er udfordrerne, der har fået selskab af Konservatives Søren Pape Poulsen.
Det er altså ikke de mindre partier, der løber med opmærksomheden. Det er, i udgangspunktet, de partier der er tættere på magten, der løber med tiden på skærmen.
Ud fra datamaterialet kan man også tydeligt se, at Stram Kurs' Rasmus Paludan ikke fik mere skærmtid end sammenlignelige partiledere. Det er en vigtig pointe, da flere før valget mente, at medierne gav Rasmus Paludan for meget tid på skærmen.
LÆS OGSÅ: Valgkampen er flyttet ind på de sociale medier
For eksempel skrev journalist Kurt Strand følgende i Kristeligt Dagblad den 1. maj 2019:
»Men lige nu og her er det de etablerede medier, som skal løfte en næsten umulig opgave med to valg lige om hjørnet: Nemlig at sikre, at det ikke bliver Rasmus Paludan og hans ligesindede, som sætter dagsordenen. En god begyndelse vil være at skrue lidt ned for dækningen.«
De fire tv-kanaler har ikke, så vidt jeg har kunnet finde, favoriseret Rasmus Paludan i forhold til skærmtid i valgkampen.
Se tabellen herunder:
!function(){"use strict";window.addEventListener("message",function(a){if(void 0!==a.data["datawrapper-height"])for(var e in a.data["datawrapper-height"]){var t=document.getElementById("datawrapper-chart-"+e)||document.querySelector("iframe[src*='"+e+"']");t&&(t.style.height=a.data["datawrapper-height"][e]+"px")}})}();
4. Hvis vi ser bort fra 'præsidentvalget', så fordeler de fire tv-kanaler skærmtiden meget ligeligt mellem de 13 partier.
Det skyldes formentlig, at partilederne ikke kun får skærmtid i nyheds- og debatprogrammer, men de får også skærmtid i koncept-programmer som 'Mød Partierne' på DR1. Indbygget i konceptet er, at alle partierne får nærmest lige meget taletid.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Computeren så 2.808 timers fjernsyn
Og så tilbage til metoden, der næsten er lige så spændende som datamaterialet.
Selve kortlægningen er sket via ansigtsgenkendelse. Tidligere målte man skærmtid manuelt med menneskeøjne, men vi har automatiseret dataindsamlingen. Det har betydet, at vi har kunnet analysere markant mere tv, end man normalt ville have gjort med menneskeøjne.
Computerne har nemlig ikke kun analyseret nyhedsudsendelser, debatprogrammer og lignende. De tre computere har analyseret alle næsten 2.808 timers fjernsyn, der har været sendt på de fire kanaler.
På den måde har projektet ikke kun kortlagt nyhedsudsendelser, debatprogrammer og lignende. De tre computere har kortlagt al tv sendt.
Vores lille projekt er et godt bevis på, at forskningsmetoder på tværs af felter kan drage fordel af automatisering og de digitale muligheder. Computerkræfterne er ikke kun for medicin, biologi, datalogi og lignende.
Forskningsprojektet er udviklet af journalistisk lektor Lars Damgaard Nielsen og journalistisk lektor Filip Wallberg fra Mediernes Forsknings- og Innovationscenter på Syddansk Universitet.
LÆS OGSÅ: Sandt eller falsk: De, der spiser mest rødt kød, har råd til at betale for en kødafgift
LÆS OGSÅ: Forskere kortlægger valgkampen, mens den står på: Flygtningedebatten fylder klart mest på Facebook
LÆS OGSÅ: Valgkamp: Pas på, du ikke snubler over disse retoriske kneb
