Chat i undervisningen: Godt eller skidt?
Vi har svært ved at holde os fra at tjekke Facebook og sms. Det betyder, at elever lærer mindre i timerne. Ny forskning kommer med bud på, hvordan man kombinerer skolegang og sociale medier.

Hjernen har svært ved at koncentrere sig om både at lære noget i skolen og holde gang i det sociale liv på Facebook. Men heldigvis lader det til, at de to ting kan kombineres. (Foto: Colourbox)

 

For mange unge er det helt naturligt at svare hurtigt, når man får en besked på Facebook eller sms. Også selvom det er i klasseværelset, og der står en gymnasielærer ved tavlen og underviser.

Desværre er det ris til egen røv. Forskning i koncentrationsevnen viser nemlig, at man ikke både kan chatte og lære en masse samtidig. Så unge skal bruge længere tid og flere kræfter på at få styr på lektierne, hvis de chatter i timen.

»Min pointe er, at læreren står over for et problem. Normerne for undervisning er grundlagt i en helt anden mediesituation, hvor man kunne skelne klasselokalet fra andre steder.«

»Når man sad i klassen, var der ikke meget andet at lave, end at høre efter. Sådan er det ikke i dag,« sagde Michael Paulsen lektor i anvendt filosofi ved Aalborg Universitet, da han talte ved Center for Ungdomsforsknings konference ’Unges Mediekultur – Pædagogisk problem eller mulighed?’.

Hjernen kan ikke koncentrere sig

Michael Paulsen har igennem flere år fulgt udvalgte gymnasieklassers brug af sociale medier. Han er ikke i tvivl om, at eleverne har svært ved at koncentrere sig, når de har adgang til Facebook – og han har også en god forklaring på hvorfor.

Helt tilbage i 1950erne undersøgte de amerikanske forskere Colin Cherry og Neville Moray det, de kaldte ’cocktail-party-effekten’: Hvis vi er til en fest og snakker med nogen, kan vi ikke lade være med også at høre efter, hvad de andre folk omkring os taler om.

I den situation opfanger du nogle gange, at andre har gang i en samtale, der lyder mere interessant end den, du er en del af. I sådan et tilfælde begynder du helt automatisk at lytte efter det interessante – og du får store problemer med at følge med i den samtale, du egentlig burde engagere dig i.

»Vi kan flytte vores opmærksomhed væk fra det, der er fysisk tæt på, til noget, der er mere interessant.«

Fakta

Michael Paulsen har af flere omgange og i forskellige sammenhænge undersøgt gymnasieelevers brug af computere og sociale medier i undervisningen. I øjeblikket er han i gang med et meget intensivt 3-årigt forsøg på Skive Handelsgymnasium, der har fået million-støtte fra Region Midtjylland. Forsøget går ud på at afprøve nye måder at bruge sociale medier i undervisningen.

»Selvom vi fysisk forsøger at rette vores opmærksomhed hen på noget bestemt, vil hjernen ikke nødvendigvis følge med i det. I praksis prøver den hele tiden at finde ud af, hvor det er mest interessant at flytte opmærksomheden hen,« sagde Michael Paulsen.

Læreren er i opmærksomheds-konkurrence

Læreren konkurrerer med andre ord hele tiden med elevernes opmærksomhed på, hvad der tikker ind på sms’en, og hvad der bliver skrevet på de sociale medier.

Derfor er det helt naturligt, at man har svært ved at koncentrere sig om undervisningen, når man sidder i klasseværelset med sin smartphone eller computer.

»Der sker ufatteligt meget, når man har adgang til de sociale medier. Der opstår en masse spørgsmål, hvis bare eleven skal finde en enkelt information.«

»’Min søster sidder på handelsgymnasiet og ved en masse. Skal jeg spørge hende på Twitter? Nu sender hun en besked til mig. Skal jeg tjekke den? Hvad nu hvis der er sket noget med vores forældre? Hvordan kan jeg skjule det for læreren?’,« sagde Michael Paulsen.

Forbud fungerer ikke

Ved konferencen deltog også et panel af unge. De gav Michael Paulsen ret i, at der er et problem. Og mange af dem mente – ligesom en del af lærerne i salen – at man helt skal forbyde brug af sociale medier i klasseværelset.

Den løsning tror Michael Paulsen dog ikke på, da Videnskab.dk kontakter ham efter konferencen. Han fortæller, at der er to overordnede grunde til, at et forbud ikke vil fungere:

1. Det kan teknisk set ikke lade sig gøre. Eleverne har adgang til smartphones, tablets og computere i timerne, og hvis de vil gå på Facebook med dem, kan de gøre det. Også selvom skolen lukker af for adgangen til Twitter, Facebook og Instagram på det interne netværk.

Det nytter ikke noget, at læreren tager mobilerne fra eleverne og beder dem holde sig fra chat på computeren. Det viser de danske undersøgelser af gymnasieelevers adfærd. (Foto: Colourbox)

»Eleverne kan meget nemt finde såkaldte ’tunneler’ på nettet, som giver dem mulighed for at gå på de sociale medier alligevel,« siger Michael Paulsen.

2. Det vil ødelægge den gode stemning på skolen – og derfor også undervisningen.

»Fra vores casestudier ved vi, at et forbud skaber splid mellem lærerne og eleverne, men også internt blandt elever og lærere.«

»Nogle elever vil synes, at et forbud er en god idé. Det er typisk de dygtige, der sidder på forreste række, mens de fagligt svage ender med at sidde bagerst og forsøge at snyde. De bruger flere kræfter på at træne deres adfærd i at snyde, end på at lære det, der bliver talt om i timen. Hos de svageste fjerner forbuddet altså fokus fra læring,« siger Michael Paulsen.

Samtidig deler et forbud eleverne i to grupper, som ligger i konflikt med hinanden – dem der snyder, og dem, der ikke gør.

Lærerne vil også komme i konflikt med hinanden. For nogle lærere vil håndhæve forbuddet meget konsekvent og opføre sig som kontrollerende politimænd, mens andre ikke vil. Det skaber splid, så man til sidst ender med en skole, hvor der er en fjendtlig stemning og derfor et dårligt læringsmiljø, konstaterer Michael Paulsen.

 

Samtale virker bedre end forbud

Michael Paulsen mener, at lærerne skal finde en ny strategi for, hvordan de kan forholde sig til de udskældte medier. Det er noget, han selv har lavet forsøg med i gymnasieklasser.

»I vores forsøg har vi set, at der opstår et langt mere tillidsfuldt forhold mellem lærere og elever, når der ikke er et forbud.«

I forsøgene skal læreren chatte med eleverne - for eksempel når de ser en film i timen. Sådan kan man bruge teknologiens muligheder til at gøre undervisningen bedre. (Foto: Colourbox)

»Ingen har brug for at lyve og skjule sig. Det skaber en tryg stemning, så der kan opstå en åben diskussion. Det betyder, at eleverne kan indse, det både går ud over dem selv og de andre. Det løser ikke alting, men det virker klar bedre end forbudspolitik,« siger Michael Paulsen.

 

Lærerne skal chatte i timerne

På den anden side skal lærerne heller ikke bare ’lade stå til’ over for elevernes medieforbrug.

»Det fungerer hverken at ’lade stå til’ eller at lave forbud. Det er bedre at arbejde med, hvordan man fastholder elevernes opmærksomhed,« siger Michael Paulsen.

En strategi, som har vist sig at fungere i hans forsøg, hedder multiplexing. Den går ud på, at lærerne er på de sociale medier sammen med eleverne i timerne. Det gode ved multiplexing er, at alle eleverne får ’sagt’ noget i løbet af en time.

»Et eksempel kan være, at alle eleverne er logget på en chat, når der bliver holdt elevoplæg i timen. Så undgår man en situation, hvor fire elever laver oplæg imens de andre sidder på Facebook eller falder i søvn.«

»I stedet kan tilhørerne diskutere emnet og stille spørgsmål til oplægsholderne undervejs. Det skaber en mere aktiv læringssituation,« fortæller Michael Paulsen.

 

Lærer at analysere film

Strategien kan også bruges, når en klasse skal lære at analysere film. Det skete i et forsøg med filmen ’Kundskabens Træ’ i dansk.

»I stedet for at læreren bare sætter en film på, så micro-blogger hun med eleverne under filmen. Lyd forstyrrer under film. Men det gør tekst ikke, så læreren kan lave et tekstspor, der guider.«

For seks år siden var vi to tossede forskere, der talte antallet af chatbeskeder i en gymnasietime. Havde det været papirkugler, var rummet blevet fyldt med mange hundrede – og det var endda, før Facebook blev udbredt. Kommunikationen er steget drastisk.

Michael Paulsen

»På den måde får eleverne analytisk hjælp til at fortolke, hvad der sker i filmen. Læreren kan spørge: ’Hvad sker der?’ og ’Hvorfor siger hun sådan til hende?’ Læreren er med andre ord på arbejde, og det er en aktiv situation for alle,« siger Michael Paulsen.

 

Stemningen i klassen bliver bedre

Forsøgene med multiplexing er en del af et tre-årigt forskningsprojekt, som Michael Paulsen sammen med medieforskeren Jesper Tække fra Aarhus Univeristet er ankermand på. Forskerne er gået sammen med lærerne til en klasse på Skive Handelsgymnasium for at afprøve nye strategier i forhold til de sociale medier.

Lærerne har fået ekstra midler til at forberede alternativ undervisning, og forskerne har fået lov til at undersøge, hvad eleverne bruger deres net-forbindelser til i skoletiden.

Samtidig svarer eleverne løbende på forskernes spørgsmål om, hvordan de har det i skolen. Resultaterne bliver sammenlignet med tre ’kontrolklasser’, hvor der ikke bliver gjort noget særligt ved undervisningen.

»Vi kan endnu ikke sige, om eleverne på Skive Handelsgymnasium klarer sig bedre fagligt. Men vi kan sige, at de har et større socialt og fagligt engagement.«

»Da de begyndte i 1. g. vurderede fem af eleverne, at de havde dårlige faglige og sociale oplevelser med sig fra folkeskolen. Men nu vurderer de, at de er en del af det faglige og sociale fællesskab. Der går ikke en time, uden at de har været med i diskussionen, for på de sociale medier er det let at byde ind.«

»Det er også tydeligt, at forholdet mellem lærere og elever er bedre. Vi kan endnu ikke sige, om eleverne bliver klogere af den alternative undervisning. Men engagementet stiger, og de, der var ekskluderet tidligere, er kommet med,« siger Michael Paulsen.

Projektet bliver afsluttet, når eleverne går ud af handelsgymnasiet til næste år. Michael Paulsen er klar over, at det ikke giver alle løsninger på udfordringen med Facebook-chat i timerne. Men det kan vise sig at levere inspiration til fremtidens undervisning. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.