'Det man hører, er man selv'. Det udsagn har man kunnet høre på P3 i mere end ti år. Sloganet optræder strøget ud over og ind i mellem P3’s programmer, og det spiller en vigtig rolle som kanalmarkør – dvs. som et udtryk, der markerer og forsikrer om, at man har stillet ind på kanalen.
Kanalen skal, ligesom alle andre i (radio) business, legitimere sin tilstedeværelse og bevilling med henvisning til, at der faktisk er aftagere, der kender til, vælger og kan lide én.
Alle kanalens udtryk kan i princippet fungere som kanalmarkører; det være sig fx programporteføljen, værten, vægtningen og jargonen. Her er det sloganet, der skal fokuseres på.
Musikradioen
P3 er især etableret og udviklet med 'henhør' på musik. Kanalen blev lanceret som 'Musikradioen' i 1963 – givetvis inspireret af den succes, som Radio Merkur oplevede i årene forinden med musikudsendelser en masse – og i dag er musik stadig et behørigt indholdselement.
Det være sig enten i 'musikprogrammer' (fx Det Elektriske Barometer), 'programmer om musik' (fx features om en given artist eller genre) eller 'programmer med musik' (fx Sport på 3’eren).
Sloganet spiller kækt moderinstitutionens navn – 'D(et man hører, e)R (man selv)' – samtidigt med at det ekkoer udbredte talemåder, fx: »Det man siger, er man selv« og »Man bliver, hvad man spiser.« Men hvad kan sloganet egentlig betyde?
DET
Med tanke på udbredelsen og vigtigheden af musik, er det oplagt at tænke på netop musik, når sloganet skal give(s) mening. Musik er tilsyneladende dét, som det ellers ubestemte 'det', hentyder til: »Den musik man hører, er man selv.« Man kunne måske også komme til at tænke på nogle af de andre nævnte potentielle kanalmarkører, men musik ligger ligesom ligefor.
Skulle det så være noget særligt? Umiddelbart ikke: P3 leverer ikke musik, som andre kanaler ikke også allerede gør eller let kan komme til at gøre. Men der tegner sig måske alligevel en profil.
For det første skal DR generelt, ifølge 'Mediepolitisk aftale for 2015-2018', have fokus på at levere en 'mangfoldig musikprofil' og da især 'fremme den danske musik' – det anvises fx konkret, at mindst ca. 40 % af den afspillede musik skal være dansk. For det andet er visse programmer og programelementer direkte fokuseret på at profilere musikudvalget – det gælder fx fremhævningen af Ugens Uundgåelige.
For det tredje – og mere indirekte – kan der spores en særegen profil i visse programmer. Det gælder, for en umiddelbar betragtning, et program som 'Sport på 3'eren', hvor musikudvalget kan opfattes som lidt kantet og nostalgisk kitschet under sammenligning med andre programmer og kanaler.
MAN
'Man' kan umiddelbart forstås som 'Hvemsomhelst'. Hvemsomhelst er den samme, som ér det, denne siger og som bliver det, som denne spiser.
Sloganet betoner dog noget særligt ved denne hersens Hvemsomhelst: 'Man' kan nemlig også høre – foruden altså at tale og spise – og det man hører, har ørenhørligt betydning for, hvem man er.
HØRER
'Hører' synes her at betyde noget i retning af: 'lægger ører til'. Der er, klart nok, ikke tale om, at man ser, mærker, dufter eller smager noget. Måske indikeres det også, at ørerne er lagt i bestemte folder.
Til forskel fra at 'lytte', så antyder 'hører', at ens opmærksomhed ikke nødvendigvis er fast fokuseret på radioens indhold, og at radioens musik let kan optræde som ledsag til at andre gøremål: Man hører P3, og man lytter til P1.
Det kan forekomme lidt besynderligt postulerende, at dét, man blot hører, skulle være så vigtigt – noget man 'er' – men det indikerer så til gengæld, at dette dét er noget ganske særligt. Og det er det måske også med lidt god vilje/gode ører.
ER
'Er' indikerer, at der er sammenhæng mellem 'man' og 'det': Man er det, og det er man. Hvorfor og hvordan denne sammenhæng måtte eksistere, kan man kun gisne om. Måske er det sådan, at man har opsøgt og hører P3, fordi man er sådan lidt P3’agtig – det kunne minde om udsagnet: Det man siger, er man selv; altså: Man sø(r)ger for at høre det, man selv er.
Eller måske er det sådan, at man er blevet sådan lidt P3’agtig fordi man har hørt P3 – det kunne minde om udsagnet: Man bliver det, man selv spiser. Men ligesom børn ikke bliver søde af at spise sukker, så bliver man ikke Pharrell-alike af at høre hans musik igen-og-igen (kan jeg hilse at sige).
Der er under alle omstændigheder postuleret et identitets- eller integritetsmæssigt træk ved de tilhørere, som udsætter sig for P3: Hører man P3, så er man i færd med at være på en bestemt måde. Det er generelt ikke ualmindeligt, at den musik, man praktiserer – dvs. hører, lytter til, spiller, læser og taler om, etc. – har stor betydning for, hvordan vi opfatter os selv og hvordan andre opfatter os.
Det er blandt andet derfor, at følgende talemåde ikke er helt misvisende, selvom den godt nok heller ikke er helt retvisende: »Fortæl mig, hvad du hører, og jeg skal sige dig, hvem du er.«
MAN
Dette andet 'man' må umiddelbart læses som identisk med det første.
SELV
'Selv' kunne måske udgå, hvad angår selve betydningen af sloganet. Det markerer tilsyneladende blot den 'psykologiske inderside' af 'Man'. Det skal fx nok ikke forstås sådan, at det man hører, er man alene om at være.
'Selv' bidrager dog til, at sloganet producerer en mundret syntaks, hvilket er et adelsmærke for et godt slogan. I dette tilfælde sikrer 'selv', at der, hvad angår versefod, kan blive tale om en dobbelt-daktyl: '-..-..' (Det man hør’, Er man selv). Betoningen af sloganets stavelse kan så i øvrigt varieres, og det da er også noget af det, der løbende har holdt liv i sloganet i tidens løb.
Men hvad er man så selv, hvis man hører P3? Jo, man er vel sådan ca. mindst 40 % dansk, uundgåelig i én uge og lidt kitschet. Hvis det er det, man er, så ved man, at det er her, man hører (til).
