Er du på jagt efter succes? Måske bør du tænke anderledes

Mange klassiske eventyr drejer sig om, hvordan helten vinder prinsessen og det halve kongerige.

Det lyder jo umiddelbart som noget, der er værd at stræbe efter. Men det er værd at overveje, om det virkelig er sådan. Det kigger vi nærmere på i bogen 'Fakta og fordomme om vejen til succes', som du kan læse mere om i boksen nedenfor.

I denne artikel, der bygger på bogen, prøver vi at godtgøre, hvorfor det kan være værd at tænke igennem, hvordan du bedst opnår noget i livet.

Måske kan det bedre betale sig at lade sig nøje med mindre? Og skal vi som samfund ligefrem beskytte folk mod egen risikovillighed?

Lav sandsynlighed for succes

Tilbage til vores helt. Eventyr om unge mænd, der jagter prinsesser og kongeriger, er ofte karakteriseret ved to forhold:

• Straffen for fiasko er stor. Døden er den normale straf. Det giver næsten sig selv, hvis frieren skal slå en drage eller en kæmpe ihjel, men derudover er det normalt, at uheldige friere bliver henrettet.

• Sandsynligheden for succes er særdeles beskeden. Reglen er, at utallige uheldige friere mister livet, før helten har succes med at vinde prinsessen og det halve kongerige. Opgavernes sværhedsgrad er stor, for eksempel at finde en ring, prinsessen har tabt i havet.

Med de betingelser er det oplagt, at kun meget målfokuserede, dristige og selvtillidsfulde mænd søger at vinde en prinsesse.

Eventyrets forkerte konklusion

Vi kan ikke sige os fri for en mistanke om, at mange voksne mænd har tænkt lidt for lidt over disse eventyr og derfor har draget den forkerte konklusion. Nemlig at det optimale er at være målfokuseret, dristig og selvtillidsfuld.

Den samme forkerte konklusion drages mange steder: I mange populære anekdoter, artikler og bøger om succes og succesfulde mennesker fremhæves – mere eller mindre eksplicit – selvtillid, risikovillighed og målfokus som nøgleegenskaber for at få succes.

Og det uanset om det er som erhvervsmand, kunstner, sportsmand eller general. Skotterne hylder, næsten 700 år efter hans død, stadig Robert Bruce, som efter seks nederlag til englænderne ufortrødent forsøgte sig endnu engang, vandt og blev konge af Skotland.

Fra stor succes til ruin

De fleste af os kender populære udtryk som 'you can do it', 'never give up' og 'tro på dig selv'. Risikovillighed og selvtillid har uden tvivl ført en del mennesker til stor succes, men disse egenskaber har formodentlig ført væsentligt flere ud i total ruin.

Man bliver forbløffet, hver gang man ser rige mennesker satse og miste alt i et forgæves forsøg på at blive endnu rigere, men det sker.

Det rejser selvfølgelig et spørgsmål, som er relevant for os alle, også vores helt fra eventyret: Hvor risikovillig og selvsikker bør man være?

Sandsynligheden for stor fiasko

Vi har ikke klare svar, hverken her eller i vores bog. Til gengæld har vi en klar konklusion, som går ud på, at det er farligt at tro, at selvtillid, risikovillighed og målfokus er ubetinget hensigtsmæssige egenskaber.

Lad os først slå fast: Det er muligt, at stor selvtillid, stor risikovillighed og målfokus øger sandsynligheden for at få stor succes. Det vil vi ikke helt afvise.

Problemet er, at det er ret uinteressant, selv hvis det er tilfældet, fordi man også bør inddrage i overvejelserne, hvor meget disse egenskaber samtidig øger sandsynligheden for stor, stor fiasko.

Tænk på alle de friere, der fejlede

En lille forøgelse af sandsynligheden for stor succes er ikke nødvendigvis kompensation nok, hvis der samtidig sker en stor forøgelse af sandsynligheden for stor fiasko.

Tænk på de mange uheldige friere, der mistede livet i et forgæves forsøg på at vinde prinsessen. De skal også med i overvejelserne.

I eventyr står der aldrig noget om de mange ikkefriere, der, på grund af den ringe sandsynlighed for succes ved prinsessefrieri, valgte at fri til en sød gårdmandsdatter. De var måske de fornuftigste af dem alle, men dem er der ikke meget interesse for.

Kan man overhovedet finde de bedste egenskaber for succes?

Anekdotiske historier om succesfulde mennesker og deres egenskaber kan ikke bruges som grundlag for beslutningstagen, fordi de generelt tager udgangspunkt i et såkaldt biased sample, altså en forudindtaget mængde: De fremhæver de få succesfulde mennesker og negligerer alle taberne. Det er dårlig logik.

Det svarer til at konkludere, at det er klogt at spille Lotto, fordi nogle få vinder store summer på Lotto-kuponer.

Det er svært at afgøre, hvad der er hensigtsmæssige egenskaber i denne verden. Det skyldes et utal af måleproblemer. Det er svært at måle både succes, selvtillid, risikovillighed og målfokus, og det gør det noget nær umuligt at måle sammenhænge.

Lad os af pladshensyn koncentrere os om problemerne ved måling af succes. Der er en tendens til at fokusere på de allerstørste succeser og fokusere på succesens toppunkt.

Det er forståeligt, men naivt. Succes bør bedømmes over et liv.

Fra toppen af tennis til fængsel

Er Boris Becker for eksempel en succes? Han var i en periode verdens mest succesfulde tennisspiller og tjente en formue. Han beholdt den imidlertid ikke og kom i øvrigt senere i spjældet og var igennem en gevaldig nedtur, inden han nu er blevet træner.

Han er bare en af mange sportsmænd, der har fokuseret så meget på succes i sporten, at de forsømte at få en basal viden om økonomi, der ville have sikret dem en mere langvarig, men måske ikke helt så spektakulær, succes.

Den franske kejser Napoleon var risikovillig og selvtillidsfuld, og hans succes var på højdepunktet større end den britiske general Wellington, der var med til at besejre Napoleon ved Waterloo i 1815.

Men Napoleon døde som fange på St. Helena. Wellington var mere forsigtig. Han blev 'kun' premierminister og hertug, men han nåede en ganske høj top – og blev der. Hvem var den største succes?

Muligheden for at vinde appellerer til bestemte mennesker

Måske endnu mere vigtigt er der en tendens til at fokusere på de områder, hvor succes er lettest at måle, for eksempel områder, hvor der er mulighed for blive nummer ét.

Disse områder appellerer til en ganske bestemt gruppe mennesker, nemlig de konkurrencebetonede og selvtillidsfulde mennesker. For dem drejer det sig om ikke om at være gode, men om at være bedst.

Denne gruppe får af gode grunde i høj grad succes på de områder, hvor succes er let at måle, fordi de særligt satser på disse områder. Problemet er, at andre personers succeser på områder, hvor måling er vanskeligere, i højere grad overses.

Succesfuld vandretur

Et eksempel er iværksætteren Jesper Buch. Han fortæller i sin bog ’Kick Ass’ om sin tur på den berømte pilgrimsrute Caminoen, at hans mål var at gennemføre turen hurtigere, end nogen af hans venner havde gjort det, og det lykkedes ham. Han fik endnu en succes.

Folk, der går Caminoen for at få en åndelig eller naturmæssig oplevelse, kan have succes, givet deres mål, men de kan aldrig prale overbevisende med deres succes på grund af målingsproblemer.

Hvis man fokuserer analysen på de let målelige succeser, får man et forkert billede af, hvad der fører til succes. Man får kun et billede af, hvilke persontyper der prioriterer ganske bestemte succeser.

Skal vi beskyttes mod egen risikovillighed?

Inden vi slutter, skal vi omkring en gruppe mennesker, der også har et vist mål af risikovillighed og selvtillid: nemlig iværksættere.

Vores gennemgang rejser blandt andet spørgsmålet, om der ikke er en fare for, at offentlig erhvervspolitik gør for lidt ud af at advare folk mod farerne ved stor selvtillid og risikovillighed.

Flere iværksættere er et selvstændigt mål for erhvervspolitikken, og det gælder uanset, hvilken regering der sidder.

Da statsminister for Venstre Lars Løkke Rasmussen i 2009 opstillede ti visioner for Danmark, var ét af målene, at Danmark skulle være blandt de tre lande i verden med flest vækstiværksættere, der grundlæggende er iværksættere med stor succes.

Men ved vi overhovedet, om der er for mange eller for få, der forsøger sig som iværksættere (eller en karriere som professionel sportsmand eller lignende, hvor der kun er plads til få succeser)?

Advarsel: Stor selvtillid

Det er interessant at overveje, om samfundet søger at beskytte folk mod egen dumhed, selvovervurdering og kortsigtede tankegang på en lang række områder.

Man prøver at forhindre folk i at spille deres formue væk, at køre uden sikkerhedsseler i overdreven tro på egne køreevner, og regler tvinger dem til at spare op til alderdommen, holde ferie og så videre.

Iværksættere er den dårligst beskyttede gruppe af alle. Hvis de ender med fiasko, vil de med dagens regler få en levestandard som pensionister, der er dårligere end de pensionister, som har været på overførselsindkomster det meste af livet. For de sidstnævnte indbetales der til ATP og til obligatorisk pension, men det gøres der ikke for iværksættere.

Burde denne måske vel optimistiske gruppe ikke beskyttes i højere grad? Burde de ikke i højere grad advares mod farerne ved stor selvtillid?

Pas på risikovilligheden

Uanset hvor mange eventyr, du har læst, og uanset hvor mange biografier du har læst om supersuccesfulde erhvervsfolk eller politikere, der risikerede alt for at nå deres mål, så pas på med at tro, at risikovillighed, målfokus og selvtillid er hensigtsmæssige egenskaber, der vil gavne dig her i tilværelsen.

Det statistiske grundlag for håndfaste konklusioner er svagt. I stedet for at importere populære udenlandske udtryk som 'you can do it' or 'just do it' bør vi måske genoplive det nu sjældent brugte gamle danske ordsprog: 'Hvis mus vil som hest fjerte, må røv revne'.