Livet som ph.d.-studerende er meget andet end laboratorieforsøg, databehandling og hvide kitler.
Det er undervisning, overspringshandlinger og frokostpauser med kollegaerne.
Og så minder det faktisk lidt om at være gravid.
I denne udgave af Ditte Høyer Engholms stribe 'En ph.d.-studerendes bekendelser' giver hun et indblik i hverdagslivet og nogle af alle de aktiviteter og gøremål, man måske ikke lige forbinder med at være ung forsker.
Se, og læs selv med i Dittes striber (tryk på tegneseriestriben for at navigere rundt i galleriet).
»Som ph.d.-studerende på Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet underviser man rigtig meget. Jeg kan rigtig godt lide at undervise. Det er bare meget tidskrævende. Når man samtidigt har en masse andet at se til, kan det være en befrielse at være færdig med at undervise,« siger Ditte.
»Jeg har tidligere arbejdet på et laboratorium med en masse kollegaer omkring mig. Derfor er mit nye projekt til tider lidt ensomt. Heldigvis har jeg haft nogle rigtig søde kollegaer, som ikke har forvist mig, bare fordi jeg har skiftet projekt. Frokostpauserne er en af grundene til, at jeg ikke arbejder hjemmefra,« siger Ditte.
»Nogle gange er decideret trættende at sidde alene på et stille-kontor. Det er sket, at jeg har taget en kort, men ret opkvikkende lur på min yogamåtte - min kontorplads er allerbagerst i lokalet, så ingen opdager det. Men en dag var jeg ved at falde i søvn, selvom jeg sad op,« siger Ditte.
»Jeg har to børn, så det med graviditeter har jeg ligesom prøvet. Og en dag, da jeg var på kursus, kom jeg med en kursist til at tale om at det med at tage en ph.d. er lidt ligesom at være gravid,« siger Ditte.
»Jeg er rigtig glad for mit ph.d.-projekt, og jeg synes, det giver god mening at bruge statens penge på det. Men derfor kan det godt være svært at forklare og forsvare over for andre, hvorfor mit projekt giver mening,« siger Ditte.
»Fuldstændig ligesom alle andre ph.d.-studerende har jeg dage, hvor jeg er mindre produktiv,« siger Ditte.
»Jeg har gået i skole stort set hele mit liv. Derfor har jeg svært ved at forestille mig, at jeg skal have et 'rigtigt' arbejde engang. Min medvejleder har haft forskellige forslag til, hvad jeg skal bruge mit arbejdsliv på. Men jeg er ikke så hooked på at blive på universitet efterfølgende,« siger Ditte.
»Som ph.d.-studerende på Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet skal man evalueres halvårligt. Det kan godt være lidt nervepirrende,« siger Ditte.
»Til evalueringsmøderne skal jeg som ph.d.-studerende fremlægge status på mit projekt samt mine fremtidsplaner. Det hele evalueres så af en komité. Min komité hentydede lidt til, at jeg brugte for meget tid på ikke-'hardcore' videnskab,« siger Ditte.
