Elever ser efter svagheder hos nye lærere
Nogle elever ser altid efter svagheder, når en ny lærer kommer ind i klasselokalet. Det er tit de samme elever, som har en aggressiv adfærd.

For en lærer gælder det om at have viden om de mekanismer, der er til stede, når han eller hun skal møde en ny klasse. (Foto: Colourbox)

For en lærer gælder det om at have viden om de mekanismer, der er til stede, når han eller hun skal møde en ny klasse. (Foto: Colourbox)

De fleste elever vil, i mødet med en ny lærer, se efter tegn på, at læreren er høflig og god til sit fag og undervisning, mens nogle elever ser efter lærerens svaghedstræk eller sårbarheder.

»Når man går ind i en social situation og er interesseret i speciel information om en person, vil man lettere opfatte tegn, som bekræfter det, man leder efter, mens tegn, som taler for andre ting, får mindre opmærksomhed,« siger stipendiat og lektor Grete S. Vaaland ved Læringsmiljøsenteret ved Universitetet i Stavanger.

Elevens førstehåndsindtryk varer ved

Ser man efter, om det er en person, som er usikker, vakler eller let bliver vippet af pinden, vil man lettere finde sådan information, end hvis man er forhåndsindstillet på at finde ud af helt andre ting om personen.

»Hvilket førsteindtryk, eleven får af en lærer, er slet ikke ligegyldigt, fordi det påvirker elevens fremtidige opfattelse af læreren og elevens samarbejde med vedkommende,« siger Grete S. Vaaland.

Hun har analyseret data fra 775 elever på 10. klassetrin ved otte skoler i Norge. Udvalget bestod af 401 drenge og 354 piger.

Studiet undersøger forholdet mellem aggressivitet hos elever og hvordan de forsøger at finde tegn på svaghed hos en lærer, som er ny for eleven.

Det viser sig, at dette er afhængigt af, hvilken måde eleverne er aggressive på.

Reaktiv og proaktiv aggressivitet

Reaktiv aggressivitet er en tendens til at reagere med udadrettet aggression, når en frustrerende hændelse udløser vrede. Aggressionen er altså en reaktion på en oplevelse og på den følelse, oplevelsen vækker.

Resultater fra studiet viser, at reaktiv aggressivitet, både hos piger og drenge, kun er svagt relateret til orientering i retning af svaghedstræk hos nye lærere.

Proaktiv aggressivitet er en tendens til at bruge aggressiv adfærd som et redskab til at opnå goder, som for eksempel social magt. Proaktiv aggression er altså adfærd, som har til formål at realisere en eller anden belønning.

»Proaktivt aggressive personer stimuleres ofte af social magt, og sådan en magt bliver særlig stærkt oplevet, når den får sin kontrast i en andens afmagt,« siger Grete S. Vaaland.

Elever opfanger tegn på svaghed hos læreren

I studiet har forskeren undersøgt, om der var sammenhæng mellem magtorienteret proaktiv aggressivitet og det at se efter svaghedstræk hos nye lærere.

De såkaldt proaktive aggressive elever er dem, der mest leder efter svaghedstegn hos en ny lærer. De proaktive aggressive går som regel meget op i magt hos dem selv og afmagt hos andre. (Foto: Colourbox)

»Resultaterne viste, at denne sammenhæng er stærk. Både piger og drenge, som er interesseret i egen magt og andres afmagt, er også de, som er mest interesseret i at finde ud af, hvor læreren er sårbar,« siger Grete S. Vaaland.

Tegn på svaghed og sårbarhed er vigtig information, hvis man vil opnå magt i forhold til andre personer.

Sådanne sårbarheder kan eleven udnytte, hvis han eller hun vil udspille læreren for at vinde magt til egen fordel.

»I og med at læreren er en formel leder, som skal have en legitim magt for at udøve sin rolle, kan det være ekstra stimulerende at erobre magt i forhold til lærere,« siger Grete S. Vaaland.

Aggressive elever 'smitter' de andre

Proaktivt aggressive elever kan have stor indflydelse på, hvilke meninger, normer og standarder, der udvikles i det sociale fællesskab i klassen.

Deres holdninger til læreren kan dermed ’smitte’, så der dannes kollektive holdninger, som gør det svært for læreren at etablere sig som leder af klassen.

Grete S. Vaalands studie afdækker sammenhænge, som giver vigtige pejlemærker for, hvad der er vigtigt at lægge vægt på for lærere, som skal møde en ny klasse.

»Solid kompetence i klasseledelse er nøglen i den sammenhæng,« siger hun.

»Når læreren har viden om mekanismerne i klassen som socialt system, og har færdigheder til at påvirke dette system, vil det give gode holdepunkter for, hvordan et første møde med en ny klasse bør planlægges.«

»Eleverne skal opleve, at læreren er godt forberedt, har klare mål for timen, og at stor omsorg og interesse for eleverne ledsages af en myndig lederstil,« siger Grete S. Vaaland.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk