De fleste elever vil, i mødet med en ny lærer, se efter tegn på, at læreren er høflig og god til sit fag og undervisning, mens nogle elever ser efter lærerens svaghedstræk eller sårbarheder.
»Når man går ind i en social situation og er interesseret i speciel information om en person, vil man lettere opfatte tegn, som bekræfter det, man leder efter, mens tegn, som taler for andre ting, får mindre opmærksomhed,« siger stipendiat og lektor Grete S. Vaaland ved Læringsmiljøsenteret ved Universitetet i Stavanger.
Elevens førstehåndsindtryk varer ved
Ser man efter, om det er en person, som er usikker, vakler eller let bliver vippet af pinden, vil man lettere finde sådan information, end hvis man er forhåndsindstillet på at finde ud af helt andre ting om personen.
»Hvilket førsteindtryk, eleven får af en lærer, er slet ikke ligegyldigt, fordi det påvirker elevens fremtidige opfattelse af læreren og elevens samarbejde med vedkommende,« siger Grete S. Vaaland.
Hun har analyseret data fra 775 elever på 10. klassetrin ved otte skoler i Norge. Udvalget bestod af 401 drenge og 354 piger.
Studiet undersøger forholdet mellem aggressivitet hos elever og hvordan de forsøger at finde tegn på svaghed hos en lærer, som er ny for eleven.
Det viser sig, at dette er afhængigt af, hvilken måde eleverne er aggressive på.
Reaktiv og proaktiv aggressivitet
Reaktiv aggressivitet er en tendens til at reagere med udadrettet aggression, når en frustrerende hændelse udløser vrede. Aggressionen er altså en reaktion på en oplevelse og på den følelse, oplevelsen vækker.
Resultater fra studiet viser, at reaktiv aggressivitet, både hos piger og drenge, kun er svagt relateret til orientering i retning af svaghedstræk hos nye lærere.
Proaktiv aggressivitet er en tendens til at bruge aggressiv adfærd som et redskab til at opnå goder, som for eksempel social magt. Proaktiv aggression er altså adfærd, som har til formål at realisere en eller anden belønning.
»Proaktivt aggressive personer stimuleres ofte af social magt, og sådan en magt bliver særlig stærkt oplevet, når den får sin kontrast i en andens afmagt,« siger Grete S. Vaaland.
Elever opfanger tegn på svaghed hos læreren
I studiet har forskeren undersøgt, om der var sammenhæng mellem magtorienteret proaktiv aggressivitet og det at se efter svaghedstræk hos nye lærere.
»Resultaterne viste, at denne sammenhæng er stærk. Både piger og drenge, som er interesseret i egen magt og andres afmagt, er også de, som er mest interesseret i at finde ud af, hvor læreren er sårbar,« siger Grete S. Vaaland.
Tegn på svaghed og sårbarhed er vigtig information, hvis man vil opnå magt i forhold til andre personer.
Sådanne sårbarheder kan eleven udnytte, hvis han eller hun vil udspille læreren for at vinde magt til egen fordel.
»I og med at læreren er en formel leder, som skal have en legitim magt for at udøve sin rolle, kan det være ekstra stimulerende at erobre magt i forhold til lærere,« siger Grete S. Vaaland.
Aggressive elever 'smitter' de andre
Proaktivt aggressive elever kan have stor indflydelse på, hvilke meninger, normer og standarder, der udvikles i det sociale fællesskab i klassen.
Deres holdninger til læreren kan dermed ’smitte’, så der dannes kollektive holdninger, som gør det svært for læreren at etablere sig som leder af klassen.
Grete S. Vaalands studie afdækker sammenhænge, som giver vigtige pejlemærker for, hvad der er vigtigt at lægge vægt på for lærere, som skal møde en ny klasse.
»Solid kompetence i klasseledelse er nøglen i den sammenhæng,« siger hun.
»Når læreren har viden om mekanismerne i klassen som socialt system, og har færdigheder til at påvirke dette system, vil det give gode holdepunkter for, hvordan et første møde med en ny klasse bør planlægges.«
»Eleverne skal opleve, at læreren er godt forberedt, har klare mål for timen, og at stor omsorg og interesse for eleverne ledsages af en myndig lederstil,« siger Grete S. Vaaland.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
