Dit hjem kan gøre dig gladere

Hvis dine naboer både omfatter 70-årige fru Jensen og familien Hansen med tre unger, kan dit hjem være medvirkende til, at du bliver et gladere menneske.

Et nabolag med et blandet personkatalog giver os nemlig mulighed for at give hinanden mere, og det er godt for vores trivsel, siger Koen Steemers, som er professor i bæredygtigt design ved University of Cambridge.

»Hvis man ikke ghettoiserer og putter alle de gamle i ét nabolag og alle familierne i et andet nabolag, er der mulighed for, at de kan hjælpe hinanden. De ældre kan babysitte, mens en ung person kan hjælpe en ældre over vejen eller handle ind for dem,« siger Koen Steemers.

Cambridge-professoren arbejder i øjeblikket på at udvikle en skala, som kan måle, hvor gode bygninger er til at fremme menneskers trivsel, og han ser gerne, at arkitekturen i højere grad fokuserer på at optimere menneskers trivsel.

Det kan ske ved, at arkitekterne tænke over, hvordan man bedst bygger, for at folk skal have det godt.

»Vi ved statistisk set, at Danmark har en befolkning, hvor 40 procent trives, mens Portugal kun har 10 procent, som trives. Så der er et stort skel i forhold til trivsel i den generelle befolkning, og byggemiljøet kan spille en rolle i forhold til at flytte folk længere op på trivselsskalaen,« siger Koen Steemers.

Fem principper definerer trivsel

Begrebet 'trivsel' kan imidlertid virke noget abstrakt, så lad os lige se nærmere på, hvordan professoren egentlig definerer trivsel.

Koen Steemers beskriver begrebet gennem de 'Fem veje til trivsel', som er en række evidensbaserede handlinger, mennesker kan foretage for at fremme deres trivsel. De fem veje til trivsel er blevet udarbejdet for den britiske regering af tænketanken New Economics Foundation, og de lyder:

1. At holde sig i kontakt med andre mennesker.
2. At holde sig aktiv.
3. At være opmærksom.
4. At holde sig lærende.
5. At give.

»De fem veje er meget interessante, for de hænger sammen med rumlige forhold. Kontakt er en af de fem veje til trivsel, og kontakt handler om, hvordan du kan interagere med folk. Derfor bliver man nødt til at skabe et rum, hvor folk har mulighed for at interagere med hinanden,« siger Koen Steemers.

Trivsel skal tænkes ind i boligen fra starten

Det er altså primært en opgave for arkitekter at tænke trivsel ind i boligen. Det handler nemlig i høj grad om, hvordan boligen er bygget, og hvor man vælger at placere rum i forhold til hinanden. Spisestuen bør eksempelvis være placeret i forlængelse af køkkenet, så folk får mulighed for at spise og tale sammen i stedet for at sætte sig foran TV'et med maden.

Måden, dit køkken er bygget på, har også betydning for din trivsel. Hvis dit køkken skal hjælpe dig med at trives, skal det være indrettet sådan, at du kan kigge på de andre mennesker, som befinder sig i rummet, når du laver mad.

På den måde kan du lettere være i kontakt med dem under madlavningen.

»Og så kan man tale om, hvor maden kommer fra, om det er sundt, om det er frisk, og så kan der være mange samtaler, som også relaterer sig til fysisk sundhed gennem det sociale engagement i folk omkring dig,« siger Koen Steemers.

Byggeri skal give muligheder - ikke være tvang

Ved at tænke de fem veje til trivsel ind i arkitekturen kan man påvirke folk til at tænke over, hvilke beslutninger de træffer, fortæller den britiske professor. Han understreger, at det ikke er meningen, at man skal bygge, så man tvinger folk til at agere anderledes.

»Vi skal ikke få folk til at gøre noget, de ikke vil, men vi skal give dem muligheden for at gøre det, hvis de vil. Ved at sætte cyklen tættere på hoveddøren, gør vi det lettere for dem at bruge cyklen, hvis de vil. Det betyder ikke, at de nødvendigvis vil bruge cyklen mere, men ved at gøre det muligt for folk at opføre sig anderledes, kan de bestemme sig for, om de vil,« siger Koen Steemers.

Professor i bæredygtig arkitektur ved Aalborg Universitet Mary-Ann Knudstrup, som ikke er involveret i den britiske forskning, synes, det er en god idé at give folk muligheden for at træffe det sunde valg ved at tænke trivsel ind i arkitekturen. Hun vurderer, at de fem trivselsprincipper umiddelbart godt kan bruges i den danske arkitektur til at forbedre vores trivsel.

»De ser ud til at bygge på gode principper som at danne social netværk, så man ikke bliver ensom, at være aktiv, så man forholder sig sund, at være opmærksom, så man holder sig opdateret og holder hjernen i gang og at give, så man selv bidrager positivt til samfundet.«

»Vi bruger bygninger hele tiden, så det er en vigtig opgave for arkitekturen at hjælpe til med, at folk får en god trivsel,« siger Mary-Ann Knudstrup.

Danmark skal også tænke trivsel

Særligt idéen om det blandede nabolag er brugbar i Danmark, fortæller Aalborg-professoren.

»For at undgå ghettoproblemer, synes jeg, at man skal bygge i mindre enheder og blande ejerformerne. Det er vigtigt, for det gør, at områder ikke bliver udskældte som et ghettoområde, og beboerne får også en meget større kontaktflade til mange typer af beboere,« siger Mary-Ann Knudstrup.

Hun mener også, at det er af stor betydning, at mennesker har mulighed for at interagere med hinanden, og derfor skal arkitekturen give dem mulighed for at mødes. Det arbejder man allerede på i Danmark, siger hun.

»Der er for eksempel Superkilen på Nørrebro, hvor der ligger parker og pladser, der lægger op til mange forskellige typer for leg og sociale mødesteder med en cykelsti, der gør det nemt at komme rundt. Så vi arbejder hele tiden på at gøre byen bedre for dens indbyggere, men også for at gøre boligområderne bedre for beboerne. Det er selvfølgelig op til folk selv, om de vil kommunikere, men vi prøver at give mulighed for, at folk kan mødes,« siger hun.

Gode bygninger indeholder alle aspekter

For at bygningerne skal være gode til at fremme folks trivsel, er det dog vigtigt, at de indeholder så mange af de fem trivselsprincipper som muligt.

Hvis arkitekturen i højere grad får tænkt trivsel ind i boligerne, har Koen Steemers store forventninger til, at det kan få betydning for menneskenes velbefindende - også hvis det kun rykker folk en smule op på trivselsskalaen.

»Et 10 procent-skifte for en million mennesker, 10 millioner mennesker eller 60 millioner mennesker er en stor forskel, og jeg tror, at byggemiljøet kan give et værdifuldt og positivt miljø, hvor det kan ske,« slutter han.