Nu slår CPH:DOX biografdørene op til ti dages dokumentarfilm-visninger, der kan nydes fra fløjlsbløde sæder til duften af popcorn.
Det er 15. gang, at en af verdens største dokumentarfilmfestivaler den 15. til 25. marts oplyser Københavns lærreder med de bedste dokumentarer om alt fra politik til musik og befolker biografscenerne med debattører.
Ved sidste års CPH:DOX var festivallen for første gang udvidet med et videnskabsprogram, CPH:SCIENCE, hvor dokumentaristerne bygger bro mellem film, videnskab og forskere.
I år gentages succesen, og her kan du se et udpluk af årets videnskabsprogram.
The Ancient Woods
\ Læs mere
The most unknown
'The most unknown' tager os med på en videnskabelig opdagelsesrejse ned på havets bund og ud i det ydre rum, hvor målet er at forstå og håndgribeliggøre det ukendte.
Mørkt stof og underjordisk liv er er noget af det, som videnskaben har stadig mange spørgsmål til, og som ufremkommelige forhold kan gøre det svært for forskerne at besvare.
I filmen er vi blandt andet med en astrofysiker på feltarbejde ved geotermiske ørkenkilder, med biologer på indsamling af primitive livsformer i dybe karstgrotter i Italien og med oceanografer i boblerev tæt på Costa Rica.
Family Shots
\ Sådan undgår du at blive snydt af dokumentarfilm
Inden du giver dig i kast med årets videnskabsdokumentarer, kan vi anbefale dig at læse vores artikel om, hvordan du undgår at blive snydt, når du ser dokumentarfilm, hvor der ofte er brugt filmiske virkemidler til at skabe stemninger, som kan gøre det svært at skelne fakta fra følelser.
'Family Shots' er en personlig fortælling om valg og fravalg af vaccine. Et emne, der raser i debatterne for tiden og har gjort det længe.
Dokumentaristen David Sieveking bor med sin kæreste og deres barn i Kreuzberg, Berlin, hvor den kollektive vaccineskepsis ifølge CPH:DOX er større end noget andet sted i den vestlige verden.
































