Diktatorens dilemma: Putins angreb på Ukraine kan i sidste ende fremme demokrati i Rusland
En historisk tendens får diktatorer til at begå fejl. Også Putin er offer for denne tendens, og det kan ende med at koste ham embedet, mener forsker i diktaturer.
putin diktatorens dilemma alene ingen tør modsige ham

Når magten bliver personalistisk (hvor magten koncentreres om én person), tør rådgiverne ikke at rådgive, fortæller Jacob Nyrup, forsker i diktaturer. (Foto: Shutterstock)

Når magten bliver personalistisk (hvor magten koncentreres om én person), tør rådgiverne ikke at rådgive, fortæller Jacob Nyrup, forsker i diktaturer. (Foto: Shutterstock)

Krigen i Ukraine er voldsom og rædselsvækkende. Lige nu strømmer det ind med reportager og videoer fra det russiske militære overfald på de ukrainske byer og dets civilbefolkning. Gruopvækkende scener, som de færreste kunne have forestillet sig for blot ganske få dage siden. 

Men måske, for enden af tunnelen, kan der være et lys i mørket. 

For kan den russiske diktators angreb på Ukraine på sigt ende med et friere, mere demokratisk Rusland? 

Det mener Jacob Nyrup, der er postdoc på Oslo Universitet med speciale i diktaturer. 

»Vi står i en meget usikker position, hvor alt kan ramle ned om ørerne på Putin,« fortæller han til Videnskab.dk.

»Hans tropper møder massiv modstand og har ringe fremgang. Økonomien i Rusland går dårligt, og det kan betyde arbejdsløshed. Oligarkerne bliver ramt på deres økonomi og ejendomme. Der er lige nu et enormt pres på Putin, og over de næste måneder vil vi se, om han kan beholde magten. Jeg vil skyde på, at der er en 50 procents chance for, at han bliver afsat, men der er selvfølgelig meget, der er usikkert,« siger Jacob Nyrup.

‘Diktatorens dilemma’: Ingen tør rådgive eller modsige

Der er en historisk tendens til, at fejltrin fra diktatorer kan føre til større demokratisering, fortæller Jacob Nyrup.

Han henviser til den amerikanske politolog Daniel Treisman, der i 2020 udgav et studie i tidsskriftet American Political Science Review om, hvordan fejl begået af autokrater kan føre til mere frie regeringer.

Heri gennemgår Daniel Treisman alle demokratiseringsprocesser siden 1800, og hvad der leder til demokratier. 

»I studiet udlægger han, at de eksisterende videnskabelige teorier ikke kan forklare de enkelte historiske demokratiseringer. Processerne synes mere eller mindre tilfældige, men Treisman mener, at de udspringer af autoritære lederes beslutninger, der ikke har været langsigtede,« siger Jacob Nyrup. 

Han fortæller, at i diktaturforskning arbejdes der med konceptet ‘diktatorens dilemma’: 

»Når lederen bliver for magtfuld i forhold til eliten, bliver magten personalistisk. Det vil sige, at den udgår fra en enkelt person - og det resulterer i, at rådgiverne bliver bange for at rådgive, og kritikere forbliver stille, fordi de er bange for at blive straffet,« siger Jacob Nyrup.

Jacob Nyrup mener, at denne video med Putin, der tryner sin spionchef, vil være på side et, når der i fremtiden skal undervises i ‘diktatorens dilemma’. (Video: The Guardian) 

»Diktatorer ender i en informationsboble, hvor deres rådgivere ikke tør sig sandheden. I forhold til Ukraine har Putins rådgivere formentlig sagt, at angrebet ville blive nemt - og at det var legitimt,« vurderer Jacob Nyrup.

»Det har betydet, at han har taget forhastede og forkerte beslutninger,« lyder forskerens formodning.

Historisk præcedens: Mange diktatorer er blevet væltet 

Historiebøgerne er fyldt med eksempler på diktatorers fejlvurderinger, der har været et resultat af at være i en informationsboble, og som har ført til mere demokratisering, fortæller Jacob Nyrup.

»Vi så det med Idi Amin, den ugandiske diktator, der startede en krig mod det langt stærkere Tanzania. Vi så det ved Sovjetunionens angreb på Finland under Anden Verdenskrig, hvor Sovjetunionen led et massivt nederlag. Eller ved valget af Adolfo Suárez som Francos efterfølger. Regimet troede, at han ville følge Francos doktrin, men kort efter havde han indført demokrati i Spanien,« siger Jacob Nyrup og fortsætter:

»Ved Argentinas angreb på Falklandsøerne, der endte med at koste regimet sin magt. Og ved den chilenske diktator Pinochet, der med stor selvsikkerhed udskrev valg, som han endte med at tabe.«

Diktatorens dilemma: Putins angreb på Ukraine kan i sidste ende fremme demokrati i Rusland, mener forsker i diktaturer

Når diktatoren begår fejl, bliver der åbnet et spillerum, som befolkningen eller oppositionen kan udnytte. (Foto: Shutterstock)

Diktatorens fejl svækker ham

Hvad der helt specifikt leder til et mere demokratisk samfund er forskelligt fra case til case. Men kernen er, at de dårlige beslutninger svækker diktatorerne, og det giver plads for deres politiske modstandere, siger Jacob Nyrup. 

»Diktatorer bliver hele tiden angrebet af andre interessenter, der kæmper for et mere demokratisk styre. Når diktatoren begår fejl, bliver der åbnet et spillerum, som befolkningen eller oppositionen kan udnytte,« fortæller Jacob Nyrup. 

»Interessenterne kan også bestå af eliten omkring diktatoren. De vil gerne have en kontinuerlig proces, hvor de kan beholde deres magt, og hvis eksempelvis Putin ikke kan give dem det, så vil de gå imod ham.«

Jacob Nyrup er ikke i tvivl om, at et mere demokratisk Rusland ville være godt: 

»For det første fordi demokrati smitter. Hvis Putin falder, så falder Lukashenko i Belarus, Maduro i Venzuela og Assad i Syrien sandsynligvis også. Og historisk ved vi, at demokrati resulterer i flere menneskerettigheder, fred og også er forbundet med økonomisk udvikling,« fortæller Jacob Nyrup.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk