De historiske årsager til, at Trumps tilbud om at købe Grønland blev set som latterligt og fornærmende

Set fra en dansk synsvinkel var den amerikanske præsidents forslag om at købe Grønland absurd - og på rigtig mange måder.

Kun i dumsmarte kommentarer på de sociale medier, der talte om manglen på grønlandsk 'taknemmelighed' - eller endda 'utaknemmelighed' rettet mod Danmark - blev det beskrevet som en god ide.

Overordnet set har forståelsen af grønlænderne som et folk med egen kultur og sprog sat rammerne for den offentlige debat. Grønlænderne er herrer over deres egen skæbne.

Mere end et fornuftsægteskab

Dertil skal siges, at forholdet mellem Danmark og Grønland er dybere end et fornuftsægteskab.

Forholdsvis mange mennesker, som nu bor i Danmark, har levet og arbejdet i Grønland, og mange af dem var sikkert forfærdede over Trumps foreslag.

Eksperter i international politik har dog henledt opmærksomheden på den symbolske relevans forbundet med Donald Trumps tilbud.

Den amerikanske præsidents interesse er en påmindelse om, hvor vigtig den arktiske region - og dermed Grønland og Danmark - er blevet i forbindelse med de globale politiske forhold; en ny situation, som bør tages alvorligt.

Nu da Donald Trump har aflyst det planlagte statsbesøg i Danmark i september, fordi statsminister Mette Frederiksen afviste hans tilbud, er en ganske forståelig kløft mellem den danske befolkning og den amerikanske regering ikke desto mindre opstået; en kløft, som det bliver vanskeligt at bygge bro over.

Det er svært at se, hvad der nu vil ske mellem de to nationer denne højst usædvanlige situation taget i betragtning.

LÆS OGSÅ: Camp Century: Den hemmelige by under Grønlands indlandsis

Følelsesmæssige bånd

Donald Trumps tilbud er selvfølgelig ikke uden historisk fortilfælde.

Danmark solgte en del af landets territorium til USA i 1917, da de Vestindiske Øer blev til United States Virgin Islands.

En dansk avis skrev:

»Dansk Vestinden er formelt overdraget. Beløbet er betalt.«

Selv om Danmark besad De Vestindiske Øer i 250 år, blev de ikke betragtet som meget andet end et investeringsobjekt. Der var kun ganske lidt meningsfuld kulturel eller politisk tilknytning.

Grønlands status er på samme tid forbundet med dette salg og helt forskelligt fra det.

I et særskilt tillæg til salgstraktaten mellem Danmark og USA angående salget af Dansk Vestindien til USA udstedte den amerikanske regering en erklæring om, at amerikanerne ikke ville gøre indsigelser, hvis Danmark udvidede sine interesser i Grønland til at omfatte hele øen.

Grønland er ikke et investeringsobjekt

300 år senere - umiddelbart efter 2. Verdenskrig - tilbød USA at købe Grønland, efter at amerikanerne havde etableret USA's mest nordlige militærbase, Thulebasen.

Danmark afstod: Grønland var ikke et investeringsobjekt.

LÆS OGSÅ: Ny bog afslører USA's forsøg på at få kontrol over Grønland

I løbet af den nationalromantiske periode, der fulgte Norges løsrivelse fra Danmark i 1814, blev Danmarks besiddelse i Nordatlanten - inklusiv Grønland - landets forbindelse til Norden, til vikingetiden og til Skandinavien.

Det er en afgørende komponent i den nationale forestilling - et stærkt udtryk for, at danskerne ikke er tyskere på trods af den geografiske nærhed.

Eliten forlangte anerkendelse

I 1930'erne og 1940'erne begyndte den grønlandske elite at erkende denne følelsesmæssige forbindelse. De forlangte at komme på lige fod med danskerne som danske borgere.

Grundloven blev ændret, og Grønland integreret i Danmarks Rige som et amt i 1953 - omend med en noget anden status end de øvrige danske amter.

Grønlænderne fik dermed de samme formelle rettigheder, og den danske regering undgik at skulle kæmpe med et mere komplekst arrangement som Færøernes Hjemmestyre, der blev etableret ved lov i 1948.

Den danske regering implementerede efterfølgende et intensivt moderniseringsprogram i Grønland.

Processen, som til en vis grad var baseret på Grønlands moderniserende politikeres visioner, fulgte princippet i den universelle velfærdsmodel om, at alle borgere skal have de samme muligheder.

Andenrangs-borgere i eget land

Fra en dansk synsvinkel gjorde processen det muligt for et stort antal veluddannede og faglærte danskere danskere at arbejde i Grønland.

Størrelsen på den uddannede danske arbejdsstyrke og antallet af danskere med forbindelse til Grønland har siden da været anseelig, selv om en stor del af den danske befolkning ikke ved meget om det grønlandske samfund.

Mange grønlændere følte dog, at processen blev implementeret hen over hovederne på dem. De følte, at de betalte en kulturel og eksistentiel pris, der efterlod dem som andenrangs-borgere i deres eget land.

Det førte til stigende fokus på den traditionelle inuitkultur samt krav om forøget selvstyre. Nu ønsker et flertal af de grønlandske borgere at være uafhængige, men ikke hvis det betyder et markant fald i levestandarden.

LÆS OGSÅ: Grønland i tal: Forstå verdens største ø gennem statistik

Stor forståelse for Grønlands ønske om uafhængighed

I Danmark har man blandede følelser overfor Grønland. Med jævne mellemrum bliver det hævdet, at Grønland bør være taknemmelig for hjælpen fra Danmark.

Generelt set er der stor forståelse for Grønlands ønske om uafhængighed, men et flertal af befolkningen støtter stadig rigsfællesskabet mellem Danmark og Grønland.

Alle disse årsager - samt en lang og kompliceret historie - er årsag til, at Donald Trumps tilbud ikke blot bliver opfattet som latterligt, men også fornærmende overfor både Grønland og Danmark.

Jens Lei Wendel-Hansen er postdoc ved Syddansk Universitet og tidligere adjunkt ved Grønlands Universitet. Han modtager støtte fra Carlsbergfondet. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Forsker: Grønland er fortsat en dansk koloni

LÆS OGSÅ: Forsker: Nej, Grønland er ikke en koloni