Atomkraft er tilbage på dagsordenen, men danskerne er splittede

I løbet af det seneste år har vi fået rusket godt op i den offentlige debat vedrørende energi- og klimapolitik.

International konflikt som følge af krigen i Ukraine samt inflation og stigende energipriser har medført større usikkerhed om, hvilke energiformer vi bør satse på, og om der skal være nye prioriteringer mellem forsyningssikkerhed, energipriser og klimapolitik.

Alt dette har tilsyneladende åbnet et vindue for atomkraft, og det bliver nu taget seriøst i den politiske debat.

Nye tal, indsamlet i løbet af valgkampen, viser, at mange danskere nu bakker op om, at atomkraft kunne være en af fremtidens energikilder i Danmark. Tallene stammer fra en endnu ikke offentliggjort undersøgelse, indsamlet af YouGov for Aalborg Universitet.

Dog er der markante forskelle på, hvem der bakker op. Skillelinjerne synes at sætte venstreorienterede, klimabekymrede vælgere over for højreorienterede, teknologioptimistiske vælgere.

Atomkraft som klimaløsning: En kompliceret sag

Hvor modstanden i 1970'erne blev drevet frem af miljøbevægelsen, som du kan læse mere om i boksen under artiklen, er klimahensyn nu et vægtigt argument blandt fortalerne for atomkraft.

Dertil kommer pointen om, at det er en mere stabil energikilde end vedvarende energiformer som sol og vind, hvor der fortsat skal investeres i og udvikles batteri- og lagringskapacitet.

Som også Videnskab.dk har beskrevet, kan det dog også med nyere analyser diskuteres hvorvidt atomkraft er dyrere end eksisterende alternativer og langsommere at opbygge.

Fremtidige forhåbninger til mindre og mere sikre anlæg og moduler er fortsat usikre og under udvikling.

Debatten har således sine tekniske nuancer, og det kan gøre det svært både som beslutningstager og almindelig vælger at vide, hvad man bør satse på.

Hvem er for, og hvem er imod?

Nye argumenter er kommet på banen i forhold til 1970’ernes debat.

I det politiske landskab er det dog som før i tiden fortsat sådan, at borgerlige partier synes mere positivt indstillede over for atomkraft. I den senere tids debat har Liberal Alliance og Nye Borgerlige talt for atomkraft.

Alt dette gør det interessant at se nærmere på de partipolitiske forskelle i spørgsmålet om atomkraft, samt hvorledes det hænger sammen med holdninger til klimaforandringerne.

Med tanke på tidligere tiders debat om atomkraft kan man have forskellige forventninger til, hvorvidt de mest klimabekymrede burde være mere for eller imod atomkraft.

Dertil kan tilføjes et spørgsmål om, hvorvidt holdningerne ser anderledes ud blandt de yngre vælgere.

De unge danner deres politiske holdninger i en tid, hvor klimaforandringer er kommet på dagsordenen, samtidig med at de muligvis ikke på samme måde er præget af fortidens mere udbredte modstand.

Flere er positive overfor atomkraft

Med vores nye data finder vi, at danskerne i oktober 2022 er delte på spørgsmålet, men dog er der langt flere positivt end negativt indstillede over for atomkraft.

• 18 procent erklærer sig helt enige i, at det bliver nødvendigt at indføre atomkraft
• 25 procent er nærmest enige
• 25 procent hverken enige eller uenige
• 13 procent nærmest uenige
• 19 procent er helt uenige

Nedenfor vil vi gennemgå nogle af de vigtigste skillelinjer med fokus på partivalg, alder og holdninger til klimaforandringerne.

Her omregner vi skalaen for opbakning, så den går fra 0 til 100. Her repræsenterer 0 helt uenig, 50 hverken eller og 100 helt enig.

Vi gør dette, så det er nemt at præsentere forskellene, samtidig med at vi får forskellene mellem ’helt’ eller ’nærmest enig/uenig' med.

Modstanden er stadig størst hos de rød-grønne

Når vi ser på partiernes vælgere, ser vi en tydelig forskel, der følger højre-/venstreskalaen. Dette er vist i figuren nedenfor.

Af figuren kan vi se, at modstanden er stærkest blandt venstrefløjens og de grønne partiers vælgere. Dernæst kommer Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre.

Endelig er de borgerlige partiers vælgere mest positivt indstillede over for atomkraft. På dette spørgsmål, ligesom man i øvrigt har set det på andre områder, er Moderaterne tættest på de borgerlige partier.

I 2022 ser vi således, at holdningerne stadig følger fortidens politiske mønster. Modstanden er størst blandt de partier, der typisk taler for mere ambitiøs klima- og miljøpolitik.

De mest klimabekymrede har størst modstand

I figuren herunder ser vi mere direkte, hvorledes holdninger til klimaforandringerne hænger sammen med holdninger til atomkraft. Her viser vi holdningerne til atomkraft, alt efter i hvor høj grad man mener, at klimaforandringerne er vor tids største problem.

Her ser vi, at forskellene bliver meget tydelige. Blandt dem, der er helt enige i, at klimaforandringerne er vor tids største problem, er der størst modstand mod atomkraft.

De scorer 43 på vores skala, hvor 0 ville betyde, at alle udviste maksimal modstand mod atomkraft. Omvendt er scoren 73 blandt dem, der er helt uenige i, at klimaforandringerne er det største problem.

De mest klimabekymrede vælgere er således de største modstandere af atomkraft.

Teknologi-optimister bakker op om atomkraft

I figuren nedenfor undersøger vi, hvorvidt holdningerne til atomkraft hænger sammen med en større tro på, at vi kan håndtere klimaforandringerne med teknologi og uden grundlæggende at ændre på vores samfund og levevis.

Dette er i høj grad tilfældet. Blandt dem, der er helt enige i, at teknologiske løsninger kan løse klimakrisen, uden at vi skal ændre levevis, er opbakningen til atomkraft på 69 point på vores 0-100 skala.

Omvendt er opbakningen nede på 39 point blandt dem, der er helt uenige i at teknologiske løsninger i sig selv, er tilstrækkelige.

Ingen store aldersskæl

Endelig undersøger vi i figur 4 herunder, hvorledes holdningerne varierer mellem aldersgrupper.

Indledningsvist spekulerede vi jo over, om man kunne forvente, at de unge er mere positivt indstillede, hvis de danner deres holdninger i en tid, hvor der er mere positiv debat om atomkraft som et redskab til at håndtere klimaforandringerne.

Det synes dog kun i ringe grad at være tilfældet.

I figur 4 kan vi se, at de yngste vælgere kun er en lille smule mere positive over for atomkraft end deres ældre medborgere.

Forskellene er i øvrigt så små, at de ikke er statisk signifikante. Det vil sige, at vi kun i ringe grad kan afvise, at forskellene er udtryk for tilfældige variationer i vores stikprøve, selvom vi har mere end 2.000 svar.

Kun forskellen mellem den næstældste gruppe af 65-74-årige og de yngste vælgere er statistisk signifikant.

Mindre modstand?

Samlet set efterlades vi med en konklusion om, at holdningerne til atomkraft følger nogle klassiske mønstre, selvom modstanden mod atomkraft generelt synes at være blevet mindre.

Med tanke på vores indledende diskussion kan man tolke det sådan, at vanskelige tekniske nuancer med plads til kritisk diskussion og tvivl, fortsat muliggør, at vælgerne kan tolke atomkraft i lyset af nogle holdninger, der i forvejen er udbredte på tværs af fløjene:

• Vi ser således, at mange typisk højreorienterede vælgere kan sætte sin lid til atomkraft ud fra en tro på, at teknologi og innovation kan håndtere klimakrisen.
• Omvendt kan mange typisk venstreorienterede, klimabevidste og -bekymrede vælgere, fortsat afvise atomkraft som et dårligt eller ineffektivt teknologisk fix, der ikke ændrer på, at der skal mere gennemgribende samfundsforandringer til.