Forestil dig, at en håndfuld elever i en dansk folkeskoleklasse har så mange tandsmerter, at de slet ikke er i stand til at følge undervisningen.
Og forestil dig så, at læreren i frikvarteret går rundt i skolegården og sælger slik.
Det lyder grotesk – men var ikke desto mindre en del af den virkelighed, der mødte danske tandlæger, da de første gang kom til Madagaskar.
Dårlige tænder og mundsygdomme er et stort problem i hele Afrika, men i dag er det lykkes at vende udviklingen i Madagaskar, selv om det faktisk er det afrikanske land, der er hårdest ramt.
Madagaskars befolkning lever primært af produktion af sukker og vanille, og det har givet indbyggerne en usund livsstil med hang til søde sager og sodavand. Livsstilen giver en masse mundproblemer med tandtab, huller, paradontose og smerter.
Det problem har Københavns Universitet med støtte af Danida haft stor succes med at gøre noget ved igennem et omfattende forskningsprojekt, der blev startet op i 1992. Grundtanken i projektet er, at en sund mund er vigtig for helbredet såvel som for livskvaliteten.
Projektet blev afsluttet i 2004 og resultaterne derfra er siden blevet analyseret. Konklusionerne er netop blevet offentliggjort i forskningspublikationen ‘Lessons Learned from Danida supported Research for Health in Development.’
\ Fakta
VIDSTE DU
Poul Erik Petersen er chef for verdenssundhedsorganisationen WHO’s program for global oral sundhed.
Iværksætterne bag projektet er Tandlægeskolen på Københavns Universitet under ledelse af professor Poul Erik Petersen, og han er intet mindre end begejstret for resultaterne.
»Projektet i Madagaskar er virkelig ét, man kan lære noget af. Det har taget fat om problemets rod og har forbedret mundsundheden, hvilket har gavnet indbyggernes livskvalitet og dermed også samfundets udvikling. Projektet viser, at man igennem forskning kan få landets sundhedsmyndigheder til at få øjnene op for et problem og vende udviklingen,« siger han.
Skoler fik rindende vand
Tandlægeskolen startede projektet tilbage i 1992, hvor de lagde ud med at installere rent drikkevand på landets fattige folkeskoler.
Skolernes elever var fattige og ofte sultne børn, der ikke havde nogen sko, som gik lurvet klædt og som var snavsede på kroppen og i munden, fortæller Poul Erik Petersen.
Omkring 10 procent af børnene i klassen havde alvorlige tandsmerter, når der skulle undervises. Smerterne var så dominerende, at de havde svært ved at følge med, så i stedet lavede de ballade i klassen og forstyrrede de andre elever.
»Det rindende vand gjorde underværker i skolerne, for med det kunne eleverne pludselig vaske sig og børste tænder, og det bremsede udviklingen af epidemier, så børnene blev mindre syge. Samtidigt fik Tandlægeskolen landets skolemyndigheder til at indføre undervisning i sundhed samt en madordning, der sikrede, at børnene fik sund mad hver dag,« siger Poul Erik Petersen.
Salg af slik blev forbudt i skolegården, hvilket i starten gjorde lærerne sure. Lærerne tjente nemlig en ekstra skilling ved at sælge slik til eleverne og mistede pludselig den indtægt. Surmuleriet blev dog hurtigt vendt til glæde, da lærerne så, hvilken positiv effekt de mange små tiltag havde på undervisningen.
»Alle, der har prøvet at have tandsmerter ved, hvor invaliderende det er. Elevernes smerter svandt ind i løbet af ganske kort tid, så lærerne pludselig fik styr på undervisningen og fik en større tilfredsstillelse ved at gå på arbejde. Så det endte med, at alle lærerne bakkede op om projektet,« fortæller Poul Erik Petersen.

De mange gode resultater gjorde Madagaskars sundhedsministerium positivt stemt overfor projektet, og de overtog ansvaret for de mange tiltag på skolerne og udbyggede det ved at ansætte tandlæger på skolerne.
»Det er i sig selv en fantastisk ting at få et ministerium i et uland til selv at ansætte personale,« siger Poul Erik Petersen.
Tandlæger for folket
Tandlægeskolen ville også hjælpe den voksne befolkning og gik bl.a. i gang med at undersøge, om der var nogle samfundsmæssige forhold, der var skyld i befolkningens mundproblemer.
Madagaskar er et land uden nogen form for sygesikring, og derfor skal alle have penge op af lommen for at få behandling. Ventetiden på behandlingen er lang, da der kun er én tandlæge per 80.000 indbyggere.
Inden projektet blev startet kunne en fattig patient måske være så heldig, at en tandlæge forbarmede sig og gav en gratis behandling mod smerter, tandbylder eller feber.
»Det viste sig, at tandlægernes patienter dengang tilsammen repræsenterede fem procent af befolkningen. De 95 procent opsøgte ikke en tandlæge, når de har problemer, fordi de havde dårlig økonomi og boede langt ude i landområderne – langt væk fra tandlægernes praksis inde i byerne,« forklarer Poul Erik Petersen.
Tandlægeskolen tag fat i problemet ved at sætte landets tandlæger på skolebænken og undervise dem i, at det var vigtigt som tandlæge at se sin rolle som læge i et større samfundsmæssigt perspektiv:

»En tandlæge kan ikke nøjes med at åbne en klinik. De skal ud i felten, hvor patienterne er, for jo mere synlige og tilgængelige tandlægerne er, jo mere vil indbyggere bruge dem,« fortæller Poul Erik Petersen.
Forskning i folkesundhed bliver styrket
Tandlægeskolen satte samtidigt gang i etableringen af et netværk af små sundhedsstationer ude i lokalområderne, der arbejdede sammen med tandlæger fra byerne, og som kunne tilkalde hjælp til de syge.
Tandlægeuddannelsen og forskningen på landets universitet blev også gået efter i sømmene af Tandlægeskolen – og kvaliteten blev opgraderet.
Professor Poul Erik Petersen og hans kolleger kastede sig ud i at uddanne landets tandlæger og universitetets forskere i moderne forskningsmetode og undervisningsprincipper.
»Da vi startede projektet i 1992, var der ikke en eneste bog om folkesundhed på universitetet. Vi måtte skrive en ny bog helt fra bunden og undervise universitetslærere i, hvordan man forsker i folkesundhed og underviser i praksis,« siger han.
På den måde sikrede Tandlægeskolen, at tandlægerne kunne overtage forskning og undervisning i fremtiden, når projektet blev afsluttet og danskerne rejste hjem igen.
Efter få år kunne Madagaskar høste frugterne af projektet i form af en stribe nyudklækkede ph.d.-ere og mastere i folkesundhed, med en uddannelse, der er strikket sammen i samarbejde med et europæisk universitet.
Målet er at gøre smertefri
Igennem forskning kan man få myndighederne i et fattigt land som Madagaskar til at identificere et problem og ændre udviklingen
Poul Erik Petersen
Størstedelen af undervisningen har dog fundet sted lokalt, da Tandlægeskolen lægger vægt på, at undervisningen skal tage udgangspunkt i lokale problemstillinger.
Undervisningen på universitet i Madagaskar har nemlig et markant anderledes fokus end i Danmark.
I Danmark handler det om først og fremmest om sygdomsbehandling. I Madagaskar er den store udfordring at holde befolkningen fri for smerte og at undgå at miste tænder og at få den enkelte indbygger til at holde sig sund og rask.
Forebyggelse og styrkelse af sundheden giver bedre livskvalitet, fortæller Poul Erik Petersen, for man kan biddrage mere til samfundet, når man er rask end syg. Når problemerne optræder i et uland, gennemsyrer det hele samfundet, i modsætning til i Danmark, hvor behandlingen i tandklinikkerne går ud på at reparere tandskader.
»Man kan ikke med et snuptag løse alle landets problemer. Men man kan sørge for at give befolkningen bedre livsvilkår og for at tage bedre vare på sig selv. I det omfang, de gør det, får de ikke behov for at have penge på lommen til tandlægebesøg. Behandlingen ligger i høj grad hos dem selv,« siger han.
Madagaskars sundhedsministerium har på den anden side lært, at selv små ændringer i sundhedssystemet kan føre til et særdeles positivt resultat. Det princip kan overføres til andre sundhedsproblemer i sundhedsvæsenet, f.eks. forebyggelse af kræft, diabetes, HIV og AIDS.
»Politikere diskuterer ofte, om ulandsarbejde egentlig har nogen betydning. Her er et eksempel på, hvordan forskningsindsatsen fra dansk side omkring sundhedsproblemer i et uland ikke kun løser det konkrete problem, men har en langt større rækkevidde med øget livskvalitet, levevilkår og forbedring af hele samfundet,« slutter han.
\ I Danmark skete udviklingen omvendtI Madagaskar lagde Tandlægeskolen ud med at øge elevernes sundhed og forebygge sygdomme gennem skolesundhedsarbejde. Tandlægebehandlingen kom så til sidenhen. I Danmark gjorde man det lige omvendt, dengang man opbyggede skoletandplejen.
Her lagde man ud med at opbygge tandklinikker på skolerne, så børnene kunne blive behandlet. Siden kom forebyggelsen til.