Dansk kvalitet skal måles og vejes

Bøffen i burgeren og kartoflen i pomfritterne på grillbaren er ikke så lækre som på en restaurant, hvor kokken og tjenerne har brugt timevis på at trylle et måltid frem, og ikke bare vendt bøffen på grillen.

Men måltidet på grillbaren er mere effektivt end gourmetmiddagen.

Og det er effektiviteten – og ikke kvaliteten – af grundig tilberedning, der tæller, når økonomer regner på, hvor mange penge vi kommer til at have i fremtiden. »Effektivitet og kvalitet sidestilles i nuværende udregninger af det, vi kalder for dansk produktivitet. Det kunne være rigtig spændende at se, hvad der ville ske, hvis man skilte de to ting ad,« siger Frédèric Warzynski, lektor ved Institut for Nationaløkonomi, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.

For at synes det er rigtig spændende, skal man nok være en ægte talnørd, og det er præcis, hvad Warzynski og hans kollega lektor Valérie Smeets, er.

De seneste par måneder har de gravet sig ned i målinger af den danske økonomi.

»Målingerne er jo i sidste ende det, regeringen bruger til at vurdere, hvad vi i Danmark skal gøre for at blive ved med at være et af verdens rigeste lande og have råd til eksempelvis gode skoler og sygehuse,« siger Warzynski.

Kvalitet skal måles for sig selv

En del af forklaringen på den lave produktivitet, man kan se i målinger, kan skyldes måden, vi i øjeblikket udregner den på, mener de to lektorer ved Aarhus Universitet.

Det er med andre ord ikke sikkert, vi danskere er så dovne, som politikerne frygter.

Forskerne vil gerne se nærmere på kvaliteten af de danske virksomheder, for de mistænker, at det kan forklare, hvorfor virksomhederne halter bagefter i målingerne.

»Det er ikke særlig effektivt at producere kvalitet, men kvalitet er et parameter i konkurrence. Derfor er det vigtigt at vide, om vi producerer flere produkter af høj kvalitet end andre lande, for det betyder, at der kan være en god grund til noget af den lave produktivitet,« forklarer Warzynski.

Forskerne har i samarbejde med amerikanske forskere brugt særlige computerprogrammer til udregning af et meget stort dansk materiale på baggrund af fortrolige data fra Danmarks Statistik.

Forskerne kan blandt andet aflæse af de detaljerede tal, at firmaer, der er involveret i international handel, er langt mere effektive end firmaer, der kun opererer i Danmark, samt at IT ikke længere booster firmaernes effektivitet.

De detaljerede tal betyder, at de danske forskere kan se på flere enkelte aspekter af den danske produktivitet end før.

Mysteriet om den danske produktivitet

Og der er et stort behov for den viden, som forskerne er i færd med at grave frem.

Politikerne får grå hår i hovedet af den danske produktivitet. På trods af årtiers generel økonomisk fremgang rasler Danmark længere og længere ned af listerne for produktivitet og især væksten i produktivitet.

Der er en modsætning mellem vores velstand og tal, der viser, at dansk økonomi står stille og at det bare bliver værre og værre.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har sagt, at hvis den lave produktivitet fortsætter, betyder det blandt andet, at en gennemsnitsfamilie vil få 40-50.000 kroner mindre til forbrug om ti år.

Sidste år udtalte den daværende økonomi -og erhvervsminister, Lene Espersen, til Erhvervsbladet: »Det er et underligt paradoks, at vi er havnet på et meget lavt niveau for produktivitet. Danmark gør mere end mange andre lande på flere områder. Det danske arbejdsmarked er tilmed også et af de mest fleksible i verden.«

Forskerne håber at kunne løse mysteriet om den lave danske produktivitet og måske endda give et fingerpeg om, hvordan den kan blive højere.

Målet med forskningsprojektet er, at forskerne skal kunne opstille en ny model for målinger af produktivitet. Resultatet af forskningen ventes klar i løbet af 2011.