Danmark halter bagud med citizen science

Forskning skal være mindre elitært. Og almindelige borgere skal i højere grad inddrages i alle dele af videnskaben.

Sådan lyder filosofien bag citizen science, der arbejder på at gøre videnskab mere tilgængeligt for alle – og dermed også til en mere demokratisk proces.

Men Danmark halter bagud på området. En ny rapport konkluderer nemlig, at dansk forskning mangler en samlet organisering af citizen science, og at der er et »stort potentiale« for endnu mere borgervidenskab i Danmark.

»I andre lande har man en national strategi og koordineret satsning på citizen science, men det mangler vi i høj grad i Danmark. Det forfærdelige er, at vi som nation kommer til at blive fattigere af at have været afventende og bagud på området,« siger professor ved Aarhus Universitet, Jacob Sherson, som har læst den nye rapport og selv har været blandt bannerførerne for dansk citizen science.

Fredag afholdes en åben høring om Citizen Science, som foregår online, og som sætter fokus på, hvordan vi fremadrettet kan få forskningen til at spille tættere sammen med civilsamfundet i Danmark.

Kortlægning af borgervidenskab

Citizen science kan for eksempel være projekter, hvor almindelige borgere hjælper historikere med at grave i fortiden, spiller computerspil, som kan gøre forskerne klogere på kvantefysik, eller går på opdagelse i naturen for at finde fuglearter, svampe eller særlige planter, som kan hjælpe med at kortlægge naturens tilstand.

Den nye rapport har for første gang lavet en omfattende kortlægning af citizen science i Danmark, og den viser, at der i øjeblikket er 55 aktive citizen science-projekter i Danmark.

»Internationalt set begyndte citizen science at tage fart omkring 2008, men i Danmark begynder vi først at se en stigning i antallet af publikationer, som er relateret til citizen science, omkring 2014,« siger lektor ved Aarhus Universitet, Kristian Hvidtfelt Nielsen, som er en af forfatterne bag den nye rapport.

Rapporten viser, at dansk borgervidenskab tydeligvis har været i vækst siden 2014, men rapportens forfattere påpeger, at der fortsat er potentiale for langt mere.

»I Danmark er citizen science stadig præget rigtig meget af naturprojekter. Det er typisk projekter, hvor biologer får hjælp til at indsamle viden om arter, levesteder og natur. Men der er mange andre fagområder, som kunne være lige så oplagte at lave citizen science på. Så der er helt klart et stort potentiale for mere,« siger Kristian Hvidtfelt Nielsen, som er lektor ved Center for Videnskabsstudier.

Anbefaling: Bedre organisering

I rapporten anbefaler forskerne en dansk opprioritering af borgervidenskab, blandt andet ved at få oprettet en samlet dansk institution for citizen science, som kan tage sig af alle aktører med interesse for feltet.

»Når det gælder antallet af publikationer, som hører under citizen science-projekter, er vi faktisk godt med sammenlignet med andre lande. Der, hvor vi halter bagud, er i forhold til organiseringen af citizen science. Hele feltet er sammensat af mange mindre, individuelle projekter, men der er ingen samlet, national koordinering eller erfaringsudveksling,« siger Kristian Hvidtfelt Nielsen.

Ideen om at skabe regionale eller nationale kontaktpunkter, som kan arbejde målrettet med dansk citizen science, får opbakning fra Jacob Sherson. Han påpeger, at der er et stort behov for netop at få samlet erfaringer og viden om, hvordan man kan stable et citizen science projekt på benene.

»Det er helt klart blevet mere trendy at lave citizen science, og det er fedt, at mange flere tager det til sig. Men der er utrolig mange ting, som skal gøres rigtigt, hvis et citizen science projekt skal lykkes. Derfor ser vi desværre også mange mislykkede projekter og spildte resurser, fordi det langt fra er alle, som er klar over, hvor meget det kræver at få succes med et citizen science projekt,« siger Jacob Sherson.

Præget af ildsjæle

Den manglende samling på citizen science-tropperne betyder blandt andet også, at danske projekter kommer til at kæmpe om de samme EU-midler frem for at samarbejde, mener Jacob Sherson.

»I lande som Sverige, Østrig og Tyskland har de en langt større organisering og nationalt fokus på citizen science. Vi kan konkret se, at de står stærkere, når de byder ind på Open Science-mider fra EU, fordi de andre lande har en national strategi og vilje til at prioritere området,« siger Jacob Sherson.

Selvom Danmark fortsat ikke har en national strategi eller et samlet kontor for citizen science, så har en lang række »ildsjæle været med til at skubbe feltet i gang,« som Kristian Hvidtfelt Nielsen formulerer det.

Der er allerede oprettet et netværk for folk med interesse for citizen science, og flere forskere peger på, at Syddansk Universitet som institution har gået forrest i prioriteringen af borgervidenskaben.

»Jeg ved ikke, om vi som sådan har brug for en samlende institution til citizen science. Men det vil være nyttigt for forskere og borgere, der er interesserede, at der er et bestemt sted, hvor de kan henvende sig og få information og vejledning,« siger Maja Horst, professor i ansvarlig teknologi på Danmarks Tekniske Universitet, hvor hun blandt andet forsker i universiteters samfundsmæssige ansvar.

Stærk tradition for folkeoplysning

Maja Horst påpeger, at Danmark har stærke traditioner for at inddrage og oplyse almindelige borgere – blandt andet med rod i 1800-tallets grundtvigianske tanker om folkeoplysning.

Også i 1900-tallet var Danmark langt fremme med inddragelse af borgere, blandt andet via oprettelsen af det såkaldte Teknologinævn (senere Teknologirådet) i 1985. Teknologirådet fik til opgave at vurdere potentielle muligheder og indbyggede farer ved ny teknologi.

»Det interessante er, at Danmark i virkeligheden var frontløber i forhold til borgerinddragelse i sidste århundrede. Vi var kendte internationalt for Teknologirådet, hvor almindelige borgere var med til at vurdere ny teknologi. Men i 00’erne kom Anders Fogh Rasmussens opgør med smagsdommere, og rådets offentlige finansiering blev fjernet. Det betød også, at borgerinddragelsen gik lidt i stå,« siger Maja Horst og fortsætter:

»Så hvis man ser på vores traditioner og kulturelle styrker, kunne vi sagtens have været frontløbere på citizen science. Men hele borgerinddragelsen blev ligesom glemt i 00’erne, og vi er først nu ved at catche op.«

Hvad får vi ud af borgervidenskab?

Men hvorfor overhovedet prioritere borgervidenskab – hvad får vi ud af det?

Forskerne mener, at der er flere gevinster at høste ved at give dansk borgervidenskab et løft.

»Citizen science giver for det første nye muligheder for forskerne. Man kan indhente større mængder data og andre typer af data, end hvad der er muligt, når forskere selv skal stå for al dataindsamling og analyse,« siger Kristian Hvidtfelt Nielsen, som får opbakning fra Jacob Sherson:

»Det styrker forskningen og gør dansk videnskab bedre, hvis vi breder den ud og får almindelige menneskers resurser bragt i spil på den rigtige måde,« siger han og tilføjer:

»Samtidig lever vi i en tid med fake news og en masse misinformation, som sætter videnskaben under pres. Her kan citizen science være med til at bygge bro mellem samfundet og forskerne. Der er mange studier, som viser, at deltagere går hjem fra citizen science-projekter med en øget viden om værdien af videnskab og demokrati,« siger Jacob Sherson.

Risiko for fejl?

Netop det demokratiske element og muligheden for, at forskningen kan samarbejde med privatpersoner, organisationer, folkeskoler, ngo’er og andre aktører, er ifølge Kristian Hvidtfelt et væsentligt argument for at prioritere feltet.

»Det åbner muligheden for, at universiteter og forskningsinstitutioner i højere grad kan spille en rolle og være integreret i samfundet. Og det står rent faktisk i Universitetsloven, at universiteterne skal udveksle viden og kompetencer med samfundet,« siger han.

Men der er jo en grund til, at forskning normalt bliver bedrevet af forskere med en lang uddannelse bag sig. Risikerer vi ikke, at det går ud over forskningens kvalitet, når alle pludselig får lov til at bidrage?

»Der bliver gjort et stort arbejde for at sikre kvaliteten, men det er helt klart stadig en relevant bekymring, som man skal være opmærksom på. Man skal bare huske på, at målet med Citizen Science ikke er, at at al forskning bliver til citizen science. Det er et supplement og en ekstra ting, som forskning også kan være. Der findes stadig masser af forskning, som kun foregår i ekspertkredse og på lukkede laboratorier,« slutter Kristian Hvidtfelt Nielsen.