Coronakrise: Skal pressen være talerør for myndigheder – eller gå kritisk til værks?
Forskning tyder på, at medierne bliver mindre kritiske i krisetider.

Medierne kan påvirke samfundets udvikling. Så hvilket ansvar bærer journalister i en alvorlig situation som coronakrisen? (Illustration: Shutterstock) 

Medierne kan påvirke samfundets udvikling. Så hvilket ansvar bærer journalister i en alvorlig situation som coronakrisen? (Illustration: Shutterstock) 

Medierne skal huske at gå kritisk til myndighederne og sætte spørgsmålstegn ved deres beslutninger – også selvom coronavirus har bragt landet i en krisesituation.

Sådan lød det for nyligt i en opfordring fra politisk redaktør Thomas Funding på Twitter og i fagbladet Journalisten.

»I en situation, hvor menneskeliv, job og milliarder af kroner er på spil, skal pressen også være kritisk. Myndigheder er ikke sandhedsvidner, der ikke må antastes,« skrev Thomas Funding, politisk redaktør på Avisen Danmark på Twitter.

Spørger man professor i journalistik Erik Albæk, mener han imidlertid, at vi i øjeblikket befinder os i en alvorlig krisesituation, hvor pressen bør udvise samfundsansvar – og derfor »skal automatreaktionen med altid at stille kritiske spørgsmål suspenderes midlertidigt, medmindre man har gode, faglige grunde til at stille dem.«

»Det ligger i journalisters rygmarv, at de altid skal være kritiske over for myndigheder, og sådan skal det selvfølgelig også være i et sundt demokrati. Men vi er i en helt usædvanlig krisesituation, hvor medierne også har et ansvar for ikke at skabe panik, og hvor det er i alles interesse, at befolkningen følger myndighedernes råd,« siger Erik Albæk, som er professor i journalistik og statskundskab ved Syddansk Universitet.

Vigtigt med tillid

Hvis journalister begynder at stille byger af kritiske spørgsmål til myndighedernes håndtering af coronakrisen, kan det have konsekvenser for befolkningens tillid til myndighederne – og dermed også for, hvordan situationen udvikler sig, mener han.

»Det er helt afgørende, at befolkningen har tillid til, at myndighedernes råd, vejledning og påbud er det rigtige at gøre. Hvis ikke folk tror på, hvad myndighederne siger, er vi virkelig ude i en katastrofe,« siger Erik Albæk og tilføjer:

»Det var en helt anden situation, hvis forskere og fagkundskab ikke bakkede op om myndighederne. Så var der brug for kritiske journalister. Men i øjeblikket kan du jo faktisk ikke finde en ekspert, som ikke siger, at myndighederne takler situationen rigtigt.«

Han understreger, at situationen er en helt anden i eksempelvis USA eller England, hvor førende forskere og fagpersoner offentligt modsiger myndighedernes håndtering af coronavirus.

»I USA og England er der rigtig god grund til, at journalisterne går kritisk til værks, når førende eksperter siger, at myndighederne ikke gør nok eller ikke gør det rigtige. Men sådan er situationen jo slet ikke herhjemme,« siger Erik Albæk.

Ekstra vigtigt at være kritisk

I en kommentar i fagbladet Journalisten påpeger redaktør Thomas Funding, at det netop er vigtigt for medier fortsat at være kritiske overfor myndighederne.

Også selvom Danmark befinder sig i en »national krisesituation, hvor den instinktive menneskelige reaktion er, at nu skal vi rykke sammen i bussen,« siger han.

»Konsekvensen af de beslutninger, der er truffet, er jo enorme. Mennesker mister deres job og forsørgelsesgrundlag, virksomheder må lukke osv. Der er rigtig mange penge på spil som konsekvens af de beslutninger, der bliver taget, og derfor er det vigtigt, at vi får stillet de kritiske spørgsmål,« siger Thomas Funding til Journalisten.

Professor: Vent med kritik

Professor Erik Albæk er enig i, at journalisterne aldrig må glemme deres kritiske sans.

Men han mener, at medierne med fordel kan gemme en del af de kritiske spørgsmål, til efter at den værste coronastorm er redet af – og kun være kritisk, når forskere og eksperter siger, at der er belæg for at være det.

»Det danske samfund har ikke stået i en situation, der er så omfattende og alvorlig som denne siden Anden Verdenskrig. De gange, hvor Danmark er gået direkte i krig i de senere årtier, er der også opstået dilemmaer, hvor mediernes dækning kan bringe danske soldaters liv i fare. Det medfører et etisk dilemma, hvor mediet på den ene side har en historie, som måske indeholder en vigtig, demokratisk diskussion. Men på den anden side kan historien konkret føre til død blandt soldaterne,« siger Erik Albæk og tilføjer:

»Jeg synes godt, man kan drage en parallel fra soldaterne til situationen lige nu, hvor det kan have alvorlige konsekvenser for samfundet, hvis ikke folk følger myndighedernes anvisninger.«

Medier bliver mindre kritiske

Uanset om det er et bevidst valg eller ej, bliver danske medier automatisk bliver mindre kritiske i forbindelse med krisesituationer såsom krig, terror og finanskrise. I stedet bliver mediernes rolle mere oplysende og formidlende, i perioden efter at krisen indtræffer, påpeger lektor i journalistik Hanne Jørndrup.

»Det ligger i mediernes egen selvforståelse, at de skal være kritiske og objektive og gå efter magthaverne. Men min forskning tyder på, at journalisterne bliver mindre kritiske i begyndelsen af krisesituationer – blandt andet fordi det kan være svært at få kilder til at bakke en kritik op,« fortæller Hanne Jørndrup, som er lektor ved Center for Nyhedsforskning på Roskilde Universitet.

Hun forklarer, at journalisters opgave – ifølge deres egen selvforståelse – er at videreformidle andres kritik og synspunkter så objektivt som muligt. Uden at blande deres egne holdninger ind i historien.

»Normalt er det nemt at få politikere til at kritisere hinanden, men i øjeblikket er der stor politisk konsensus, og der er ingen politikere, som vil kaste mudder efter myndighederne eller regeringens håndtering af krisen. Og så kan det være svært for journalister at skrive kritiske historier,« fortæller Hanne Jørndrup.

Journalister har en 'tung forplitelse til at anvende de højeste etiske standarder' i deres dækning af coronakrisen, mener den australske forsker i journalistik, Denis Muller. (Foto: Shutterstock

Fravær af kilder

På den måde er det ikke nødvendigvis, fordi medierne ønsker at være talerør for myndighederne. Men fraværet af kritiske kilder kan være med til at præge journalisternes dækning af coronakrisen, fordi »det kan være svært at finde kilder, som er imod myndighederne og hepper på coronavirusset.«

»Vi så det samme ske efter terrorangrebet ved Krudttønden, Utøya og 11. september. I begyndelsen var medierne ikke så kritiske. De bakkede op om indsatsen fra brandmænd og politifolk, og først senere begyndte der at komme kritiske historier om dem,« siger Hanne Jørndrup, som blandt andet også har forsket i mediernes dækning af Irakkrigen.

Hun understreger, at medierne ikke bliver påbudt at være mindre kritiske i krisesituationer, men at reaktionen sker af sig selv, når chokket eller krisesituationen indtræder.

»Der kommer en folkestemning, som siger, at det er vigtigere for medier at være samfundsunderstøttende, formidlende og oplysende end at stille kritiske spørgsmål,« siger hun.

Men burde medierne skrue op for den kritiske dækning? Eller skrue ned for den?

»Det ligger ikke inden for min forskning at vurdere, hvad medierne burde gøre. Regeringen har jo selv lagt op til, at den kommer til at begå fejl, og vi vil nok se den kritiske dækning af regeringens fejl komme og gå i bølger.«

»Men man kan selvfølgelig godt spørge, hvilken effekt mediernes dækning kommer til at have, og hvilket ansvar de bærer for det,« siger Hanne Jørndrup.

Undgå panik

Spørger man Erik Albæk, mener han, at medierne bærer et stort medansvar for ikke at få skabt en panikstemning i befolkningen med dramatiserende overskrifter.

»Medierne bruger et sæt nyhedskriterier, som tilsiger, at historier skal være dramatiske og sensationelle for at være nyhedsværdige. Men det er vigtigt i den nuværende situation vi ikke overdramatiserer og forfalder til følelsesladet journalistik, som kan fremprovokere uheldige situationer,« mener Erik Albæk.

Samme holdning har professor i journalistik Karin Wahl-Jørgensen, som i et indlæg på Forskerzonen – hvor forskere selv skriver om deres egen forskning – beskriver, hvordan mediernes dækning af epidemier ofte fyrer op under befolkningens frygt og panik.

»Frygten som et fremtrædende tema i rapporteringen om coronavirussen indikerer, at en stor del af mediedækningen af udbruddet i højere grad er en afspejling af borgernes frygt end information om, hvad der rent faktisk sker i forhold til spredningen af virussen,« skriver hun i sit indlæg, som oprindeligt er bragt på mediet The Conversation.

Undgå konspirationsteorier

I et andet indlæg på The Conversation argumenterer Denis Muller, som forsker i journalistik på University of Melbourne, for, at det være med til at sprede misinformation og konspirationsteorier, hvis medier overdramatiserer situationen unødigt.

»COVID-19 er en kæmpe historie. Det drejer sig direkte om offentlighedens sundhed og velfærd, lægger stort pres på de offentlige ressourcer, påvirker regeringernes tilbøjelighed til at reagere, forstyrrer økonomien og medfører risici, der indtil videre ikke er fuldt ud forstået. Folk overalt er forståeligt nok bekymrede.«

»Af præcis disse grunde pålægger det journalister en tung forpligtelse at anvende de højeste etiske standarder for, hvordan de fortæller det,« skriver Denis Muller i sit indlæg.

Du kan læse mere om mediernes håndtering af coronavirus – og konsekvenserne af den - i artiklen Er medierne skyld i, at folk hamstrer?

Hvad mener du som læser? Giv din mening til kende i afstemningen her:

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.